Danmark har slået sin minkbestand ned – af hensyn til fællesskabet. Ikke alle Europas regeringer er villige til at udvise samme solidaritet
Hvad blev der af ansvarsfølelsen og fællesskabet, hvis det enkelte land sætter egne økonomiske interesser over Europas borgeres helbred?
Danmark har lige slået hele sin minkbestand ned. Ikke fordi EU eller WHO bad os om det, men fordi verden står midt i en pandemi og regeringen hellere ville reagere for voldsomt end risikere at en kommende vaccine ikke havde effekt på en muteret virus.
Den beslutning har haft voldsomme konsekvenser for de enkelte minkfarmere, for regeringen og på en langt række punkter, der har at gøre med den danske befolknings tillid til diplomati og autoriteter.
Beslutningen blev truffet, fordi man ikke alene tænkte på den danske befolknings sikkerhed men på hele verdens.
Samme solidaritet og offervilje ser vi ikke fra Europas skisportslande, og det til trods for, at de kunne vælge at handle på baggrund af viden, vi allerede har fra sidste år – i modsætning til den handling, den danske regering traf i minksagen.
Sidste vinter blev Corona introduceret i Danmark og mange andre EU-lande, da skisportsentusiaster i februar kom hjem fra skiferie i bl.a. Ischgl i Østrig.
Derfor har Tyskland appelleret til EU’s skisportsnationer, bl.a. Østrig, om ikke at holde deres skisportssteder åbne. Det nægter landene. Der er milliarder på spil i mistet indtjening, hvis de gør det.
Østrig ser det åbenbart som værende af mindre betydning, at deres skisportsgæster risikerer at bringe Covid-19 med hjem til deres respektive lande, bl.a. Danmark – med alt hvad det indebærer i form af udgifter til sygehusindlæggelser, mistet fortjeneste for virksomheder, fordi medarbejdere skal gå i karantæne osv., osv. For ikke at tale om de potentielle dødsfald, smittespredningen medfører.
Om noget har Coronakrisen vist, at Europa ikke er så fasttømret en enhed, som vi gik og troede. Handelsaftaler fungerer, javist, men solidariteten mellem befolkningerne og deraf følgende håndsrækninger og solidaritetshandlinger kan ligge på et meget lille sted. Det kan få betydning for håndteringen af det, der forhåbentligt snart er Coronakrisens sidste fase. Men det kan også få betydning på andre områder, hvor EU er nødt til at kunne samarbejde – områder, der ikke har at gøre med samhandel men borgeres ve og vel.