Udenfor kategori: Rugbrødsland

I denne uge blev det igen slået fast, at Danmark er leverpostejens hovedbastion. Selv om lettelser i topskatten er den absolut mest effektive måde at få danskerne til at gøre en ekstra indsats på jobbet, går hoveddelen af regeringens foreslåede skattelettelser til at øge jobfradraget for at tilskynde de tusindvis af danskere uden for arbejdsmarkedet til at komme i beskæftigelse.

Det er bare en virkelig dårlig måde at gøre netop det på. Ifølge regeringens egne beregninger vil effekten af det højere jobfradrag i 2020 reducere antallet af personer, der får mindre end 2.000 kr. om måneden ud af at tage et job, fra 150.000 til cirka 95.000. For næsten 100.000 personer vil gevinsten ved at tage et arbejde i stedet for at modtage andre folks skattekroner i passive ydelser altså stadig være forsvindende lille.

Hvis vi vil have folk væk fra passiv forsørgelse, kunne målet nås hurtigere, billigere og mere effektivt ved at skære i de sociale ydelser. Der jo i Danmark, i parentes bemærket, er væsentligt mere generøse end i mange af vores nabolande, der heller ikke ligefrem er bananrepublikker.

Pengene, der spares på sociale ydelser, kunne sammen med de 9,4 mia. kr., der skulle gå til at øge jobfradraget, i stedet bruges på at sænke topskattesatsen. Vi har altså ikke kun brug for, at skolelærere og håndværkere, med al respekt for deres store bidrag til samfundet, giver den en ekstra skalle. Akademikere, iværksættere, topchefer og advokater arbejder også hårdt og bør også have lov til at beholde en større andel af den sidst tjente krone.

I det hele taget burde topskatten afskaffes. At det ikke lykkedes den såkaldte borgerlige regering at gennemføre denne ene åbenlyse retfærdighed i sine 10 år ved magten, er måske dens største synd. Den havde ikke engang format til at foreslå regulering af overførselsindkomsterne efter prisudviklingen i stedet for lønudviklingen. En naturlighed, der i dag er blevet SF-politik.

Da Søren Pind og andre liberale tesemagere i 2003 bragte det forslag på banen, blev de pryglet ud af manegen af deres egne partiledere. Så lidt ros fortjener Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og, når alt kommer til alt, nok især Margrethe Vestager.

Desværre er der mange andre tidsler i forslaget, der primært finansierer de beskedne lettelser af indkomstskatten ved at øge skatter og afgifter andre steder. Det er den helt forkerte medicin til en patient, der i forvejen er ved at gå til under skatteåget.

Indkomstreguleringen af børnechecken og folkepensionen virker også i praksis som en forhøjelse af marginalskatten. Men det er måske netop i leverpostejens ånd. Den lavere børnecheck vil primært ramme ægtepar, så hvis man lader sig skille, bor til leje og ellers afholder sig fra en alt for prangende karriere, kan man leve op til rugbrødsidealet og undslippe de værste strafekspeditioner.

Sådan er Danmark. Hellere leverpostej end foie gras. Ingen store armbevægelser, ingen høje ambitioner. Når man tænker på klimaet, er det svært at forstå, at hjerneflugten ikke er endnu større. Men tallene snyder.

For hjerneflugten sker også inden for landets grænser. Når overlægen bygger carport, og forskeren siger nej til en topstilling for at have mere tid med familien. Når produktive kræfter går til spilde, fordi systemet straffer flid og belønner dovenskab.

Selv om vi har verdens største offentlige sektor, har politikerne ikke fantasi til at sænke skatten på arbejde uden at hæve skatten andre steder.

Jeg ved ikke med jer, men jeg er efterhånden træt af at bo i rugbrødsland.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.