Et forsvarligt Europa

Cluj, Rumænien Europa gør en sølle figur før det nært forestående Nato-topmøde i Chicago - så sølle, at det vækker bekymring i Centraleuropa, hvor man føler et akut behov for beskyttelse over for Rusland.

Man er ikke i nævneværdig grad imponeret af Ruslands udvikling efter regimeskiftet i 1991, men man har bitre erfaringer med Ruslands ambitioner og magtpotentiale. Den genvalgte præsident, Vladimir Putin, anser man for lidet troværdig. Man håber meget, at topmødet vil undlade at fortabe sig i selvherlighed over den nemme sejr i Libyen eller tomme spekulationer over Irak og Afghanistan. Israels højlydt forkyndte planer om et angreb på Iran anser man for særdeles farlige. Kan man ikke med al Vestens teknologi pacificere et primitivt stammesamfund som Afghanistan, lyder et argument, da indebærer et krigerisk opgør med den 3.000-årig kulturnation og dens 75 millioner indbyggere uanede farer for Vesten. I den østlige halvdel af Europa er man kun alt for bevidst om de risici, som opstår mere eller mindre automatisk, når den vestlige halvdel viser tegn på svækkelse og indbyrdes splittelse. Dette diskuteres også på universitetet i Cluj, hvor jeg opholder mig i et par dage. Cluj er en af det centrale Europas mest interessante byer, indtil Første Verdenskrigs afslutning ungarernes Kolozsvar og tyskernes Klausenburg, dernæst rumænsk med en stor ungarsk befolkningsgruppe, som er godt tilfreds med EU, dels fordi EU betyder åbne grænser, dels og nok især fordi EU garanterer et omfattende katalog af menneskerettigheder, som ikke var til rådighed før fjernelsen i 1989 af den kommunistiske diktator, Nicolae Ceausescu. Alle eller næsten alle er også godt tilfredse med medlemskabet af Nato, men kunne tænke sig, at pligtfølelsen, gensidigheden så at sige, bliver fremhævet i Chicago. Man tilslutter sig gerne generalsekretær Anders Fogh Rasmussens krav om, at alliancen udvikler en ”ny kultur”, men stiller sig afventende til, hvad der kan opnås i en situation præget af økonomisk tilbagegang og omsiggribende sparsommelighed. Dog sætter man sin lid til, at Nato vil fortsætte og om muligt intensivere sine bestræbelser på at opbygge et europæisk raketværn trods Ruslands protester samt udvide den luftovervågning, der allerede fungerer over de baltiske stater. En politolog-trojka bestående af polakken Dominik Jankowski, slovakken Peter Pindjak og letten Ansis Spridzans fremhæver i et papir, som nu cirkulerer i Centraleuropa, behovet for ikke blot højtidelige talemåder, men praktiske foranstaltninger, herunder flere feltmanøvrer samt vagtsomhed over for den fremadskridende russiske militarisering af Kaliningrad-enklaven. Man er fuldstændig klar over, at der ikke vil blive afsat flere penge til militære formål, men man understreger med rette, at de eksisterende bevillinger kan bruges mere begavet, mere strømlinet, mere effektivt. Først og fremmest er man i Centraleuropa interesseret i en bekræftelse af alliancen mellem USA og Europa under den betragtning - som ingen kan løbe fra - at magt, indflydelse, penge i disse år siver fra den vestlige verden i retning af Stillehavsområdet, og at USA i stigende grad nødvendigvis må beskæftige sig med Kina og Indien. Tager europæerne sig ikke sammen, risikerer de at ende på historiens sidespor. De enkelte europæiske lande regnes for stadig mindre, hvad enten de vurderes fra Washington, Moskva eller Beijing. Et stadig mere forenet og enigt Europa vil derimod vække respekt. Skal topmødet - det første på amerikansk grund i 13 år - give mening må det være denne, at der også i Nato er brug for mere Europa, ikke for mindre.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.