Undervejs: Glem alt om Dracula

Glem Dracula. I virkelighedens transsylvanske verden eksisterer den blodsugende hersker kun på glittede postkort og et lige så glittet slot i Bran, hvor kinesiske turister fotograferer hinanden med en iver, som vækker den skeptiske vesterlændings undren.

Hvad foregår der inde i disse mennesker? Hvem er de, som falder for dette nonsens, denne mangel på sans for historie og væsentlighed? Nok om det. Dracula i den skikkelse, vi kender ham - ikke englænderen Bram Stokers såkaldt gotiske fantasi - er rumænernes Vlad Tepes, der indlagde sig megen hæder i det 15. århundredes kampe med osmannerne. Han var en efter sigende dygtig fyrste, som herskede i tidens ånd, hvori indgik, at man spiddede sine fjender, en henrettelsesmetode, der indledtes med, at man stak en spidset pæl op i ofrets anus. Siden rejstes pælen, og langsomt - ganske langsomt - sank den dømte som følge af sin kropsvægt ned over den. En dygtig mestermand kunne anbringe delinkventen så raffineret, at han først døde, når pælen knækkede hans nakkehvirvel, en affære, der ofte varede dage og nætter. Særligt interesserede henvises til Ivo Andrics ”Broen over floden Drina”, efter min mening den klogeste bog nogensinde om Balkan. Jeg er tilbage i Transsylvanien efter års fravær, hvilket viser sig at være en fejltagelse - ikke gensynet, men fraværet. Meget er ændret og næsten alt til det bedste. Glimrende tog kører på strækket Wien - Budapest - Bukarest. I Cluj er historiske bygninger, monumenter og gader sat i stand, og man er ved at anlægge et hypermoderne sporvognsnet. Der ses færre tiggere end i København og Paris. Det kan skyldes, at der er mindre at give af. En professor på det lokale universitet tjener, hvad der svarer til små 3.000 kr. om måneden, en fabriksarbejder eller en ekspeditrice knap det halve. Vareudbuddet er upåklageligt, over alt venlighed og imødekommenhed. Forbløffende mange taler engelsk. Rumænernes Cluj, ungarernes Kolozsvar og tyskernes Klausenburg er mangfoldighedens gribende by; Centraleuropa, når Centraleuropa er sandest, kun overfladisk berørt af den forbryderiske og fordummende kapitalisme, som nu ødelægger Vesteuropa. Man mærker nærværet af hen ved 100.000 studerende. Man mærker en åbenhed, som ofte savnes i Budapest og Bukarest. Ikke at Transsylvaniens historie er nem. Sine steder kan den minde om forholdet mellem Danmark og Tyskland. I århundreder dominerede ungarere og tyskere på rumænernes bekostning. Med den for Ungarn så smertelige Trianon-fred af 1920 overtog Bukarest styret og lod især ungarerne undgælde for fortidens synder. I vore dage har tyskerne forladt Transsylvanien. Ungarerne forblev, nøjagtig som sønderjyderne, i deres hjemstavn med den pris, det indebar. Siden revolutionen af 1989 og især efter såvel Ungarns som Rumæniens indtræden i EU lever man modnet og demokratisk side om side. Nationalistiske galninge galper stadig op med deres meninger. I Bukarest beskyldes ungarerne for at ville hjem til Ungarn, i Budapest hører man - nøjagtig som i højrenationale danske kredse - at genforeningshåbet ikke må opgives. I Cluj, hvor jeg færdes blandt universitetsfolk og skuespillere ved det lokale ungarske teater, en institution i verdensklasse, anses denne agitation for sygelig. Man foretrækker det kosmopolitiske Transsylvanien for den ungarske og rumænske provins. Apropos Vlad Tepes skal det tilføjes, at han kunne være nærtagende. Da en hofmand klagede over stanken på en slagmark, hvor de døde og døende sad på række efter række, lod Vlad ham spidde på en særlig høj pæl. Deroppe var luften friskere!

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.