Stemmer: Teoriprøven

Jeg er til teoriprøve på politistationen. Der sidder en mand så bred som en motortrafikvej - og en anden så bred som en motorvej. Ved siden af sidder en rødhåret pige så tynd som et smalt fortov- og lidt til højre en somalisk pige i lange gevandter og tørklæde med streger og mønstre som en lille fin parkeringsplads.

”»Er du ikke min nabo,« spørger hun den rødhårede, der nikker.



Vi skal alle sammen til prøve.



Motortrafikvejen er buschauffør og har midlertidigt mistet sit kørekort på grund af en nordmand, der kørte op foran ham - og så blev han presset ud i venstre vognbane, og dér kom en modkørende bil. Ingen døde, men det gik galt.



»Den skide fjeldabe! - og så sagde politiet, at de ikke havde noget på ham, men de fik altså hans telefonnummer og adresse og det hele,« runger han.



Han har både kørekort til bus, lastbil, taxa og motorcykel, og det er aldrig gået galt før. Nu ser han på mig og siger:



»Du burde ha' en snaps til at dulme nerverne.«



Motorvejen morer sig. Han er 45 år og håndværker og har aldrig haft kørekort. Nu er det på tide. Han bliver ikke yngre.



Han har smidt sit pas væk med vilje: »Jeg har rejst nok. Jeg vil aldrig væk herfra.«



Vi andre sidder klar med vores pas, for sådan er reglerne.



Chaufføren har heller ikke sit pas med: »Normalt kan man bruge sit kørekort som legitimation.«



Han trækker det frem fra lommen over hjertet og siger:



»Det er noget skidt, hvis jeg ikke består teorien. Jeg skal til cykelløb og køre ved siden af med vand til rytterne. Bilen kan jo ikke mærke, om jeg består eller ej.«



Håndværkeren brummer af glæde. Hans liv er lige ud ad landevejen:



»Jeg prøvede bare den der øve-cd i går. Først gik det ikke så godt. Så røg jeg en smøg, så gik det lidt bedre. Så satte jeg net ud, så jeg kunne fange nogle fisk og prøvede igen - og så havde jeg to fejl per gang. Sådan var det også med min svendeprøve. Jeg var færdig på halvanden dag, selv om jeg havde en uge. De sagde, jeg ikke pudsede ordentligt efter. »Det gør de heller ikke i det virkelige liv, svarede jeg bare, og så var det i orden.«



Den rødhårede dumpede i sidste uge. Nu prøver hun igen.



»Min kørelærer sagde til mig, at jeg havde øvet mig så meget, at jeg kan det alt for godt,« siger hun.



»Min kørelærer har bare bedt mig om at slå hjernen fra, når jeg tager testen,« siger chaufføren. Vi bliver indkaldt. Jeg sætter mig forrest længst til venstre over for politibetjenten. Den somaliske pige er højgravid, og maven kan næsten ikke sidde bag den lille teori-test-pult. Chaufføren og håndværkeren sætter sig bagerst, og den rødhårede sidder i midten.



»Jeg kan godt forstå, I er nervøse,« siger politimanden, og så går prøven i gang.



Der er kun ja og nej - ikke noget med måske. Mange af spørgsmålene handler om at bedømme afstanden, så man ikke gør nogen fortræd - det er lidt svært at proppe ind i den slags kasser, men sådan er køreprøven. »Ja,« siger jeg til at flette ind foran bussen på en motorvej, selv om det føles, som om jeg er for tæt på. Jeg ved fra Bruno Brauners teoriprøve på nettet, at det skal man bare sige. Det var dét. Vi skal vente 10 minutter på svar.



»Går det, så går det,« siger håndværkeren, der vil hjem og passe sig selv og sine fisk. Han har for nylig fået sukkersyge.



»Så skal du tabe dig lidt,« siger chaufføren.



»Man kan ikke lave en bulldozer om til en gazelle.«



Der stikker en gul huskeseddel ud under håndværkerens sko.



Jeg består, det gør somalieren, chaufføren og håndværkeren også. Den rødhårede pige dumper igen.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen