Tysk politiker: Etniske tyskere skal være glade for at komme i mindretal i deres storbyer

Har man ikke hørt om den tyske politiker fra det såkaldte borgerlige CDU, Barbara John, skal man være undskyldt. Hun har siddet i Berlins senat, men siden 2003 har hun været stærkt aktiv for at fremme maksimal indvandring til Europa af alle og enhver fra den tredje verden. Hun har f.eks. været noget så fint som ikkemuslimsk medlem af Det Muslimske Akademi i Tyskland.

Den modne kvinde kæmper fortsat hårdt for at fremme tysk og europæisk opløsning. For fire dage siden fik hun trykt en artikel i tagesspiegel.de med titlen »Når de oprindelige borgere kommer i mindretal«.

I dette banebrydende indlæg hedder det bl.a.:

»Tendensen i retning af en hurtigt voksende andel indvandrere kan ikke vendes. Nogen gør det ængstelige, men der er også håb«.

Det skriver Barbara John på baggrund af den kendsgerning, at byer som Frankfurt am Main, Augsburg og Stuttgart allerede har, eller er ved at få, et flertal af ikkeetniske tyskere (en del er andre europæere, men det ændrer ikke noget ved det samlede billede, som er fortsat vækst af ikkevestlige). Men o.k., det gør ikke noget, forsikrer Barbara John. I ”hollandske” Amsterdam og Rotterdam er etniske hollændere allerede i mindretal, og det går bare forrygende. Og hvad er så argumentet for dette?

Jo, det er i al sin enkelhed, at der i de hastigt forandrede byer i Europa ikke kommer til at findes nogen ny majoritet, men i stedet et babelstårn af forskellige sprog, kulturer, etniciteter og religioner. Er det ikke vidunderligt? Når bare der ikke er mere end 50 pct. tyrkere, somaliere eller andre farverige grupper, er der slet ikke noget problem. Det bliver bare for fedt, når f.eks. Frankfurt am Main har 40 pct. tyskere (hele tiden faldende), 20 pct. tyrkere, 15 pct. arabere og så videre. Ingen kan dominere, og alle stortrives.

Ak ja, man mindes hjemlige politikere fra 1980’erne og 1990’erne, der forsikrede om, at det var latterligt at bilde sig ind, at de fremmede kunne true det danske etniske flertal. Lad os gengive to citater her:

Poul Schlüter: »Der er f.eks. kommet langt flere flygtninge til Sverige. I Danmark er der tale om nogle få tusinde, og alt i alt er kun 0,3 procent af befolkningen flygtninge … Der er sikkert nogle mennesker – som uden at være racister – føler en form for kulturangst, og som frygter, at vi skal blive oversvømmede af fremmede stilarter, så værdifulde danske kulturtraditioner ikke kan klare sig. Det mener jeg er fuldstændig hysterisk. Det vil der aldrig blive tale om.« (Berlingske Tidende 4. august 1985).

Elisabeth Arnold (om de ca. 200.000 ikkevestlige, der var i Danmark i 1994): »200.000, det er under 4 pct. af de mennesker, der bor i Danmark. Det vil sige, at 96 pct. af dem, der bor i Danmark, er danskere. Mener hr. Helge Adam Møller virkelig i sit inderste hjerte, at disse 4 pct. i Danmark truer vor velfærd, vort uddannelsessystem, vor kultur, vor økonomi eller vor sikkerhed? Mener hr. Helge Adam Møller virkelig, at 4 pct. kan true hele det danske samfund.« (Folketingstidende 1993/94, sp. 5068ff).

0,3 pct., 4 pct. Det betyder alt sammen ikke noget, sagde de dengang. Der var jo alt for mange danskere og ikke ret mange andre. Prøv at sige det til etniske hollændere i Amsterdam og Rotterdam og til etniske tyskere i Frankfurt am Main, Stuttgart og Augsburg og snart i en stribe andre byer i Vesten.

Eller prøv at sige det til danskerne, som i dag må huse mere end 500.000 med ikkevestlig baggrund, ca. 9 pct. af befolkningen, og hele tiden stigende (3. generation ikke talt med i linket).

Først fylder politikerne de etniske europæere med løgn om, at der ikke er tale om særligt mange, og når europæerne 30-50 år senere kan konstatere, at de er kommet i mindretal i deres egne byer, får de at vide, at de bare skal slappe helt af. Det er nemlig slet ikke noget problem.

De to-tre generationer af vesteuropæiske politikere, der har misrøgtet deres nationalstater på uhyggelig vis siden 1950’erne-1960’erne, fremkalder kuldegysninger. Med hvilke lige dele grov arrogance og stupiditet har de ikke forvandlet velfungerende nationalstater til sydende og boblende multietniske heksekedler, hvor alt kan eksplodere når som helst?

Disse politikere fortjener kun vores dybeste foragt. Ikke mere, ikke mindre.