Den endeløse digitalisering af vores liv kræver kritik

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

116 milliarder kroner. Det er det beløb, som det menes, Skat har ude at svømme som tilgodehavender hos danske borgere, fordi det skandaleramte it-system EFI har svigtet på det grusomste. For det beløb kunne man ansætte 238.000 mennesker til en halv million om året, der kunne ringe rundt til borgerne og inddrive de skyldige beløb, som i dag forsvinder i digitaliseringens kringelkroge. Eller måske kunne de simpelthen tage på hjemmebesøg og hente pengene.

238.000 nyansættelser i Skat, det lyder som en vits, og det er det også. Og så alligevel ikke. For forslaget kommer fra den relativt nystiftede tænketank Analogiseringsstyrelsen. I digitaliseringens tidsalder, hvor danske politikere og andet godtfolk fra en kant hylder den danske digitale førerposition i verden, lyder det også som en vits eller noget, Rokokoposten kunne have fundet på.

Men det er det ikke. Stifterne ønsker, som man for nylig kunne læse i et interview i Weekendavisen, at vi standser op og tænker over, hvorfor digitalisering fuldkommen uimodsagt betragtes som et gode. Digitalisering bruges ofte som et argument for rationaliseringer eller omprioriteringer, som det hedder på nydansk i stedet for fyringer – Sundhedsplatformen står som et af de mere mislykkede eksperimenter af slagsen.

Og det er netop pointen, mener tænketanken. Ingen spørger, hvor meget man så reelt sparer. Ligesom ingen heller spørger, hvad gevinsten er ved at flytte køreplaner over på en app, så man skal stå der i regnen og gennemføre adskillige klik for at finde ud af, hvornår bussen kører, i stedet for – som i gamle dage – at have køreplanen i en folder i lommen. Hvad er gevinsten ved, at den menneskelige kontakt mellem borger og stat er endt i en digital e-boks, som i øvrigt har taget livet af postvæsenet? Eller digitaliseringen af folkeskolen, gymnasier, universiteter, al undervisning?

Ingen ved det, for ingen har for alvor spurgt før nu, hvor Analogiseringsstyrelsen vil lægge arm med sin modpart, den statslige Digitaliseringsstyrelse og dens meningsløse fraser a la ”fordi hverdagen er digital” og ”i front for et digitalt Danmark”. Det handler om ”verdens bedste digitalisering”, og man får den tanke, at styrelsen ikke er tilfreds, før samtlige aspekter af livet er digitaliseret, så vi aldrig kigger op fra skærmen, for hverdagen er jo digital, som vi får fortalt, alt imens de glade digitaliseringskøbmænd rejser land og rige rundt med deres slides og overbeviser endnu en organisation, endnu en institution eller virksomhed om, at digitaliseringen altid kan få et nøk mere.

Digitalisering betragtes i sig selv som udvikling, og sådan noget er jo som bekendt altid af det gode, får vi at vide. Også selv om der efterhånden er mere og mere evidens for, at digitaliseringen af vore liv har stor indflydelse på den mentale sundhed. Blandt de såkaldt digitalt indfødte – børn og unge – meldes der i disse år om en eksplosion i antallet, der går ned med stress, angst og depression, og ofte peges der på netop digitaliseringen og de sociale medier som en årsag.

Det omdiskuterede Stresspanel fremlagde for nylig sine 12 anbefalinger til et mindre stressfyldt liv, og selv om panelet lagde fra land med at latterliggøre sig selv med forslaget om at lukke Forældreintra, så kan det jo godt have en pointe eller to. Tankevækkende er det i hvert fald, at mange af anbefalingerne handler om digital adfærd. Derfor må man håbe, at der vil blive lyttet til Analogiseringsstyrelsen, for selv om det lyder som en vits, så er det dybt alvorligt.