Seriøst Özlem, synes du selv, du starter en ordentlig debat om omskæring?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er dybt uansvarligt, at Özlem Cekic i en ny bog til skoleelever skøjter henover debatten om omskæring af drenge.

I en tilsyneladende uskyldig historie om to børn sammenligner hun omskæring af små drengenes tissemænd med dåbsritualet, hvor børn får lidt vand på hovedet. Og samtidig fremgår det, at ritualet ikke er farligt, for så ville det jo være forbudt.

Det er jo forkert.

Ifølge Özlem ønsker hun med historien henvendt til børn at starte en ordentlig debat om omskæring af drengebørn. Jeg mener ikke, at Özlems udlægning og måde at tage debatten er hverken god eller ansvarlig.

Historien under navnet ”Ayse får en lillebror” virker mest af alt som et kamufleret partsindlæg blottet for fakta og for modargumenter.

Dåb og omskæring er begge religiøse ritualer. Men der stopper sammenligningen også i mine øjne. Dåben giver ingen vedvarende fysiske markeringer på kroppen. Omskæring af forhuden på drenges tissemænd er et kirurgisk indgreb, hvor en del af forhuden skæres af. Indgrebet er ikke til at gøre om. Man er mærket for livet, om barnet så senere vælger at blive kristen, muslim, ateist eller jøde.

Ved et kirurgisk indgreb er der altid en risiko. I forhold til det konkrete indgreb vurderer Sundhedsstyrelsen, at der kan være mindre komplikationer. Ifølge Sundhedsstyrelsen har der ikke været alvorlige komplikationer ved rituelle drengeomskæringer foretaget af læger i Danmark. På europæisk plan opgøres komplikationsraten til to procent. Men det er ikke en garanti for, at indgrebet er ufarligt. Det understreger en skrækhistorie fra Norge, hvor et to uger gammelt spædbarn døde som følge af indgrebet i 2012.

Det er man nødt til at forholde sig til. Og så synes jeg ikke, man kan diskutere omskæring uden at tage en diskussion om retten til egen krop. Den gælder i mine øjne også, når man er barn. De har ret til at blive fri for at blive omskåret, selvom voksne mennesker mener, at en gud har sagt det, eller at det er en vigtig tradition.

Jeg mener at, man bør indføre en minimumsalder for rituel omskæring af drengebørn. Det bør ikke kunne ske, før drengene bliver 18 og kan bestemme selv.

Måske Özlem skal overveje om det er hende, der er i gang med at afspore debatten. Om det er forsvarligt at italesætte omskæring af drengebørn som ufarligt og ligestillet med den kristne dåb i undervisningsmateriale, som går ud til 170.000 danske, grønlandske og færøske børn.

Et så ømtåleligt emne fortjener en ordentlig debat.