Rasmus Paludan viser, at det er for let at blive opstillingsberettiget til Folketinget

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Engang skulle nye partier igennem en opslidende proces med at indsamle fysiske underskrifter, der skulle sendes frem og tilbage mellem borgeren og folkeregistret, før vejen var banet til stemmesedlen. I dag foregår det hele elektronisk, og derfor er en ophedet debat på Facebook ofte det eneste mellemled, før en underskrift er i hus. Det er med til at underminere alvoren af vores demokrati, at den ene provokatør og klovn efter den anden kan stille op, blot vedkommende er dygtig nok til at kradse underskrifter ind via eksempelvis sociale medier. Folkestyret fordrer en langsommelighed, som er lige præcis det modsatte af debatten og tonen på de sociale medier. Der bør være en væsentlig barriere for, at et parti kan blive opstillet til Folketinget og dermed også få adgang til partilederrunderne på tv.

Den afsluttende partilederrunde er ofte afgørende for, hvor krydset bliver sat, og skal derfor ikke forvandles til en ølkasse, hvorfra Koranen kan blive afbrændt.

Jeg har ved flere lejligheder haft muligheden for at følge valgene i Sverige, og her er der intet krav om at indsamle underskrifter for at blive opstillingsberettiget til rigsdagsvalget. Det betyder, at der er en myriade af underlige og komiske partier, f.eks. har den svenske udgave af Anders And, Kalle Anka, sit eget parti. Sådan har svenskerne valgt at gøre det, men det er ikke befordrende for den alvor, som en valghandling bør være omgivet af.

Det er klart, at vi ikke kan gå tilbage til en ordning, hvor fysiske underskrifter skal sendes frem og tilbage. Al den stund vi i praksis ikke længere har et postvæsen, så kan det ikke lade sig gøre. Det var også en urimeligt stor barriere, da det var forbundet med enorme udgifter for de partier, som kæmpede med at komme op over de magiske godt 20.000 underskrifter.

I stedet bør den eksisterende lovgivning håndhæves mere nidkært, således at kravet om en uges betænkningstid rent faktisk overholdes. Samtidig bør det overvejes, om 20.000 underskrifter er det rette antal. Det kunne godt være, at antallet skulle sættes markant op.