Hvorfor skal udlændinge straffes for at tage en uddannelse?

Hvorfor skal folk, der er kommet til Danmark, kun kunne optjene ret til at få en permanent opholdstilladelse ved ordinært fuldtidsarbejde?

I dag er reglerne sådan, at man skal have haft ordinært fuldtidsarbejde i tre et halvt år af de seneste fire år for at kunne få permanent opholdstilladelse. Før 2016 talte den tid, du bruger på at uddanne dig, også med.

Reglerne har betydning for alle, der har ambitioner om at bo i Danmark i længere tid og samtidig har mod på at tage en uddannelse til gavn for sig selv og det danske samfund. Men det er typisk dem, der er kommet hertil som unge eller unge voksne, der kommer i klemme, fordi de med de nuværende regler tilskyndes til at tage lavtlønnet ufaglært arbejde i stedet for at uddanne sig. Derfor bevirker de nuværende regler, som Inger Støjberg fik vedtaget i starten af 2016, at udlændinge, der gerne vil uddanne sig til pædagog, ingeniør eller murer, ender med at tage ufaglærte jobs, alene af den grund, at uddannelse ikke tæller med, når de skal søge om permanent ophold.

Det er helt hul i hovedet. Vi har som land ingen interesse i, at unge mennesker lader være med at tage en uddannelse. Derfor er det sund fornuft, at uddannelse igen bør tælle med, når man som udlænding ønsker at få en permanent opholdstilladelse.

Hvorfor synes folk, at permanent opholdstilladelse er så vigtigt, at de er parate til at droppe deres uddannelse og tage et ufaglært arbejde? Svaret er enkelt: En permanent opholdstilladelse giver en langt sikrere status i Danmark.

En flygtning kan f.eks. være langt mere sikker på en fremtid i Danmark, hvis hun først har permanent opholdstilladelse. Og en permanent opholdstilladelse er en betingelse for at få dansk statsborgerskab og dermed et vigtigt led i integrationsprocessen og i at forhindre, at stadig flere mennesker bor i Danmark uden dansk statsborgerskab og dermed uden stemmeret og andre vigtige borgerrettigheder. For visse grupper af flygtninge er en permanent opholdstilladelse særlig vigtig. Siden 2015 har asylsystemet opereret med ”midlertidig beskyttelse” – især til syriske krigsflygtninge – og denne særlige flygtningegruppe risikerer at miste opholdstilladelsen, hvis der er sket en »forbedring af de generelle forhold i hjemlandet«, »uanset at forholdene – trods forbedringerne – fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige«. I foråret 2019 mente Udlændingestyrelsen, at der var blevet så fredeligt i Syrien, at man kunne begynde at tage opholdstilladelsen fra flygtninge med ”midlertidig beskyttelsesstatus”. Heldigvis underkendte Flygtningenævnet i alle sagerne styrelsens afgørelser. Men sagerne viser, hvor ringe en beskyttelse visse flygtninge har mod at miste opholdstilladelsen i det danske system. Har de derimod først en permanent opholdstilladelse, kan den ikke på samme måde bare sådan lige tages fra dem.

Så længe man stadig har tidsbegrænset opholdstilladelse, er man mindre sikker på at kunne blive i Danmark. Det skaber dårlige forudsætninger for integration, da mange mennesker med tidsbegrænset opholdstilladelse med rette er bange for at miste retten til at bo i Danmark.

Vi har som samfund en klar interesse i, at de folk, der er i vores land, får de bedste betingelser for at bidrage til vores samfund. Derfor er det helt skørt, at unge mennesker, som sandsynligvis kommer til at være i Danmark i mange år eller hele deres liv, ikke bliver belønnet, men derimod straffet, for at tage en uddannelse.

Det kan vi som samfund ikke leve med.