Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Der er mere på spil i dansk forsvarspolitik end Natos karakterbog

Natos krav om øgede forsvarsudgifter udfordrer den brede politiske opbakning til forsvarspolitikken.

I begyndelsen af september er der topmøde i Nato. Her mødes alliancens stats- og regeringschefer i Wales for at diskutere sikkerhedspolitik – ikke mindst situationen i Ukraine. Som en del af den diplomatiske forberedelse til topmødet var Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen i sidste uge i Danmark.

Det skolemesteragtige budskab til den danske offentlighed såvel som til stats- og forsvarsministeren var klart. Hvis man vil være en god elev i det nye Nato, er det nu, i lyset af Ukraine, afgørende, at man lever op til Natos målsætning om, at alle medlemmer skal bruge mindst 2 pct. af deres bruttonationalprodukt på forsvaret. Det har Danmark ikke været i nærheden af siden 1991.

Anders Fogh Rasmussens budskab om en ny vægtning i Natos karaktergivning harmonerer ikke med den måde, vi snakker om forsvar og forsvarspolitik i Danmark. For det første har danske regeringer – med nogen rimelighed – ment, at det afgørende for, om man er en god allieret, er det reelle militære bidrag frem for budgettet. At Danmark uforbeholdent skal bidrage med militær kapacitet til krig og krisestyring, er en hjørnesten i den danske aktivistiske udenrigspolitik. Det har samtidig givet politiske plusser i Natos karakterbog og isoleret Danmark fra kritik, når Danmark har sparet på forsvaret. Den øgede vægtning af budgettets størrelse i Natos karaktergivning udfordrer den eksisterende politiske logik.

For det andet fremstår Natos krav om øgede forsvarsudgifter ubelejligt, når regeringen nu, efter langstrakte og komplicerede forhandlinger med forligspartierne, er i gang med at implementere en af de mest omfattende besparelser og reorganiseringer af det danske forsvar. Reduktionen på 2,7 mia. kr. af det i forvejen beskedne forsvarsbudget, så Danmark i 2017 ender på ca. 1,1 pct. af BNP, er ikke faldet i god jord hos hverken vigtige danske allierede eller i Nato.

Indtil nu har Danmarks modargument været, at forsvarets evne til at bidrage til internationale operationer fastholdes – for den mindst mulige investering. Men når investeringens størrelse bliver vigtigere, reduceres betydningen af det argument. Set udefra kommer besparelserne til at udtrykke manglende solidaritet frem for styrket effektivitet.

Endelig er regeringens egentlige handlefrihed i forhold til at justere på forsvarsudgifterne begrænset af den måde, forsvarspolitikken er indrettet på i Danmark. Modsat mange andre lande er de politiske aftaler om dansk forsvar bygget op om flerårlige politiske og økonomiske forlig. I de seneste år har de forlig været bredt funderede i Folketingets partier. Det skaber konsensus, men gør dem svære at ændre. Selv hvis regeringen ville score topkarakter i Wales, gør den brede og faste parlamentariske forankring af forsvarspolitikken det næsten umuligt for regeringen på kort sigt at forbedre sin position i klassen.

Det er måske meget godt. Det eksisterende forsvarsforlig udgør et figenblad, som køber tid til en egentlig dansk debat om, hvad Ruslands handlinger i Ukraine bør have af konsekvenser for dansk sikkerhedspolitik og for dansk forsvar – både budgettet og indretningen.

Der er mere på spil i dansk forsvarspolitik end Natos karakterbog.

Kristian Søby Kristensen er seniorforsker og centerleder ved Center for Militære Studier, Københavns Universitet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.