Den dræbende lighed

Det er en gammel traver, der blev trukket i manegen i mandags, da Lars Olsen i sin klumme beskrev den farlige ulighed, der fører Danmark mod forfald.

Og løsningen, Lars Olsen anviser, er mindst lige så mølædt og tandløs som de paroler, der gjaldede fra venstrefløjen på Christiansborg, indtil de for nylig - ved overtagelsen af regeringsmagten - løb panden mod virkeligheden.

Beskat de rige noget mere, skriver Lars Olsen. Det vil ikke alene lukke hullet i statskassen, men vil også hæve levestandarden, tilliden, den sociale mobilitet og sænke mordraten, forklarer Olsen med reference til bogen ”The Spirit Level" af Richard Wilkinson og Kate E. Pickett.

Det er en bog, der rigtignok har skabt debat, men også har fået sin videnskabelige lødighed skudt i sænk i både danske og internationale medier.

Eksempelvis har en række forskere påvist, at Wilkinson og Pickett har været meget nøjsomme med at udvælge præcis de observationer og måleinstrumenter, der bekræfter deres hypoteser, og udelukke data, der taler imod konklusionerne.

»Konklusionerne bygger på selektiv omgang med data og et mangelfuldt overblik over den nyeste velfærdsforskning,« lød dommen i en kommentar i Information i fjor fra Andreas Bergh, der er velfærdsforsker og dr.phil på Lunds Universitet.

Udover datasjusk begår Wilkinson og Pickett også den elementære fejlslutning at forveksle korrelation med kausalitet. De baserer en stor del af deres argumenter på ”scatter plots”, der viser, at højere lighed i udvalgte lande samvarierer med andre variable så som folkesundhed, fedme, teenagegraviditeter og vold.

Men man behøver altså ikke at have en forskeruddannelse for at vide, at det faktum, at to fænomener forekommer samtidig, ikke beviser, at det ene forårsager det andet.

Det begynder næsten at være pinligt, når venstrefløjens debattører og tænketanke som Lars Olsen, Cevea og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig direkte og indirekte refererer til ”The Spirit Level” som dokumentation for påstande, der af lødige forskere og medier for længst er forkastet.

Når der gribes efter den slags halmstrå, kan man virkelig ikke have en særlig god sag.

Men lad os da alligevel for et øjeblik kigge på substansen.

Ser man på gini-koefficienten som et mål for, hvor lige indkomstfordelingen er i et land, er Danmark ikke længere verdens mest lige land.

Selv om vi stadig befinder os i toppen af lighedsligaen, er uligheden rigtignok vokset en smule. Men er det virkelig et problem?

Næh, ikke i sig selv. Den økonomiske lighed siger i realiteten intet om et lands velstand eller den enkelte borgers livssituation.

Hvis meget høj indkomstulighed skyldes, at et korrupt styre undertrykker og bestjæler befolkningen for at have pengene for sig selv, bør man selvfølgelig bekymre sig om det. Men den ulighed, der opstår, fordi mennesker har forskellige evner og træffer forskellige valg, er helt naturlig og sund for et samfund.

Ulighed siger altså i sig selv ikke noget godt eller dårligt om samfundet.

Det samme gælder lighed. Lige muligheder og lighed for loven er et ubetinget gode. Men den lighed, der opstår, når et styre undertrykker og bestjæler sin befolkning for at undgå ulighed, er hverken god eller sund.

Den lighed, som Lars Olsen ønsker mere af, er derimod initiativdræbende og sløvende.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.