Omskæring – en skalpel er ikke vand

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der er ingen rationel grund til at omskære raske drenge (eller piger). Det enkelte barns ret til egen krop må stå over forældres ønske om at foretage irreversible, kirurgiske indgreb i en eller anden religions navn. Vil man som voksen virkelig gerne omskæres, skal man have lov til at vælge indgrebet til og lade sig omskære. Her gælder retten til egen krop også.

Nu har Özlem Cekic skrevet en omskæringsbegejstret novelle, der ikke overraskende har skabt røre. Fordømmelserne strømmer ind, og senest har Dansk Folkeparti krævet, at historien bliver trukket tilbage. De kalder historien indoktrinering, og de vil gerne undgå, at den kommer ud til de 178.000 skoleelever, der efter planen skal have bogen udleveret. Det kan jeg godt forstå.

Özlem Cekic sidestiller i novellen omskæring med dåb ved at henvise til, at både omskæring og dåb er religiøse traditioner. Men forskellen er enorm. Ved dåb bliver der pjasket lidt vand i hovedet på barnet, ved omskæring bliver forhuden skåret af.

Alligevel er bogen med novellen med dette budskab på vej ud til skoleeleverne, sponseret af skatteborgerne. Via DANIDA er bogen støttet med 725.000 kroner, og umiddelbart ser det ikke ud til at organisationen Oxfam Ibis, der står bag udgivelsen, tager sagen alvorligt. De nøjes med at konstatere, at de er overraskede over debatten.

Og dermed bliver bogen med den lille novelle endnu et eksempel på, hvordan vi giver efter i værdidebatten. Endda for vore egne penge. Vi burde kræve, at det undervisningsmateriale, der udleveres til de danske skoleelever er faktuelt i orden. Vi burde kræve, at skatteborgernes penge går til oplysning, der er troværdig.