Topskatten er en dummebøde drevet af misundelse og smålighed
Nå, kære topskatteyder. Nyder du at betale 56,5 pct. af din sidst tjente krone? Nej, vel? Det kan jeg godt forstå. Det er de færreste, der frejdigt vælger at lade sig flå helt frivilligt.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Tværtimod, så er det sådan, at en lang række af de mest produktive mennesker holder sig pertentligt under topskattegrænsen. Det har den konsekvens, at man arbejder mindre, selv om man gerne ville have givet en ekstra hånd. Dermed får man mindre til sig selv, og staten mister skatteindtægter.
Vismændene har netop udsendt deres halvårlige rapport, hvor de analyserer, hvor meget danskerne vil arbejde ekstra, hvis topskatten bliver sat ned med fem procentpoint. De kommer frem til – med de usikkerheder, der altid er forbundet med den type beregninger – at danskerne ville arbejde 22 minutter mere om ugen. De er altså helt på linje med de økonomiske ministerier og Produktivitetskommissionen i, at topskatten begrænser arbejdsudbuddet.
Oversat til letforståelig dansk: Topskatten koster Danmark velstand. Big time.
Der kan selvfølgelig være helt legitime politiske begrundelser for at fastholde topskatten. Man kan godt politisk ønske sig mindre vækst, mindre udvikling og mere fattigdom. Fair nok med det.
Men jeg mener ikke, at man moralsk kan forsvare at lægge så stort et beslag på borgernes penge.
Tænk sig: de flittige, kloge, heldige, stræbsomme udstedes med en dummebøde for deres indsats. Topskatten er en dummebøde drevet af misundelse og smålighed.
Den smålighed er endda skrevet ind i en meget dansk lovsamling kaldet Janteloven.
Det var forfatteren Aksel Sandemose, der skabte begrebet Janteloven i romanen ”En flygtning krydser sit spor” fra 1933. Bogen beskriver hovedpersonen Espen Arnakkes, som voksede op i byen Jante – heraf navnet. Jante hentyder til den måde, vi mennesker mistroisk behandler hinanden. Med misundelse og smålighed. Du skal ikke tro, du er noget!
Jante har også fået sin helt egen plads i dansk skattelovgivning. Den har dog skiftet navn til topskatten.
Topskatten er en måde at knægte danskernes økonomiske frihed. Topskatten er i mine begreber indbegrebet af statslig grådighed.
Vi burde afskaffe topskatten helt. Og i stedet omfavne, opmuntre, påskønne og anerkende de mennesker, der tager et ekstra slæb på arbejdsmarkedet. Det fortjener de.