7 om en søndag: Spindoktorer i spinat

Hvad laver ministrenes spindoktorer? Hvor kommer de fra? Og er der overhovedet brug for dem?

Den 14. december sidste år vedtog Folketinget, at ministrenes særlige rådgivere - dem der i daglig tale kaldes ”spindoktorerne” - skal ses efter i sømmene. Folketinget besluttede, at et sagkyndigt udvalg skal give de gældende regler og retningslinjer for spindoktorernes gøren og laden et serviceeftersyn. Det sagkyndige udvalg kommer til at bestå af bl.a. repræsentanter for en række centrale ministerier, Dansk Journalistforbund, DJØF, Folketingets Ombudsmand og særligt sagkyndige fra bl.a. universiteterne. Undervejs i arbejdet skal udvalget også inddrage Folketingets partier. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være formand for udvalget, og jeg har sagt ja. Baggrunden for Folketingets beslutning i december var bl.a. efterårets debat om, hvorvidt nogle af den daværende VK-regerings spindoktorer havde trådt i spinaten. Debatten drejede sig navnlig om den tidligere skatteministers og den tidligere forsvarsministers særlige rådgivere. Det blev hævdet, at de havde været på gale veje, idet de bl.a. blev beskyldt for magtmisbrug og for at have brudt regler om tavshedspligt m.m. I det nye udvalg skal vi ikke tage stilling til disse sager. Der er imidlertid ikke noget nyt i, at spindoktorer beskyldes for at træde i spinaten. De såkaldte spindoktorer holdt for alvor deres indtog i ministerierne efter VK-regeringens tiltræden i november 2001. Statsminister Anders Fogh Rasmussen besluttede dengang, at hver minister måtte ansætte én presserådgiver. Ministeren kunne selv udvælge rådgiveren, der til gengæld skulle forsvinde fra posten sammen med ministeren. I modsætning til de rådgivere, der havde medført politisk debat i 1990'erne (bl.a. Ralf Pittelkow som Poul Nyrup Rasmussen tog med sig ind i Statsministeriet i januar 1993), var de særlige rådgivere under den nye VK-regering ikke ansat med henblik på at give faglig-politisk rådgivning. De nye rådgivere var ansat for at hjælpe ministeren med at betjene pressen. I en række tilfælde kom de nye rådgivere da også direkte fra dagspressens kreds af Christiansborg-journalister. Hvor disse journalisters opgave tidligere havde været at optræde som offentlighedens vagthund, skulle de nu arbejde for at sælge ministerens budskaber bedst muligt. Og derfor fik de - inspireret af det britiske for- eller skræmmebillede - hurtigt betegnelsen ”spindoktorer”. Der gjaldt allerede i 2001 nogle vigtige regler for de særlige rådgivere: De skal placeres i ministersekretariaterne, de må ikke blande sig i ministeriets almindelige sagsbehandling, og de kan ikke give ordrer til ministeriets almindelige embedsmænd. De særlige rådgivere skal med andre ord holde fingrene væk fra både sagerne og de faste embedsmænd. De nye spindoktorers virke gav hurtigt anledning til politisk debat. Baggrunden var navnlig, at det i tre tilfælde tilsyneladende lykkedes doktorerne at træde grundigt rundt i spinaten. I foråret 2002 berettede pressen således om, at Fødevareministeriets pressesekretær havde forsøgt over for en journalist at miskreditere direktøren for fødevareregionen i København. Dernæst berettede man om, at Integrationsministeriets pressesekretær havde udøvet pression og fremkommet med slet skjulte trusler mod en person med det formål at få denne til at holde mund og undlade at deltage i et tv- interview. Og endelig - og politisk mest betydningsfuldt - rullede lavinen, da Finansministeriets pressechef over for pressen forsikrede, at finansminister Thor Pedersen overholdt bopælspligten på sin landejendom, og at forlydender om andet blot var ondsindet landsbysladder. Efterfølgende påtog pressechefen sig det fulde ansvar for de usande oplysninger, han angiveligt var fremkommet med. Samtidig forsikrede han, at han ikke havde talt med ministeren om sagen, før han udtalte sig, og at han heller ikke havde talt med ministeren derom i dagene umiddelbart efter. Det sidste vakte særskilt undren. Pressechefens tilsyneladende noget ubekymrede omgang med sandheden gav anledning til debat i Folketinget, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen oplyste, at det var blevet indskærpet over for pressechefen, at de særlige rådgivere i almindelighed er undergivet de samme regler og retningslinjer som øvrige medarbejdere, bl.a. vedrørende sandhedspligt og saglighed mv. Sidenhen fastslog et sagkyndigt udvalg, som jeg også var formand for, noget tilsvarende. Udvalget var blevet bedt om at vurdere reglerne for både de faste embedsmænd og de særlige rådgivere. Det skete i en 300 siders tyk betænkning, der udkom i 2004. Hovedbudskabet i den betænkning er, at de særlige rådgivere er underlagt de samme krav om lovlighed, sandhed og faglighed, som gælder for almindelige embedsmænd. Rådgiverne skal holde sig inden for lands lov og ret, og de er ikke udstyret med en særlig blankocheck for løgnehistorier og ulovligheder. I det sagkyndige udvalg, der nu går i gang, skal vi kortlægge, hvordan udviklingen har været siden 2004, især med hensyn til, hvad det er, de særlige rådgivere laver, og hvor de uddannelses- og erhvervsmæssigt kommer fra. På den baggrund skal vi vurdere, om der er behov for at præcisere de gældende regler og retningslinjer. I den forbindelse skal udvalget også overveje antallet af særlige rådgivere. I øjeblikket har regeringens mest centrale ministre ret til to rådgivere, mens de øvrige ministre har ret til en. Vi skal også overveje muligheden for, at ministrene i højere grad betjenes af fastansatte i ministerierne. Forhåbentlig kan vi gøre arbejdet så godt, at der bliver mindre spinattræderi i fremtiden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.