Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Fingrene væk fra vores børn, Mette Frederiksen!

Vores børn skal ikke være prøvekaniner i Socialdemokratiets obskure nye samfundskontrakt.

Da jeg begyndte i folketinget, talte jeg med en ældre herre fra et andet parti, som havde siddet i folketinget i mange år. I løbet af samtalen spurgte jeg ham ind til, at hvis han nu skulle give mig nogle råd, hvad det så ville være? Han svarede; lad være med at lade det gå dig på, hvad de andre laver.

Jeg husker, jeg tænkte over det længe, for jeg kunne sådan set godt forstå ham. Når man havde skulle overleve og have en lang karriere i det miljø, så kunne det sagtens være en præmis og en egenskab, man måtte tilegne sig. Evne til at sige skidt pyt…

Den evne kan jeg på den ene side godt lide. Jeg bruger den selv ofte, når det kommer til de huslige pligter.

Men jeg måtte også erkende, at det bare ikke er den på måde, jeg vil forvalte det mandat, som befolkningen har givet mig. For skidt pyt, bliver let til ligegyldighed.

Så jeg vil ikke bare være ligeglad med, hvad de andre laver. Det går mig på. Jeg bliver vred. Ja, jeg sagde det forbudte ord i politik, vred. Man skulle jo nødig vise følelser.

Men jeg er vred!

Vred over at se mit land forsvinde længere og længere ind i den socialdemokratiske vision. Og nu er de blevet så magtfulde, at de ikke lægger skjul på det længere. Senest talte de åbent om den nye samfundskontrakt, som vi borgere skal indgå med dem.

Det blev sagt ganske tydeligt. Hvis vi borgere gerne vil have vores frihed tilbage, så skal vi acceptere den nye socialdemokratiske samfundskontrakt med messetestning og overvågning.

En fuldstændig vanvittig og obskur model, som vel nærmest hører til i en 90 science-fiction Blockbuster. Men det er nu virkeligheden her i Danmark anno 2021.

Og for lige at sætte trumf på, så er det da selvfølgelig vores børn, som skal være de første. Man er vel børnenes statsminister.

Derfor vil Mette Frederiksen nu kræve at vores børn skal lade sig masseteste flere gange om ugen. Hun mener åbenbart det er rimeligt og fair, at de skal bære ansvaret for at resten af samfundet kan lukke op. Forestil jer det barn, hvis mor har en frisørsalon, der er lukket. Er man overhovedet klar over hvilket pres man nu lægger på det barn to gange om ugen, for at kunne levere en negativ test - ellers er man skyld i at mors forretning potentielt går ned.

Så toner den kommunistiske undervisningsminister tilmed stolt frem på tv og proklamerer, at man jo ikke kan lade enkelte ødelægge det for fællesskabet. Klassisk kommunisme. Væk er alle individets grundlæggende borgerrettigheder. Væk er alle rationelle propertioner i statens magt. Alt defineres i forhold til det tvangsfællesskab, som er defineret af magthaverne.

Jeg græmmes!

Og helt forrykt bliver det, når det samtidig forklares, at for de yngre børn, er der skam kun tale om en kraftig anbefaling. En kraftig anbefaling?!? Undskyld mig, men hvad bilder du dig egentlig ind? Har du overhovedet nogen forestilling om hvilken splid og utryghed, sådan en udmelding skaber.

Nu bliver det pludselig en kamp i den enkelte klasse mellem elever og elever, og forældre og forældre. Jeg har været i den danske folkeskole i nok år til at vide, at det meget let kan ende i ballade og en moraliserende udskamning af børn i klasserne, som på ingen måde er rimelig.

Så budskabet er klart! Hold fingrene fra vores børn. De skal ikke være prøveklude i den nye obskure socialdemokratiske samfundskontrakt.

Lad nu børnene komme tilbage i skolen uden denne vanvittige massetestning. Vis nu tillid til de fagfolk, som er rundt om dem. Vis nu tillid til danskerne. Indfør den norske model, så der skabes fleksibilitet og variation alt efter den aktuelle situation, man står overfor lokalt.

Lige nu lider vores børn unødvendigt, fordi ideologi er vigtigere end pragmatik, fleksibilitet og fornuft.

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.