Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Demokratiet sejrede i USA – nu løfter vi blikket og ser det, der ligger foran os, ikke det, der skiller os

Enhed, inklusion og demokratiets overlegenhed var i fokus i dag.

Jeg sad klar foran fjernsynet. At se den demokratiske proces fungere og tidligere præsidenter støtte op om den, fik roen til at brede sig i mit system. Med Joe og Jill Biden vender ledelsen af USA tilbage til en tid, hvor intelligens og facts er noget, man respekterer, ikke noget, man latterliggør.

Endelig kom dagen, Joe Biden og Kamala Harris blev sværget ind som USAs præsident og vicepræsident. Demokratiet vandt, og pøblen må pakke deres baseballbats og automatvåben væk, mens demokratiske processer sejrer.

Bush var der, Clinton og Obama var der. Og Pence var der. Kamala Harris´ familie var der, det er en stor dag for dem og for amerikanere med afroamerikansk og asiatisk baggrund.

Maskerne talte deres helt eget sprog. Pence og Bush sendte stærke signaler med deres flag og nationale symboler: USA, patriotisme og respekt for systemet går hånd i hånd. Flere medlemmer af Harris´ familie bar masker med glimmer. Overalt i USA sidder små piger med gylden hud og tænker: ”Alt er muligt for mig i dette land.”

Og så var der kvindernes påklædning. Både Kamala Harris, Michelle Obama og Hillary Clinton bar lilla, som er den farve, man får, hvis man kombinerer blå og rød - det demokratiske og republikanske partis farver, nu er det tid til enhed og til at stå sammen. Kamala Harris og hendes outfit er desuden et anerkendende nik tilbage til 1972, det år Shirley Chisholm, som den første afroamerikanske kvinde, stillede op som præsidentkandidat for Demokraterne. Måske var den lilla farve også et tak til svingstaterne, der ofte bliver betegnet som lilla stater.

Det er vigtigt, at Mike Pence, USA’s tidligere Vicepræsident, deltog i dag. Pence fik ikke nogen varm velkomst af hverken de demokratiske tidligere præsidenter eller af Bush. Op til terrorangrebet på Kongresbygningen for to uger siden, har Pence trofast stået side om side med Trump ved diverse rallys og gentaget hans løgne om valgsvindel. Det må ikke være nemt at stå blandt de politiske modstandere, han så indædt har kæmpet imod, og som foragter ham og hans tidligere chef.

For mig begyndte Joe Biden og Kamala Harris deres nye job som landets ledere i går. For første gang siden pandemien holdt sit indtog for nøjagtigt et år siden, blev der afholdt en officiel mindehøjtidelighed for de 400.000 amerikanere, der har mistet livet til Coronapandemien. 400 lamper lyste op langs Lincoln Memorials pool og Biden og Harris holdt mindetaler. I New York lyste The Empire State Building op som et rødt, bankende hjerte. Allerede inden de blev sværget ind, varslede de nye tider og nye toner.

I dag sang Jennifer Lopez, der er latina, ”this land is your land, this land is my land”, og jeg græd. Den sang hørte jeg første gang, jeg satte mine ben i en amerikansk børnehave, få dage efter, vi var ankommet til USA. Allerede dengang fik jeg en klump i halsen over teksten. Stemningen, der prægede ceremonien i dag, bar præg af en inklusion og en fejring af diversitet, jeg har oplevet på egen krop, da jeg flyttede til USA med mand og to små børn.

Ved indsættelsen af Joe Biden og Kamala Harris i dag, blev der fokuseret på vigtigheden af enhed på trods af forskelle. USA består af folk fra vidt forskellige steder og med vidt forskellige baggrunde. Det er fundamentet for USA’s eksistens og succes, og det skal vi favne og bygge videre på.

Hverken de sidste 4 års splittelse, orkestreret fra højeste sted, eller angrebet Kongresbygningen, selve symbolet på det amerikanske demokrati for 2 uger siden, blev fejet ind under gulvtæppet. Det blev adresseret så tilhørerne og folk foran skærmene derhjemme forstod, at demokratiet sejrer – altid. Det har det gjort de sidste 244 år, hvert 4. år siden 1789, og sådan bliver det ved med at være. Om noget er amerikanerne blevet mindet om, hvor værdifuldt, demokratiet er, og at det aldrig kan tages for givet.

Biden er en mand, der rækker hånden ud til sine modstandere. Han talte direkte til dem og bad dem lytte og se, hvad han ville udrette. Hvis de derefter stadig er uenige med ham, så er det ok, forsikrede ham. Så længe det foregår fredfyldt og på demokratisk vis. Hans tale fokuserede på at USA må lære af fortiden for at bygge en fremtid, der er bedre end den, man overtog.

Biden er godt klar over, hvilken forfatning, USA befinder sig i. USA står i en mørk tid. Demokratiet er i krise, Coronapandemien er ude af kontrol, arbejdsløsheden er enorm, små forretningsdrivende kæmper for deres overlevelse, raceuroligheder hærger som en reaktion på systematisk racisme, klimaet lider og politiske ekstreme grupper hærger.

Om nogen ved Biden, hvad der skal til, for at et menneske og en nation kan hele. Han mistede som ung mand sin hustru og lille pige i et tragisk biluheld. Senere mistede han en søn til cancer. Når han taler om, hvad der skal til, og hvordan han vil få nationen derhen, så tror man på ham. Når han taler om inklusion, ydmyghed, empati og medfølelse, så får man lyst til at åbne armene, lægge sig i selen og gøre sit til, at vi kan være den bedste version af os selv, og dermed arbejde hen imod at blive en bedre nation.

Der er håb for en bedre fremtid. Næste generation blev repræsenteret ved Amanda Gorman, afroamerikansk poet, blot 22 år gammel. Hun talte om enhed i sit imponerende langdigt.  Gorman veg ikke tilbage fra at beskrive de begivenheder, der chokerede amerikanerne og verden for 2 uger siden. Men hun brugte dem som springbræt til at male et billede, der gav håb om og en følelse af at USA kan hele og samles. For USA er ikke knækket, blot ufærdigt. USA har fået nogle slemme skrammer, men det består stadig. Der er altid lys i mørket, hvis vi er modige nok til at se det – og selv være det.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.