Hvad er kernevelfærd?

»Der bliver råd til vores kernevelfærd. Uddannelse til de unge, omsorg til de ældre og hjælp til de syge«, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt, da hun fremlagde regeringens gode intentioner frem mod 2020. Det lyder jo umiddelbart ganske forjættende, for det må så betyde, at vi skal skære alt det overflødige ”velfærd” væk.

Men hvad betyder det helt præcist, dette ”kernevelfærd”? Hvor meget eller hvor lidt skal vi have af ældrepleje, uddannelse og de sundhedsydelser, statministeren henviser til? ”Kernevelfærd” er et ret nyt ord. Det blev brugt første gang af Venstres Torsten Schack-Pedersen. Siden er det blevet brugt i flæng af henholdsvis Socialdemokraterne og Venstre. Venstres Schack-Pedersen brugte det til at argumentere for mindre offentligt forbrug og effektivisering. Et par år senere udtaler partifællen Troels Lund Poulsen, at "goder som efterlønnen skal afskaffes, og brugerbetaling for hjemmehjælp bliver hverdag for de mange. Kernevelfærdsydelserne skal defineres, og resten må folk betale selv - også pensionisterne«. Lund Poulsen og Schack-Pedersen ville altså spare for at nå ind til kernevelfærden. Også Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er glad for ordet viser min - ganske uvidenskabelige - undersøgelse. Særligt sidste år, da han var ude at sælge ”Reformpakken 2020”. Løkke brugte ordet knyttet til generelle reformer, der skulle skabe besparelser i det offentlige. Hos Venstre er kernevelfærd altså noget, der kræver besparelser og fjerner nogle offentlige ydelser. Så langt så godt. I 2008 sagde socialdemokraten Rasmus Prehn, at man i hvert fald ikke kunne få kernevelfærd ved at spare. I 2009 skriver Thornings fortabte søn Henrik Sass Larsen, at kernevelfærd er noget, det såkaldte ”centrum-venstre” står for. Året efter skriver socialdemokraten Anne Vang, at man må fjerne efterlønnen for at bevare kernevelfærden, men derefter var hun også i modvind. I dag står den socialdemokratiske statsminister til gengæld og taler om en 2020-plan med fokus på den kernevelfærd, der kræver besparelser på sociale ydelser. Socialdemokraternes udgave af kernevelfærd er altså også - når først de har sat sig til rette på de regerendes stolesæder - noget, man sparer sig til. Men al den palaver gør os ikke meget klogere på, hvad kernevelfærd egentlig er. Mest af alt fremstår det flittigt brugte begreb som et tomt hylster, om hvilket politiske diskussioner om besparelser danser capoeira. Striden om ”kernevelfærd” er blot en fortrinlig demonstration af, at de to partier kæmper om, hvem der kan fremstå som ”det godes” vogter uden at tage den sure tjans med at definere, hvad kernen i en stat er og skal være i fremtiden. Kernevelfærd er retorik og ikke politik. Nuvel - Venstre og Socialdemokraterne kan blive enige om, at det har noget med statens finansiering af sundhedsvæsen, ældrepleje, daginstitutioner og skoler at gøre. Men hvor meget skal vi så have af hver? Og hvad er det, vi skal skære fra? Det får vi kun spredte pip om. Og det er pip, som end ikke realiseres, hvis vi ser på både Venstres og Socialdemokraternes regeringsførelse. Ganske vist nærmede Lund Poulsen sig i 2002 en definition, men mens Venstre sad i regering og talte om at skære ind til kernevelfærden, øgede det samtidig det offentlige forbrug. Socialdemokraterne undlod at skabe ”kernevelfærd” på den måde, de ellers havde lovet det i retorikken og i ”Fair Løsning” og gik i stedet sparevejen. Tilbage sidder man med det tomme hylster ”kernevelfærd” og venter på, at nogen finder modet til at udfylde det med både ord og handling. Og helst ord og handling, der hænger sammen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.