Venstreorienterede lærere og studerende ved universiteterne går målrettet efter at få fyret forskere, de ikke kan lide
De trives nemlig bedst i deres eget ekkokammer, deres eget safe space.
Den væsentligste grund til at udøve terror – her er det intellektuel terror – er ikke så meget at ramme den enkelte i sig selv, men at skræmme mindst 10 gange så mange fra at gøre noget tilsvarende. Direkte oversat fra latin betyder terror ”skræk”, ”forfærdelse”, ”rædsel”. Bredere defineret som af Den Danske Ordbog betyder terror
»(trusler om) voldshandlinger som nogen iværksætter for at sprede skræk og frygt i en befolkning eller for at få visse krav opfyldt, i den hensigt at fremme et bestemt politisk eller religiøst mål«.
Nu er en fyring fra et universitet naturligvis ikke en voldshandling, men ellers dækker definitionen præcist, hvad der overgår en række konservative forskere i disse år. Sagen er den, at universiteterne – ofte især de mest prestigefyldte – er pakket med venstreorienterede forskere og studerende, og er der noget, disse som oftest ikke tåler, er det forskning og for den sags skyld holdninger, der udfordrer deres verdensbillede.
Kritik har aldrig været noget, som den ydre og yderste venstrefløj har holdt af, og det er derfor i fin tradition med farverige (et andet ord for massemorderiske) personligheder som Lenin, Statlin og Mao, at nutidens identitetspolitiske venstrefløj vil have udrenset, ausgerottet, oppositionelle stemmer i egne rækker.
Noah Carl, sociolog, blev i december 2018 ansat ved Cambridge University. Øjeblikkeligt blev der taget initiativ til at få ham fyret. 586 akademikere og 874 studenter var helt med på idéen om en god gang berufsverbot. Og Noah Carl blev ganske rigtigt fyret fra sin fastansættelse ved Cambridge University. Heldigvis har Noah Carl på kort tid via det såkaldte crowdfunding skaffet mere end 100.000 dollars til den retssag mod universitetet for uberettiget fyring, som han nu kan føre. Man må i det mindste håbe, at St. Edmund’s College, Cambridge University, kommer til at bløde et millionbeløb.
Hvad var da Noah Carls brøde? Såmænd at han havde tilladt sig at forske i IQ og gener. O, du almægtige, større synd findes næppe. I hvert fald ikke i den vestlige verden anno 2019.
Den etablerede engelske avis Daily Mail har i en meget fair artikel givet ordet til Noah Carl, og han kan fortælle, at hans sag først blev behandlet af et udvalg, hvis formand var pensioneret dommer, og dette udvalg frikendte både St. Edmund’s College og Noah Carl selv for at have gjort noget forkert i forbindelse med hans ansættelse.
Nå, når man ikke kan få det rigtige resultat første gang, nedsætter man da bare et nyt udvalg. I anden omgang bestod det af Noah Carls kolleger, og de konkluderede, at Noah Carls forskning var »problematisk«, og at han havde samarbejdet med personer med »ekstreme synspunkter«. Super. Nu var sagen grydeklar, og Noah Carl blev fyret.
Noah Carl opremser derpå fem sager, hvor upopulære akademikere ikke har fået taletid på trods af invitationer til netop det, tale om deres forskning og deres synspunkter. Alternativt at de er blevet udsat for grov chikane, hvor det er blevet krævet, at de skulle fyres.
I 2017 blev professor ved Oxford University Nigel Biggar beskyldt for at være en »langvarig apologet for kolonialisme«.
I januar 2019 blev den 78-årige juraprofessor fra Oxford University John Finnis krævet fyret, fordi han efter sigende skulle være »homofobisk og transfobisk«. I marts 2019 blev den canadiske psykolog Jordan Petersons gæsteforelæsninger ved Cambridge University aflyst efter protester. I april 2019 blev den 75-årige konservative filosof Roger Scruton fyret som rådgiver for den britiske regering, fordi det venstreorienterede tidsskrift New Statesman havde fordrejet nogle af Roger Scrutons udtalelser. Kun en dygtig indgriben fra Douglas Murray (forfatter til den fremragende bog ”Europas undergang”), der fik fat i optagelsen af interviewet og kunne dokumentere journalistens løgne, fik Roger Scruton tilbage som rådgiver. Endelig nævner Noah Carl en ganske absurd sag fra juni 2019, hvor feministen Julie Bindel blev udsat for et verbalt overfald og et forsøg på fysisk samme, da hun ironisk nok skulle tale om vold mod kvinder.
Fællesnævneren for alle disse ”sager” er, som man kan se, at de stammer fra den ydre og yderste venstrefløj alle som en. Truslen mod ytrings- og forskningsfriheden kommer i dag to steder fra. Fra en stor gruppe af muslimer, der ønsker radikalt at forandre de europæiske samfund etnisk, religiøst og kulturelt.
Og deres brødre og søstre i ånden er den venstrefløj, der hadefuldt går målrettet efter, at forskere ved universiteterne skal miste deres arbejde, fordi det er en så effektiv metode til at få mangefold andre til at holde deres kæft.
Venstrefløjen anno 2019 er en alvorlig trussel mod friheden.
Opdatering: Jeg har vaklet imellem, om jeg skulle skrive, at Noah Carl havde "forsket i" eller "skrevet om" den mulige sammenhæng mellem IQ og gener. Jeg har ændret teksten tilbage til "forsket i", fordi man naturligvis snildt kan forske i sammenhænge baseret på forskningsresultater, som man ikke selv er uddannet til at fremskaffe. Det siger vist sig selv.