Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Er DR’s nyhedsdirektør Sandy French ude i en ny skandale af venstreekstremt tilsnit?

Dokumentar om indvandrerbander bliver måske aldrig vist for offentligheden.

I en artikel fra Berlingske i dag får vi at vide, at Poul-Erik Heilbuth, ansat i DR i 42 år, har sagt op i protest mod mistænkeliggørelse af sit seneste/sidste arbejde for DR, en dokumentar om en indvandrerbande i Albertslund.

Ifølge Berlingskes artikel lyder det således om DR:

”Den timelange film, der allerede har kostet mellem to og tre millioner kroner at producere, skulle være sendt i oktober. Filmen opfattes i DR som farlig og kontroversiel, fordi det er lykkedes Heilbuth og hans fotograf at få adgang til at følge de stærkt kriminelle unge mænd med ikkedansk etnisk baggrund i Albertslund.”

Det er da rene ord for pengene. Tager vi dette udsagn for pålydende, betyder det, at DR ikke skal nyde noget af at lægge sendeflade til en dokumentar, der viser, at pågældende indvandrerbande består af psykopater, der burde sidde bag tremmer, og først og fremmest bør udvises.

Jeg citerer igen lidt længere fra artiklen, fordi det netop viser, at vi har med følelseskolde psykopater at gøre:

”Filmholdet har haft adgang til de unge om natten, over landegrænser og – stort set – også, mens de begår kriminalitet. Opgaven har været så farlig, fordi de unge var eller kunne være bevæbnede med skarpladte våben, at TV-holdet løbende har modtaget rådgivning af et privat sikkerhedsfirma. Desuden har TV-holdet, når optagelser skulle i kassen, haft følgebiler, som de kunne søge tilflugt i, hvis det skulle komme til skudvekslinger eller voldelige konfrontationer. Produktionen har været dyr og krævende for de involverede.”

Det lyder som en interessant dokumentar, ikke sandt?

Nå, det synes nyhedsdirektør Sandy French ikke. Hun sender sin bydreng Thomas Falbe ud med den kommentar, at DR ikke har nogen kommentar.

Hvem er så Sandy French?

Hun er såmænd en journalist, uddannet ved Roskilde Universitet, der adskillige gange er blevet taget i at skrive beviseligt usande ting.

Der er løbet meget vand i åen siden, og det kan jo være, at Sandy French i dag er hæderligheden selv, en ildsjæl, der søger sandheden. I princippet kunne det jo også være, at Sandy French er chefen, der har forhindret, at Poul-Erik Heilbuth kunne udføre sit arbejde med at producere en dokumentar, der ville vise, hvilke psykopater medlemmer af indvandrerbander er.

Det sidste er der faktisk noget, der tyder kraftigt på, al den stund, at den pæne tante, Berlingske, ofrer historien så meget spalteplads og oven i købet skriver som allerede nævnt:

”Filmen opfattes i DR som farlig og kontroversiel…”

Man bekræftes i, hvor afgørende de store tv-medier er. DR er en mastodont, og hvad DR viser, får størstedelen af danskerne på den ene eller anden måde kendskab til.

Og hvad DR ikke viser, ved de fleste danskere ikke, eller de ved det kun i tåget og uklar form.

Man kunne godt få den tanke, at nyhedsdirektør Sandy French endnu engang har vist sit sande venstreekstreme jeg, men det er jo bare et gæt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.