De kække bemærkningers tid er forbi – i hvert fald når det gælder race og køn
Det er forstemmende, når de, der burde gå forrest i kampen for ytringsfriheden, publicister og universiteter, giver efter for den identitetspolitiske krænkelseskultur.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det identitetspolitiske politi er hurtigt på aftrækkeren og tastaturet ved den mindste ytring, der kan tolkes krænkende. Det har den britiske historiker David Starkey, bl.a. forfatter til en række bøger om det britiske monarki og højt profileret akademiker på universiteterne i Cambridge og Kent, måttet sande – de kække bemærkningers tid er forbi.
I et radiointerview for en uges tid siden om sammenligningen mellem slaveri og folkemord kom han for skade at sige: »Slaveri var ikke folkemord, ellers ville der nok ikke være så fandens mange sorte i Afrika eller Storbritannien. Temmelig mange af dem overlevede, som du kan se.«
David Starkeys finke af panden hører, selv om det formentlig var et forsøg på lidt – undskyld – sort humor, ikke til de mest elegante. Fordømmelsen lod da heller ikke vente på sig. Den væltede ind fra sorte, hvide og fra kolleger. Der er der intet overraskende i, tidens stemning taget i betragtning.
Men det egentligt forstemmende er reaktionen fra hans arbejdsgivere. Allerede et par dage efter interviewet blev han fyret fra de to universiteter og frataget alle ærestitler. Samtidig meddelte hans forlag, Harper Collins, at man aldrig mere vil udgive bøger af David Starkey.
Så slemt er det ikke gået Harry Potters mor, den storsælgende britiske forfatter J.K. Rowling. For nogle uger siden skrev hun en tweet om en artikel, der handlede om ”personer, der menstruerer”, hvori hun undrede sig over, hvorfor man ikke bare skrev ”kvinder” i stedet for personer. Det udløste en shitstorm af enorme dimensioner fra transkønnede og deres venner.
Hendes forlag har dog ikke fyret hende; dertil er hendes salgstal nok for vigtige for bundlinjen. Sådan gik det ikke hendes kollega, den knap så storsælgende børnebogsforfatter Gillian Philips, der i en tweet gav J.K Rowling sin opbakning. Uden så mange dikkedarer blev hun øjeblikkeligt fyret af sit forlag, igen Harper Collins.
For et par måneder siden var det på den anden side af Atlanten, den var gal. Woody Allens selvbiografi skulle udgives, men i sidste øjeblik trak hans forlag, Hachette, bogen tilbage. Woody Allen blev i 1990’erne anklaget for at have forgrebet sig seksuelt på sit og skuespillerinden Mia Farrows barn Dylan Farrow. Anklagerne er aldrig blevet bevist, men de har hængt ved, så da Hachette meddelte, at bogen skulle udkomme i april, reagerede Dylan Farrow og hendes bror Ronan Farrow, kendt journalist og en af hovedmændene bag afsløringen af Harvey Weinstein og andre magtfulde mænds overgreb, promte, og da forlagets 800 medarbejdere samtidig udvandrede, blev bogen trukket tilbage.
Hændelsen er i slægt med begivenheden for nylig på New York Times, hvor en debatredaktør blev fyret, fordi han havde trykt et debatindlæg fra en republikaner, der ønskede hæren sat ind mod demonstranter. Avisens medarbejdere klagede, og redaktøren blev fyret.
Alle de nævnte hændelser er eksempler på, at den fri debat og det frie ord er under pres fra mange sider og bør få alles øjne op for, at identitetspolitikken er i sin kamp for den rene, historieløse verden totalitær og skyr ikke nogen midler for at undertrykke holdninger og ytringer, man ikke bryder sig om. Fuldkommen forstemmende bliver det, når de, der burde gå forrest i kampen mod tendensen, publicisterne og universiteterne, af frygt for den politiske korrektheds magt stikker halen mellem benene og giver efter for krænkelseskulturen.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.