Tal med et menneske, du er uenig med

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvis der er noget, vi kan blive enige om på tværs af Europa i disse år, så er det, at vi er mere politisk splittede end nogensinde før. Det viser undersøgelser fra bl.a. analyseinstitutterne Ipsos MORI og ParlGov. Og som dansk journalist bosat i Ungarn oplever jeg denne europæiske polarisering hver eneste dag. Læser man eksempelvis kun vestlige mediers dækning af Viktor Orbáns Ungarn, kan man hurtigt få det indtryk, at vi her har at gøre med et diktatorisk regime med fascistiske træk. Omvendt kan man i ungarske mediers dækning af EU og Vesten læse, at Bruxelles optræder ligeså autokratisk som Moskva under det sovjetiske styre. ”Sandheden” vil afhænge af øjnene, der ser.

Se, vel vidende at jeg med denne opdeling selv medvirker til polariseringen – en udbredt arbejdsskade blandt os journalister – så lad mig lige forsøge at forklare, hvordan vi kan komme videre i god ro og orden. I en tid, hvor europæiske mediebrugere og alle andre selv kan bestemme, hvilke slags nyheder og synspunkter de bliver præsenteret for på de sociale medier, så er det af afgørende betydning at få en afbalanceret tilstrømning af information. Hvorfor? For at forhindre at du ender i et indelukket ekkokammer, hvor alternative idéer fuldstændig overdøves af ekkoet fra dine ligesindede.

»Du må ud af din politiske boble,« siger jeg ofte til både danskere og ungarere, der ikke kan fatte, hvordan andre mennesker kan se anderledes end dem selv på emner som migration, ulighed eller klimaforandringer.

Problemet er, at det ikke er en særlig nem øvelse at forlade ekkokammeret. Det forudsætter nemlig, at du er villig til at ændre dine egne fasttømrede vaner.

Lukker du for eksempel ned, hver gang folk på højrefløjen taler om demografisk udvikling og en stigende andel af muslimer i Europa? Eller slår du alting hen som venstresnoet vås, hvis det har stået i Politiken? Så er det muligvis, fordi du lider af fænomenet politically motivated reasoning, som den amerikanske psykologiprofessor Dan Kahan har beskrevet. Hans forskning dokumenterer, at man er mere tilbøjelig til at holde hånden over de synspunkter, der er dominerende i ens egen ”gruppe”, end man er til at ville se ubekvemme kendsgerninger i øjnene. Forklaringen på denne polariserende confirmation bias er ifølge Kahan ganske simpel: Fordi det føles godt. Det giver simpelthen dopamin til hjernen at støde på oplysninger, der understøtter ens egen tese.

Og hvad er så løsningen? Den er lige så simpel: Vær nysgerrig. Tal med et menneske, du er uenig med. Hør godt efter. Sæt dig ind i tingene. Kig ikke væk, når du præsenteres for fakta, der ikke passer til dit eget verdensbillede. Kahan har påvist, at nysgerrige mennesker er mere immune over for ensporede verdenssyn – den nysgerrige borger er således mere tilbøjelig til at ville søge efter nye oplysninger, også selv om de strider imod de overbevisninger, der ellers dominerer gruppen. Med andre ord kan en mere nysgerrig tankegang måske føre til bedre forståelse på begge sider i et polariseret Europa?

Heldigvis findes der en række forskellige tiltag, der kan hjælpe dig på vej. Et af dem er den britiske nyhedsapp Perspecs, som præsenterer dig for forskellige synspunkter på den samme historie. På den måde har du mulighed for at følge en nyhedshistorie fra andre perspektiver end dit eget og derpå danne dig en mening på et oplyst grundlag. Et andet tiltag er det igangværende projekt Europe Talks, som bl.a. Politiken – »åh nej, ikke Politiken« – er med til at facilitere. Det går ud på at matche folk med modstridende holdninger overalt i Europa, så de kan mødes til en samtale og dermed opnå større forståelse for hinandens synspunkter. Vent ikke til i morgen. Skru op for nysgerrigheden i dag.