Irma-pigen og flokdyrene

»Alarm!! Emil vil gå til ballet! Vi må have gjort noget forkert. Kan du ikke gøre nogle mandeting. Gå i takt. Lav et bål. Når du går i Irma så tag deres blad Krydderiet. Kys.«

Denne fiktive besked fra Emils mor til Emils far på en reklameplakat for Irma fik i den forløbne uge en Facebook helt op i det røde felt af forargelse med det resultat, at købmandskæden for det grønne segment i og omkring København ilede med at trække annoncen tilbage og undskylde over for alle, der følte sig krænket.



Krænkelsen var i Berlingskes referat en såkaldt »homofadæse«. Moderens bekymring for, at sønnike gerne vil gå til ballet var efter sigende udtryk for homofobi. Underforstået: Alle mandlige balletdansere er homoseksuelle. Reaktionen på den i mine øjne uskyldige annonce har videre betydning. Ikke alene fordi reaktionen er et klassisk eksempel på, hvordan politisk korrekte mennesker meget nemt drager forhastede konklusioner og tror, at deres fortolkning er den eneste fortolkning.



En anden fortolkning af den famøse annonce kunne jo f.eks. være, at Irma gerne ville sælge flere bøffer ved at gøre kærligt grin med forældrenes stereotyper - og ikke med homoseksuelle. En tredje fortolkning kunne være, at annoncen indirekte var et symptom på, at maskuliniteten i en vis forstand er kommet tilbage efter 68-gerationens unisex og ligemageri mellem kønnene. Mulighederne er legio, sandheden plural.



Men ikke ifølge de forargede eller den radikale politiker Uffe Elbek i P1 Debat onsdag. De så i annoncen kun én ting: krænkelsen. Her ligger episodens videre betydning. Irma-forargelsen er en lille brik i en mere strukturel krænkelseskultur, der breder sig som ringe i vandet i vores del af verden.



Vi kender den bedst fra islamiske organisationer og lobbygrupper i Europa. Som i løbet af få årtier har formået at forvandle såvel kreativt-kritisk åndsarbejde som humor, satire, hån, spot og latterliggørelse til hate-speech, islamofobi eller racisme. Vel at mærke i alliance med den europæiske venstrefløj, ledende skikkelser fra den kreative klasse samt diverse undertrykkende regimer, der har haft held med at implantere krænkelsesfundamentalismen i internationale fora som FN og EU.



Nu kommer næste trin. Forargelsen mod "kontroversielle" budskaber i kommercielle annoncer. Her befinder vi os endnu i en indledende fase, men mere vil følge, fordi flere og flere forbrugere finder sig i stadig mindre, i takt med at de definerer sig i identitetspolitiske termer og har det til fælles med hinanden, at de opfatter sig som en truet minoritet. Samtidig er kommercielle virksomheder i sagens natur mest af alt optaget af at tjene penge og tiltrække kunder. Arla, Danfoss, Irma - samme historie.



Det er især Facebook og andre sociale medier, der bærer den politisk korrekte krænkelsesfundamentalisme fremad. Spørger man de forargede, hvad de vil have, svarer de som regel: mangfoldighed og tolerance. Men i virkeligheden drømmer de om det modsatte: renhed. Deres tolerance er falsk. Deres mangfoldighed er hul. De opfatter sig som ofre, men længes efter en skønne dag at kunne bestemme over alle andre.



I Sverige har man et officielt ord for bestræbelsen på at få alle til at tænke ens. "Samförstånd". Politikerne bruger det ordet hyppigt, det er positivt ment og kan oversættes hvilket betyder fælles forståelse, konsensus, enighed. På dansk vil jeg sige: flokmentalitet.



Forargelsen over den uskyldige Irma-annonce er blot det seneste eksempel på denne flokmentalitet. Det vil blive meget værre. For enden af den lange sorte korridor venter gummicellen: Velkommen til det mentale Sverige.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen