Til Martin Ågerup: Jeg kan hjælpe dig med dine topskattekvaler

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Martin Ågerup skriver i sin seneste blog, at topskatten i Danmark er hæmmende for væksten og derfor uretfærdig. Hvorvidt den hæmmer væksten, vil jeg ikke udtale mig om her. Til gengæld vil jeg gerne give dig et argument for dens uretfærdighed, som jeg tror, du vil kunne lide: Den nuværende topskat hæmmer friheden for familierne.

I dag baseres vores skat på enkeltindividers indkomst. Det betyder reelt, at Skat betragter alle mennesker som sin egen husholdning. For rigtig mange danskere er virkeligheden en anden. Der er to eller flere voksne i en husstand, som tjener penge og betaler skat. Der er typisk også flere voksne til at afgøre, hvordan timerne i hjemmet skal fordeles.

Martin, nu kender jeg jo ikke din familiesituation, så tilgiv mig, at jeg alligevel bruger dig som eksempel. Jeg tror, du kan klare det.

Du arbejder mange timer om ugen og tjener formentlig nok til at betale topskat. Det er du træt af, kan jeg forstå. Lad os så sige, én af børnene kommer i problemer og ikke trives. Der er måske brug for nogle ekstra timer derhjemme i en periode. Teenagere er ikke altid lige nemme. Det betyder måske, at din kone/kæreste går ned i tid i en periode. Det sætter familiens samlede indtægt ned. Du arbejder det samme og betaler derfor stadig topskat.

Det er her, jeg synes, skatten bliver uretfærdig og står i vejen for danskernes frihed. Familien har brug for at kunne fordele arbejdstimerne skævt mellem mor og far i en periode. Det kan være rigtig svært, hvis man så samtidig skal gå ned i indtægt. Dermed er der ikke en reel frihed til at afgøre, hvor mange timer de voksne skal bruge i hjemmet, og om det er mor eller far, som skal komme hjem fra arbejde lidt før.

Jeg foreslår derfor en løsning på dine kvaler: husstandsbeskatning.

Det bruges i Tyskland og fungerer fint. Det betyder i praksis, at du og konen/kæresten først skal betale topskat, når jeres gennemsnitlige årsindkomst rammer niveauet for topskat. Grænsen for topskat er knap 500.000 kr. om året.

Med den nuværende ordning skal du betale topskat ved de 500.000 kr., uanset om din kone tjener 0 kr. eller 1 mio. Det er ikke fair og ikke frit. Med en husstandsbeskatning skal I begge betale topskat, når husstanden tjener 1 mio. kr. om året. Uanset om du tjener 700.000 kr. og konen 300.000 kr., eller om du tjener det hele, hun ingen – eller omvendt. Det giver mere frihed og fleksibilitet i hverdagen.

Det vil også betyde, at lidt færre danskere skal betale topskat. Det koster staten lidt penge. Til gengæld kan det måske også give lige præcis den fleksibilitet, der skal til for at færre danskere får stress, når deres børn ikke trives, eller deres forældre bliver syge. Mon ikke det ville spare nogle udgifter i sundhedssystemet, hvis bare lidt færre mennesker gik til psykolog? Selv hvis ikke vi kan spare alle pengene i sundhedsvæsenet alene gennem højere trivsel, så kan jeg godt blive enig med dig om at finde pengene i det økonomiske rådighedsbeløb.

Hvad siger du, kan vi blive enige her? Topskattegrænsen bliver den samme, men friheden sættes op, og fleksibiliteten gør livet lidt nemmere for dig, din kone og resten af danskerne.