Mere nøgenhed er et redskab til et mere ligestillet samfund
De sociale medier, forkvaklede kropsidealer og frygten for, at der tages billeder, svækker det danske frisind og begrænser os, så vi de seneste år er blevet blufærdige og angste for den nøgne krop.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Forleden var jeg til et arrangement i Folkehuset Absalon på Vesterbro, ”Potter med Patter”. Store patter, små patter, hængepatter og mandepatter. Patter i alle former, farver og størrelser. Et dejligt, sjovt og befriende arrangement, der fik mig til at reflektere over egen opvækst, opfattelse af menneskekroppen og de mange nøgne bryster, jeg som barn oplevede på familiens ture til stranden. Med en opvækst, hvor nøgenhed konstant var forbundet med sex og skam, i et hjem, hvor tekst-tv blev brugt som censurknap, hver gang antydningen af nøgenhed tonede frem, var jeg som ung ikke den mest hippieagtige dreng.
Dertil har jeg altid været stor, nogen ville sige fed, mens jeg selv foretrækker ”erotisk buttet”. Jeg havde svært ved at hvile i mig selv og min krop. Alligevel var det oplevelserne på stranden, der var med til at ændre mit syn på nøgenhed og min opfattelse af menneskekroppen. Frigjorte og med en aura af ubekymrethed lå danske kvinder i alle aldre og størrelser topløse og solede sig på stranden. Bryster i alle former, farver og størrelser, der stirrede op mod himlen. Det handlede ikke om sex, men det naturlige ved at være nøgen. Vi er født ind i verden som nøgne. Trods der ikke findes en lov i Danmark, der direkte fastsætter, hvad naturister må og ikke må, er min oplevelse, at færre og færre mennesker benytter sig af muligheden.
Mit første møde med nøgenhed med både topløse og enkelte bundløse på en almindelig dansk strand var næsten nok til, at jeg havde brug for at modtage krisehjælp. Alligevel var det dette møde, der fik skammen til at vige bort og erstattede min angst for den nøgne krop med et romantisk natursyn. Et syn, der ændrede min selvopfattelse og andre menneskers nøgenhed til en naturtilstand.
Nu, hvor sommeren er skudt i gang, ved jeg, at mine veninder igen i år vil foretrække at være tildækket. Flere af dem oplever, at der bliver taget billeder af dem. Billeder, der til tider havner på sociale medier eller bliver sendt rundt blandt mænd.
Trods min opvækst, hvor nøgenhed skulle censureres eller udskammes, har jeg lært, at det blot forstærker seksualiseringen af både mænd og kvinder. Ønsker vi et mere ligestillet samfund, er mere nøgenhed et af redskaberne. Nøgenhed skal være en naturlig del af samfundet, men det kræver, at vi bliver bedre til at skabe rummet og modige nok til at tale om det.
Det er selvfølgelig et personligt og frit valg, om den enkelte ønsker at være nøgen. Dog skal vi som samfund sikre flere områder, hvor det er muligt at være nøgen. Her kan vi lære af vores tyske brødre og søstre, der til sammenligning får os til at ligne et land fra Mellemøsten, hvad angår nøgenhed.
Mobilfrie zoner, flere reklamer og programmer med forskellige nøgne kroppe, og vigtigst af alt skal vi blive bedre til at tale om nøgenhed, uden at det bliver skamfuldt eller reduceres til sex. Vi er indoktrineret til, at nøgenhed er unormalt og grænseoverskridende, så det mest naturlige ved os er blevet det mest sårbare.
Instinktivt forstår jeg godt, at samværet og samtalen med fremmede nøgne mennesker er lidt grænseoverskridende, men det bør det ikke være. Når det mest naturlige ved os mennesker bliver tabuiseret og tildækket, har vi et problem. Vi mennesker ser forskellige ud, og det er det, der gør os smukke. Med vores nøgenhed kan vi hver især fortælle vores egen historie, og det er ikke noget, man skal skamme sig over.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.