Klummer

Udsyn: Store og små lande

Der er tyske politikere, der i den standende grænsestrid ikke har undset sig for at bringe Danmark nær nazistisk tankegods, og nu stiller også en tysk professor op i køen. Bernd Henningsen, Berlin, markerede sig allerede sidste år uheldigt med en protest mod Angela Merkels tildeling af en tysk frihedspris til Kurt Westergaard.

I denne uge luftede han så i Berlingske det synspunkt, at der i Danmark nu hersker et klima, der minder ham om Weimarrepublikkens sidste år. Det var dengang, demokratiet sang på sidste vers, og SA's brunskjorter blev virkelig voldelige.

Det er hårde ord, især når årsagen blot er de danske planer om indførelse af noget toldkontrol. Det er fornærmeligt og samtidig skræmmende, så let det tyske establishment har ved at tørre hentydninger til sin uhyggeligste del af deres egen historie af på sagesløse naboer. Engang hævdede de, at skammen sad så dybt. Nu er den en abe, man bare smider hen til andre.

Den hersende ridefogedmaner er der dog tradition for. Lad os endelig sætte parentes om nazismens epoke, som det officielle Tyskland så letsindigt fører i marken for at få sin vilje, og betragte en lærerig historikerstrid fra dengang, Tyskland var en helt ung nation. En nydannet og stoltserende stormagt, der har Danmark nede med nakken efter den voldelige amputation i 1864.

Som en slags sorgarbejde og en måde at vende blikket mod de folkelige kilder skrev historikeren Troels-Lund det fabelagtige pionerværk ”Daglig liv i Norden i det 16. århundrede”, hvis mange bind udkom fra 1879 til 1901.

Dele af det kom på tysk, og en tysk historiker er fuld af foragt. Professor Dietrich Schäfer anfører nedladende, at virkelig historieskrivning udelukkende befatter sig med staten og dens ideale bane mod højere mål, ikke med folkets lurvede dagligdag med potter, stole, fester og ølbrygning. Menneskene er kun interessante, når de danner masse og dermed giver staten kraft til dens store forehavender.

Men det er klart, hævder Schäfer, at en historiker fra en ubetydelig tabernation ikke ser højere end til livet blandt småkårsfolk. Småstater avler småtskårent udblik. Til alt held er dog en del af dette lille lands befolkning nu udfriet fra puslingelivet i ravnekrogen og fra 1864 blevet del af det tyske storrige. Det er nemlig en falsk romantisk ide, at hver nation også har ret til at udgøre en nationalstat, lyder det.

Troels-Lund piller i et svar med megen lune professorens argumentation fra hinanden. Troels-Lund var nevø af Søren Kierkegaard og havde arvet hans kærlighed til den menige mand og hans blik for den enkelte over for massen. Og han deler Kierkegaards dybe skepsis ved den hegelske og preussiske forestilling om historiens høje lovmæssighed.

Troels-Lund peger også på en strid, som hans kollega sigende nok er involveret i vedrørende samlingen af det tyske rige. Dietrich Schäfer er selvsagt tilhænger af stortysk centralisme og skælder derfor ud på selvstændig separatisme i Sydtyskland.

Sydtyskere dengang og danskere nu har tilsyneladende det til fælles, at de ikke nemt bøjer sig for unioners og sammenslutningers højere mål.



Det kom til at gå det stortyske rige ilde med al dets ambition. I horisonten lurer en tabt Første Verdenskrig.

Siden, da ambitionen blev sygelig, gik det værre endnu. Hvem skulle da have troet, at nogle tyskere så snart skulle føle sig fri til atter at skælde en småstat ud for at være tilbagestående i forhold til historiens nødvendighed. Og frejdigt insinuere, at et fredeligt naboland har smag for det totalitære.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Hauges hjørne: Oplysning og slaveri
For tiden fremstår det 18. århundredes oplysningstid som et ideal. Oplysningstiden hedder også rationalismens tidsalder. Oplysningens tænkere troede på det universelle, på fornuften og menneskerettighederne.
Arabisk forår, kristen vinter
Katrine Winkel Holm
Mens den danske offentlighed er ved at gå bagover af forbavselse over, at rettroende muslimer vil indføre shariazoner, har et hjerteskærende rygte verseret blandt mellemøstlige kristne: USA vil komme dem til hjælp!
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her