Hilsen fra høloftet

»Katrine Winkel Holm har igen været på høloftet og hente ammunition til sine skriverier.«

Sådan indleder Jacob Mchangama en replik til min seneste klumme om frihed og tomhed. Og det er rigtigt nok. Men det, han kalder høloftet, kalder jeg Danmarks historie. Det var den, jeg gravede mig ned i, og her jeg konstaterede, at mange frihedskæmpere døde for Danmark snarere end for den rene frihed. I hvert fald efter deres afskedsbreve at dømme. Tankevækkende så lidt, disse nyudgivne afskedsbreve interesserer den synligt syrlige chefjurist, der løber åbne døre ind ved at rive mig i næsen, at ikke alle modstandsfolk kæmpede for Gud (som Mchangama omhyggeligt skriver med lille. Han hører vel også til på høloftet?) konge og fædreland. Som om der er noget nyt i det. Men selv kommunister kunne, ifølge modstandsmanden Jørgen Kieler, være drevet af »en ubetinget fædrelandskærlighed«. Når ens land besættes, og man er i fare for at miste det, man elsker mest, kan principper og ideologiske læresætninger blegne. Det er netop en af mine pointer: Levende mennesker lever og dør gerne for andet end principper. De ledende tyske modstandsfolk døde f.eks. ikke for demokratiets skyld, men for at redde Tysklands ære. Ja, en del af dem gik faktisk ind i modstanden for at fastholde nationale og kristne værdier. Det, som Mchangama i bogens konkluderende kapitel udnævner til ”et principløst udgangspunkt”. Det er her, den udmærkede jurist viser sin begrænsning. Det kan godt være, jeg bor på høloftet. Men jeg foretrækker dette støvede sted frem for det elfenbenstårn, Mchangama er klatret op i. For lad os nu bevæge os ned til nutidens konkrete hundeslagsmål. For et par år siden turnerede Mchangama med påstanden om, at nationalt-konservative som jeg var ”højre-kulturalister”, noget så forfærdeligt, at Mchangama ikke ville være i forening med os, også selv om vi som han kæmpede for ytringsfrihed. Ergo dannede han sammen med andre ukompromitterede en ny forening: Fri Debat, der skulle forsvare den rene ytringsfrihed. Fint nok. Rent formelt gjorde den det nemlig også. Men samtidig sang Fri Debat med i det politisk korrekte kor, der kædede hatespeech-ramte folk som Jesper Langballe og Lars Hedegaard sammen med racisme. Mchangama selv sørgede for at bruge etiketten ”rabiat” om Lars Hedegaard uden at forholde sig til selve Hedegaards anliggende: mishandlingen af piger i islams hus, som Hedegaard udførligt har dokumenteret i sin bog ”Muhammeds piger”. Så, jo, principielt forsvarede hans forening den formelle ytringsfrihed, men reelt bidrog den sammen med Politiken & co. til at få folk til at lukke ørerne for budbringere af tabubelagte emner. For rabiate mennesker skal man jo ikke lytte til. Racister fortjener ikke at blive taget alvorligt. Det er sådan, man de facto bidrager til at indskrænke den offentlige debat, samtidig med at man de jure forsvarer det frie ord. Mchangama sad oppe i sit elfenbenstårn og kastede kødben ned til den politiske korrekthed med rene, hvide handsker på. Siden er Mchangama blevet meget klogere at høre på, men hans replik til mig viser, at han stadig har adresse i uvirkeligheden. Derude, hvor man hævder, at nationer og mennesker er neutrale, at principper har fast forrang frem for forkærlighed, og at frihed altid duer til alt godt; aldrig til at afskaffe friheden. Jeg ser frem til, at Mchangama en dag flytter ned på jorden og får godt med hø i træskoene.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.