Magtkamp i Rusland

For nylig tilbragte jeg en fortryllende forårsaften i gode venners lag i Moskva.

Vi sad på en overdækket terrasse et stenkast fra Moskva-floden og den idylliske boulevard-ring, der løber gennem centrum. Snakken gik om protesterne mod Vladimir Putin. For et par måneder siden var det en udbredt opfattelse, at de efter Putins sejr ved præsidentvalget var gået i sig selv, men rygtet om deres død har vist sig at være overdrevet.

En god bekendt med kendskab til forhandlingerne sidste år mellem Kreml og oppositionen fortalte, at Putins folk havde været dybt rystede, da afsløringen af omfattende valgsvindel fik op til 100.000 utilfredse borgere på gaden i Moskva.

»Kreml var i panik, de anede ikke, hvad de skulle stille op og var bange for at blive løbet over ende. De var parate til at strække sig langt for at få folk væk fra gaden, men oppositionen kendte ikke deres besøgelsestid,« sagde han.

Det ændrede sig efter Putins sejr, hvor panikken i Kreml blev afløst af en følelse af, at man endelig havde fået ro på de oprørske gemytter, men det er en sandhed med modifikationer. Der er daglige aktioner i Moskva, hvor folk bygger teltlejre eller i protest spadserer i flok gennem byen.

Putin er tilsyneladende ikke til sinds at komme sine utilfredse medborgere i møde. Med enkelte symbolske indrømmelser håber præsidenten at pacificere flertallet. Det vil næppe lykkes. I den forstand kan Putins situation minde om partichef Mikhail Gorbatjovs i slutningen af 1980'erne. Et flertal af befolkningen opfattede dengang den sovjetiske leder som stadig mere ude af trit med befolkningen, mens vestlige medier og det officielle Sovjetunionen agerede, som om Gorbatjov sad sikkert på magten. I øjeblikket udfordres Putin og hans autoritære styreform dagligt, men han lader som ingenting, selv om der er sprækker i den magtvertikal, som han har opbygget gennem de seneste 10 år.

Spørgsmålet er, om Putin lige som Gorbatjov er i færd med at miste fornemmelsen for det skred, der er sket i samfundet.

Ifølge en indflydelsesrig tænketank i Moskva, som sidste år forudsagde vinterens massedemonstrationer, går Putin en svær tid i møde. I en ny rapport forudser en alvorlig politisk krise, der i løbet af Putins embedsperiode kan ende med et regimeskifte. Rapporten baserer sig på dybtgående interviews i 32 fokusgrupper, som er blevet gennemført gennem de seneste tre måneder over hele Rusland. Konklusionen er, at opbakningen til Putin trods hans valgsejr er på retur. Præsidentens held er, at befolkningen ikke har fået øje på et alternativ, men så snart der dukker nye populære politikere op, kan det komme til at gå stærkt. Vælgerne er parat til at støtte nye ansigter, og det er allerede sket i et par provinsbyer.

Det har fået Vladislav Inosemtsev, direktør for Center for Post-industrielle Studier i Moskva, til at opfordre oppositionen til at søge ud i regionerne og stille op til guvernør- og borgmestervalg. Ifølge Inosemtsev er der tilstrækkeligt med rum i lovgivningen til lokalt at realisere en alternativ politisk og økonomisk model, som vil styrke oppositionen frem mod næste valg i 2018.

Inosemtsev gør i den forbindelse opmærksom på, at der i Rusland findes 37 byer med flere end en halv mio. indbyggere. Moskva og Skt. Petersborg tegner sig for 16,3 mio., mens de øvrige tilsammen har 28,6 mio. indbyggere, rigeligt til at man kan udfordre Putins regime fra provinsen.

»Budskabet er klart: demokrater bør satse på at komme til magten ude i regionerne. Landets fremtid afhænger af, om de er parate,« fastslår Inosemtsev

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.