Fortsæt til indhold
Kommentar

Skam med sukker på: Det er synd for Emilie, men det er ikke på grund af sugardating

Det er ikke en del af en eller anden naturlig orden, at en kvinde enten er madonna eller luder. Det er et grimt, kulturelt kvindesyn, som ikke fortjener at blive internaliseret. Et rigtigt mandfolk (og de er derude, Emilie!) har ikke behov for at se ned på en kvinde, fordi hun har dyrket sin seksualitet.

Camilla-Dorthea Bundgaard

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Camilla-Dorthea Bundgaard (f. 1982) er cand.ling.merc., stud.theol. og ekstern lektor. Hun beskæftiger sig med livet, som det udspiller sig mellem stat og stue og har debatteret flittigt i de etablerede medier siden 2010. Især er hun optaget af det moderne liv, velfærdsstatens tragik, åndslivet, køn og ligestilling. Generelt er hun uimponeret af tiden, vi lever i, men optimistisk på fremtidens vegne.

Swingerklubber har ikke opfundet partnerbytte. Siden Victoria Milan har ikke opfundet utroskab. Appen Tinder har ikke opfundet stævnemødet med en fremmed. Datingsider for mennesker, der synes, at ”Fifty Shades of Grey” var for pattebørn, har ikke opfundet SM. Og Sugardating.dk har ikke opfundet sexarbejde, men sexarbejde er det.

Godt nok lægger flere…