Troldspejlet: Åh, Frankrig!

Der er netop udkommet en gribende bog, ”De sidste timer”, med afskedsbreve fra dødsdømte danske modstandsfolk.

Lyon

De er unge, tapre og afklarede, og de er danske på en måde, som klinger arkaisk i dagens velfærdsdanmark. På smuttur til Hollandes nye Frankrig, hvor tingene ifølge samstemmende stedlige pastisdrikkere ikke vil ændre sig en tøddel med en ny præsident, fik brevene mig til at tænke på en anden dødsdømt modstandsmand. En mand med dæknavnet Jacques Decour, som før krigen var professor i tysk og underviste på Lycée Henri IV i Paris. For nærmest præcis 70 år siden, den 24. maj 1942, skrev han sit afskedsbrev til forældrene, og selv om hans skæbne essentielt var den samme, er hans tone, hans hele tilgang til livet en anden. I sit sidste brev skriver Decour (hvis rigtige navn var Daniel Decourdemanche) om mad! »Alle disse sidste dage har jeg tænkt meget på de gode måltider, vi sammen skulle nyde, når jeg var fri. I kommer til at spise dem uden mig, hele familien samlet, men ikke i tristhed, jeg beder jer! Jeg vil ikke have jeres tanker til at dvæle ved de gode stunder, som vi kunne have haft, men ved dem, som vi faktisk havde.« Han fortsætter med at berette om, hvordan han i fængslets ensomhed, berøvet selv det mest elementære læsestof, har brugt sin tid på at tænke tilbage på rejser og måltider: »Spørgsmålet om mad, forstår I, har antaget en stor vigtighed.« Der skal nok være dem, der bliver forargede ved tanken, ikke mindste herhjemme i Danmark, hvor vi, Noma eller ej, fortsat sværger til vores særlige blanding af protestantisk etik og gråmeleret socialdemokratisme. At tænke på mad i en sådan alvorsstund, nu be'r jeg Dem, fru Heilbunth! Hvortil man kan sige, at det vel i nogen grad må være en privat sag, hvad man beskæftiger sig med i de sidste timer, før man skal henrettes. Men der er noget andet på spil også. For det er jo ikke det, at der ikke tales om mad på vore breddegrader, Gud fri mig vel, det gør der, men monsieur Decourdemanche taler om mad på en anden måde. Han taler om bordets glæder som begyndelsen på det hele, om samvær, venskab, familieskab, om livet selv, han er således inkarnationen af den franske savoir-vivre. »At spise er en intelligent handling, eller er det bare en dyrisk handling? Hvad der gør den intelligent, er deltagelsen af andre munde og sjæle. Alle dyr spiser. Et dyr, som både tænker og spiser, må tænke stort om, hvad han spiser, for ikke at blive taget for et dyr.« Siger han, og heri er noget umiskendeligt fransk. Når råbet gjalder, À la table!, er det ikke bare et signal om, at vi ska' ha' noget at æde. Der er noget mere, og det er dette mere, vi ubevidst søger, når vi tager til Frankrig med en fornemmelse af, at de kan noget, vi ikke kan. Men det visner under overfladen. På Michelin-restauranten, hvor tiden har stået stille i 30 år, må man give les déclinologues, forfaldshistorikerne, ret. De skriver om landets endeligt, de punkterer myten om den levende franske bevidsthed og ånd, og de har masser af tal på deres side. Franskmændene er forfaldet til selvtilfredshed og malbouffe, fastfood på alle hylder, herunder den politiske, hvor man, ganske som danskerne, stemte på dem, der lovede guld og grønne skove, og lad de andre betale, de rige svin. I den henseende er Frankrig kommet til at ligne Europa alt for meget, livskundskaben er blevet frilandsmuseum, nedenunder hersker opgivelsen, og Jacques Decour ville næppe have set på det med milde øjne.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.