Flere kors, pølser og øl, tak

Der er profetier, man ville ønske aldrig gik i opfyldelse. Forudanelser, der helst aldrig skulle blive andet end tankespind. En af de spådomme, der desværre er godt på vej til at blive til virkelighed, er den, man finder i romanen ”Den flyvende kro” fra 1914.

Her skildres et England, hvor islam er i fremmarch, bakket op af en elite, der foragter hjemlandets traditioner og følgelig ønsker korset på kirkerne fjernet og erstattet af en mellemting mellem en halvmåne og et kors; kunstudstillingerne renset for værker, der kan virke stødende for den islamiske tro, og kroerne, hvor englænderne hælder øl i sig, lukket og slukket.



Minder det om noget? Sært, hvor denne roman, skrevet af en af det 20. århundredes største kristne forfattere, G. K. Chesterton, til forveksling ligner en tendens, vi ser rundt om i Europa. Et Europa, hvor kors, alkohol, svinekød og hunde ikke har fremtiden for sig.



Lad os repetere: Står det til Menneskerettighedsdomstolen, skal korset væk fra pas og flag, men ikke kun Kristus-symbolet er haram. I ugen, der gik, skete der noget i Paris, der gav en forsmag på fremtiden: Politiet nedlagde forbud mod en gadefest i 18. arrondissement. Planen var, at festdeltagerne skulle nyde pølser lavet af svinekød og drikke vin i den gade, hvor kvarterets moské ligger. Men denne frihedsmanifestation var for provokerende. Pølsefesten ville true den offentlige orden. Så den blev aldrig til noget. Til gengæld kunne muslimer få lov til at spærre samme gade af ved at lægge sig midt på vejbanen, når de under fredagsbønnen påkaldte Allah. »Jeg føler mig stadig mere udstødt i min egen bydel«, udtalte festens arrangør, Sylvie Francois.



Det er hun ikke ene om. I boligforeningen Taastrupgård på den københavnske vestegn må der ikke længere sælges øl i boligområdets revyforening, hvis det står til flertallet i bestyrelsen, der også ønsker husdyrhold - hunde! - forbudt.



Mens diverse velbjergede halalhippier trækker på skulderen over forbuddet - Bodega-Danmark burde da heller ikke drikke - protesterer beboerne selv så heftigt, at Chesterton må glæde sig i sin grav. Han ville, om han havde levet, ganske givet være gået i kamp for flere kors, pølser og øl.



Denne buket af uensartede genstande illustrerer nemlig netop den forening af det høje og det lave, det guddommelige og det menneskelige, det ”rene” og det ”urene”, der for ham at se var indbegrebet af kristendommen og kristen kultur.



Taastrupgård, araberkvarteret i Paris og Menneskerettighedsdomstolsdrømmene er stadig kun dyster fremtidsmusik for de fleste. Men fortsætter den demografiske tendens, risikerer vi alle sammen at blive beboere i 18. arrondissement. Og så bliver det pludselig en bekendelseshandling at spise bacon og drikke bajere.



Derfor er det også, at modstandsbevægelsen i Chestertons roman viser sin opposition ved at lave en flyvende kro, der med sit kroskilt, sin tønde rom og sin cheddarost som en anden guerilladeling kan dukke op og forsvinde så hurtigt, det skal være.



En lille smule latterligt og samtidig lige i øjet. Kultur er vaner, og når vanerne er under pres, er kulturen det også. Derfor var det en dybt alvorlig kulturkrig, som arvtagerne til Chestertons flyvende kro udkæmpede i Paris i den forløbne uge.



Franskmændene, der i bedste Asterix-stil insisterede på offentlig indtagen af vin og svin, tabte første runde og måtte oven i købet finde sig i at udnævnes til xenofobiske, hadefulde racister af en minister.



Disse vindrikkende frihedshelte fortjener al mulig støtte og opbakning. Vi har brug for mere øl og vin, flere pølser og kors.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen