På tværs: Social skat, tak!

Danskerne er fornuftige mennesker. Mere fornuftige end skatteminister Thor Möger Pedersen, for de vil have sænket skatten.

DI har lavet en undersøgelse, der viser, at flertallet af danskerne ønsker skattelettelser, fordi de kan se, at det vil øge væksten. Det kan skatteministeren til gengæld ikke. Selvom der står ”vækst” 199 gange i regeringens 2020-plan, står der intet om verdens højeste skattetryk - det danske.

Thor Möger siger til denne avis, at han ikke tror, at det høje skattetryk er en hindring for at skabe nye job. Det er imidlertid veldokumenteret, at det skaber flere job og øger arbejdstiden, når skatten sænkes.

Så Thor Möger har ikke ret. Det har danskerne.

Men der noget galt med præmissen for skattediskussionen. Vi siger, skatten skal sænkes, fordi det er krisetider og har brug for væksten lige nu. Men skat handler om andet og mere end det. Debatten om skattetrykket handler om hvilket samfund, vi vil leve i, og hvordan vi vil behandle andre mennesker.

Skatten skal ned, fordi det skaber vækst. Og vækst skaber kroner og øre. Men her stopper regnestykket jo ikke. Det handler om, hvad vi kan bruge de kroner og øre til. Det handler om mennesker, om mad på bordet, tag over hovedet, råd til hjælpe dem, med behov for det og råd til at udvikle ideer og samfund. Penge er sociale, ikke kolde og mekaniske, som sande socialister gerne vil udlægge det.

Men skatten skal også sænkes, fordi staten ikke skal bestemme, hvor og hvordan et barn skal passes. Forældrene skal have mulighed for selv at skabe en vuggestue - bestemme størrelsen, pædagogikken, frokostmenuen og antal pædagoger, mens de undgår det ressourcekrævende bureaukrati. Det kræver, at de ikke tvinges til at betale så høj en skat, at de ikke kan tage vare på de behov, netop deres barn har.

Skatten skal sænkes, fordi penge ikke altid er løsningen på sociale problemer.

Som jeg tidligere har berettet i disse spalter, bor jeg sammen med bunden af socialklasse fem i et socialt boligbyggeri i København.

Her bor jeg nogenlunde, men det gør de mennesker, jeg bor med, ikke. De gør alt, hvad de kan, for at blive set.

At den skizofrene og den hjerneskadede alkoholiker ikke bliver set og mødt er et stort problem. De kalder på vores opmærksomhed. At de har lejlighed og penge til en guldbajer hjælper dem ganske lidt. Det, de trænger til, er, at det lokale civilsamfund ser dem, anerkender dem og skaber et bofællesskab til dem. Statens systematiske, ensrettede universalløsning duer ikke for dem. De bliver kun set af enten politi eller psykiatri, når andre i opgangen må ringe efter dem. Og de bliver kun set til det sekund, hvor rubrikken ”nogenlunde stabil” kan krydses af hos myndighederne.

Skatten skal også ned, fordi ”det fælles bedste” kan krænke individet, uden at der behøvede være en modsætning mellem, at ”fællesskabet” fik opfyldt sit behov, og at individet bibeholdt sin selvbestemmelse.

Høj skat skaber en stor stat, og en stor stat medfører mange paragraffer, koldt og unødvendigt bureaukrati og en masse regulering. Al den lovgivning kører alle mennesker over én kam, og derfor vil der altid være nogen, der kommer i klemme.

Hvis der skal være plads til mangfoldighed, skal der være plads til, at den enkelte kan tage vare på sine egne og lokalmiljøets behov, som ikke nødvendigvis ligner fællesskabets. Det er progressiv socialpolitik.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.