Fortsæt til indhold
Kommentar

Jeg var Polens eneste kommunist. Så jeg meldte mig ud – og han vendte mig ryggen

Populismen har vind i sejlene. Venner bliver fjender, når holdningerne skifter. Man burde invitere dem til nytårsfest og hælde lidt ekstra champagne på dem, der er blevet for politisk intolerante.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Da jeg var 17 og gik i 2.g på Aarhus Katedralskole, meldte jeg mig ind i Danmarks Kommunistiske Ungdom. Mine forældre stemte konservativt, min far var arbejdsgiver. Men ungdommens sving helt ud til venstre var i gang i 1960’erne. Jeg svingede muntert med.

Efter studentereksamen i 1963 flyttede jeg om bag jerntæppet til det kommunistiske Polen. Der var…