Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Et svækket Rusland forsøger sig i rollen som global aktør

Det dårlige forhold til USA og Europa får Rusland til at samle sig om mindre ambitiøse, men skarpt tænkte fremstød i verden.

Fremtrædende russiske akademikere har det med at lægge vejen om ad Wien. Her føler de sig hjemme, i en mildere civilisation, på afstand af Bruxelles og Washington. I Wien møder de politikere, diplomater og journalister. Rammen er ofte diskrete diskussionsklubber, ført af tidligere magthavere, der således kan overbevise et udvalgt publikum og sig selv om, at de stadig har en funktion, at deres gamle forbindelser virker, at de bidrager, om end indirekte, til samfundsdebatten med argumenter og ofte nyttig viden.

Af sådanne klubber er der flere i Wien. Jeg færdes i to af dem, en socialdemokratisk og en konservativ. En skoldhed sommerdag stiller professor T. fra Moskva på Hofburg, gennem århundreder det habsburgske imperiums, nu den beskedne republiks, magtcenter. En svag vind står ind gennem de åbne vinduer og røber umiskendeligt, at nede i stueetagen bor Den Spanske Rideskoles berømte lippizzanere.

Det er ingen hemmelighed, at professor T. er i byen, endsige at han skal tale om forholdet mellem Rusland og Europa. Det indskærpes indledningsvis, at alt er til baggrund. Med andre ord ingen citater. I klubben færdes en skønsom blanding af meningsmagere og såkaldte statstjenere. En måske døende race, men ganske selvbevidst.

Putin har sine rådgivere. Han lytter til dem, når det passer ham.

Professor T. anses for en af de bedste i sit fag, som er at tyde Kreml, en ingenlunde nem disciplin. Han er klar i mælet uden at være åbenmundet. Min fornemmelse af hans budskab er, at vi ikke længere, som i 1990’erne, skal anse Rusland og Europa for partnere eller blot potentielle partnere. Der er stadig fælles interesser, ikke mindst kommercielle, som kan styrkes, men den russiske annektion af Krim og den russiske hybridkrig i Donbas, fulgt af USA og EU’s sanktioner, får et svækket Rusland til at samle sig om mindre ambitiøse, men skarpt tænkte fremstød, optaget af rollen som global aktør med de kræfter, der endnu er i behold. Man samarbejder med alle, som vil og kan samarbejde – fra Venezuela over Syrien til Kina. Ideologi spiller ingen rolle i Vladimir Putins Rusland.

Det store problem mellem Rusland og Vesten er Ukraine, og det kan ikke løses inden for en overskuelig fremtid. Valget af Volodimir Zelenskij til præsident i Kiev åbner nye muligheder, men vil Kreml og Vesten gøre brug af dem? De europæiske sanktioner bliver muligvis reduceret, de amerikanske næppe. Europarådets beslutning, meddelt i afvigte uge, at et fuldt stemmeberettiget Rusland kan vende tilbage til Strasbourg, ses som en sejr for Kreml og et nederlag for Ukraine og et uklart formuleret Vesten.

Putin ønsker et stabilt forhold til Vesten, men erkender, at stærke kræfter i USA og Europa stiller sig fjendtligt til Rusland. USA anbringer sine raketter i Østeuropa og siger, at de er rettet mod Iran. Ikke et menneske i Rusland tror på den slags. Både USA, Europa og Rusland vil i de kommende mange år være beskæftiget med Kina. Jo mere Rusland fjerner sig fra Sovjetunionen og kommunismen, des mere vil Rusland i mangel af bedre nærme sig Kina, der allerede har afløst Tyskland som Ruslands vigtigste leverandør af industrielt udstyr.

Putin har sine rådgivere. Han lytter til dem, når det passer ham, men indlader sig ikke på lange diskussioner. Beslutningen om at invadere Krim var hans alene. Ordren udgik fra Putin personligt, og den blev fulgt uden protester. Putin forholder sig ikke til en politisk eller finansiel elite, men til den russiske masse, som han fornemmer den. Han er gentagelsen af den enevældige zar.

Per Nyholm er tidligere udenrigs- og krigskorrespondent på Jyllands-Posten. Med base i Østrig anskuer han klassisk rejsende verden ”undervejs” i et (central)europæisk perspektiv uden at forsømme at holde et kritisk øje på den danske andegård.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.