Fortsæt til indhold
Kommentar

Det var ikke en demokratisk demonstration på Ørestad Gymnasium

Hændelsen i sidste uge viser, at der er al mulig grund til, at undervisningsministerens udvalg om demokratisk dannelse fortsætter sit arbejde.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Demokrati er en måde at leve på, mente Hal Koch. Mange har dog i mellemtiden glemt, hvad måden gik ud på, nemlig at demokrati forudsætter en vilje til at lytte og føre dialog med dem, man er uenig med. En anden kendt tænker, teologen K.E. Løgstrup, kaldte demokrati for en civiliseret måde at være uenig på. Men det forudsætter selvfølgelig en bred enighed om, hvad det vil sige at leve i en civilisation.

Roden i ordet civilisation er ”civil”. Det kommer af det latinske ”civilis”, som betyder borgerlig, altså det at være borger i et samfund og leve op til de dyder, som hører med til medborgerskabet. I et demokratisk samfund betyder det, at man har pligt til at følge demokratiets spilleregler. Og i øvrigt være et ordentligt menneske, som min gode skribentkollega historikeren Henrik Jensen ville kalde det.

Så snart protesten udvikler sig til trusler, vold og intimidering, ophører dens demokratiske legitimitet.

Det var de regler, der blev brudt, da et par hundrede elever på Ørestad Gymnasium forrige torsdag udeblev fra undervisningen for at markere, at undervisningsminister Merete Riisager var uvelkommen på skolen. Ministeren var kommet for at deltage i et møde med elevrådet sammen med sognepræst Kathrine Lilleør, der er formand for hendes rådgivende udvalg for demokratisk dannelse. Formålet var at diskutere, hvordan man kan styrke arbejdet med demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne. De to gæster blev mødt med buhråb og etniske skældsord som ”luder”, og det endte med, at de følte sig så utrygge, at de besluttede at forlade skolen, før situationen kom ud af kontrol. Rektoren forholdt sig tilsyneladende passivt.

Elevernes adfærd har vakt kritiske kommentarer over en bred politisk kam – bortset fra hos Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, og Per Clausen. Skipper skrev således på Twitter: »Tillykke til alle de elever, der udnyttede deres ytrings- og forsamlingsfrihed på en ordentlig og awesome (sej, red.) måde.«

Udtalelsen var udtryk for ren leflen for unge vælgere. Især da SF’s Jacob Mark netop havde skrevet på sin Facebook-profil: »Jeg forstår simpelthen ikke, hvad der foregår i hovederne på de elever, der kalder en minister for luder. Det er helt okay at demonstrere og give sin mening til kende. Det er jeg faktisk vild med; men det er fuldstændig usmageligt og helt uacceptabelt, at man kalder en minister (eller alle mulige andre) for luder og er truende.« Mark roste derefter elevrådet for øjeblikkelig at have taget afstand. Siden udtrykte han sin medfølelse med Riisager. Se, det er politisk og menneskelig ordentlighed.

Det, der skete på Ørestad Gymnasium i sidste uge, var ikke en demokratisk demonstration. En demonstration er en del af demokratiet, hvor vælgere kan protestere mod den siddende regering over den politik, den fører. Men så snart protesten udvikler sig til trusler, vold og intimidering, ophører dens demokratiske legitimitet. Det forekommer mig, som om stadig flere ikke forstår denne skelnen. Mange anser det for acceptabelt at udvise truende adfærd over for mennesker, man er politisk uenig med. Det gælder ikke kun unge, der åbenbart ikke er blevet så dannede, at de kender til Kochs og Løgstrups syn på folkestyret. Jeg noterede mig i weekenden, at der var flere voksne på Facebook, der skrev lidt i retning af ”Selvfølgelig burde eleverne ikke … men på den anden side har regeringen …”. En udtalelse, som var særligt horribel, var, at »eleverne burde have båret gule veste«.

Hændelsen i sidste uge viser derfor, at der er al mulig grund til, at undervisningsministerens udvalg om demokratisk dannelse fortsætter sit arbejde, og at det også fortsætter det, hvis vi skulle få en ny regering.

Michael Böss er historiker, samfundsforsker, forfatter og foredragsholder. Michael Böss er en selvstændig og original stemme på den borgerlige venstrefløj. Han har siden 1980 boet i Holstebro.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.