Glædelig identitetspolitisk jul

Man lader sig jo gerne stemme mildt her ved juletid, mens man forsøger at få det hele til at gå op i en højere enhed, så kirkegang, god mad og drikke samt gaver bliver behørigt passet og set efter.

Og så er det jo altid på disse kanter, at man overvejer året, der gik. Jeg har sikkert taget fejl i en hel masse, men én ting har jeg ramt plet med: Identitetspolitik er det nye sort. Foreløbig er det kun de venstreorienterede, der leger legen med at kræve særrettigheder for alskens minoritetsgrupper, særligt dem af anden seksuel observans og dem med anden etnicitet end europæisk.

Heldigvis er der også blevet gjort grin med dem, som JP’s Niels Lillelund fint observerer i sin seneste klumme, ”Ekkokammerets elendighed”. Niels Lillelund skrev bl.a.:

»Krænkelsesrytterne er tydeligt skræmte i mødet med en skraldgrinende offentlighed, og det er et sundhedstegn; nogen har kaldt det dansk folkelighed, og så langt vil jeg slet ikke gå, men opmuntrende er det i hvert fald. Det er helt nødvendigt at tage ekkokamrene på ordet, hvis man vil standse deres vækst.«

Godt og rigtigt… så længe det lader sig gøre. Det bliver det nemlig ikke ved med, spår jeg. Vi taler om en meget stærk bølge, der som vanligt er begyndt i USA, men forbløffende hurtigt er kommet til vore breddegrader. Og de venstreorienterede identitetskrigere har ikke til sinds at give sig. Det mærker man med det samme, når man læser eller hører, med hvilken indædthed de bekæmper særligt hvide mænd, mere generelt det meste af, hvad der historisk har bundet Europa og dets aflæggere sammen, nemlig vores måde at gøre tingene på, hvad enten det drejer sig om videnskab eller alt muligt andet. Læs følgende rabiate citater fra identitetskrigere herhjemmefra:

»Da en underviser på Københavns Universitet stødte sin tå mod en stol og i smerte udbrød ”bøsselort”, ville flere studerende have en undskyldning for det krænkende ordvalg. Det kan Tara Skadegaard Thorsen udmærket forstå. ”Det er et meget homofobisk udtryk rettet imod en gruppe, som i forvejen oplever modgang,” siger hun.«

»Og så arbejder Front også for, at der skal være færre hvide mænd i pensum. Forestiller vi os et pensum på filosofihistorie med Platon, Aristoteles, Kant, Voltaire, Heidegger og Hegel, hvem er det så, der skal ud? ”Jeg tror, der er flere af dem, jeg ikke rigtigt gider læse. Men hvis det var op til mig at sammensætte pensum, havde jeg nok sat Hannah Arendt på i stedet for Heidegger. Selv om jeg ikke er glad for den måde, hun bliver præsenteret på som Heideggers elev og kæreste. Det er så undergravende for hendes evner.«

»Kan en hvid mand for eksempel ikke undervise i en brun kvindes forfatterskab? ”Hvide mænd skal ikke gøre sig kloge på, hvordan det er at være en brun kvinde, men de må selvfølgelig gerne prøve at uddanne sig selv og lære, hvad det vil sige at være brun kvinde. En hvid mand kan godt undervise i en brun kvindes forfatterskab, men jeg ville stole mere på en brun kvinde, der underviste. Hans blik er jo ikke neutralt, men meget specifikt defineret af at være en hvid europæisk mand,” siger hun.«

Dette ekstremistfænomen går ikke væk foreløbig. Det stammer nemlig fra en giftig cocktail af masseindvandring fra den tredje verden og almindelig krænkethed blandt nogle medlemmer af hjemlige minoritetsgrupper tilsat en god position ustyrlighed af studerende fra angelsaksiske lande.

Der er faktisk venstreorienterede, der advarer mod venstrefløjens brug af identitetspolitik. Venstrefløjen kan få marginaliseret sig selv endnu mere, end den er i forvejen. Det har Erik Holstein uden tvivl ret i, men det vil ikke hjælpe, at han eller andre siger det. Store dele af venstrefløjen kan slet ikke lade være. Det er alt for fristende at erobre magtpositioner og at dominere med eget totalitære tankesæt. Vi vil således få meget mere, ikke mindre, identitetspolitik i de kommende år.

Og hvad vil det så betyde på lidt længere sigt? Naturligvis at hvide mænd og i høj grad også hvide kvinder vil begynde at spørge sig selv, hvorfor de som de eneste ikke må bedrive identitetspolitik.

Jeg ønsker det ikke selv, men det vil ske, så længe masseindvandringen fortsætter. Sjovt bliver det ikke, og særligt bliver det ikke spor morsomt for de venstreorienterede, som aldrig vil forblive andet end en bette minoritet. Beslutter betydende grupper af helt almindelige arbejderklasse- og middelklassehvide først at føre identitetspolitik, er resultatet ikke tvivlsomt.

Det er meget nok, at de venstreorienterede tør, men de kan som sagt slet ikke lade være.

Glædelig jul.