Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

En sammenhængende konsensuspolitik over for Rusland

I forbindelse med åbningen af en debatrunde om USA’s Ruslands- og Ukraine-politik spøgte tidligere forsvarsminister i USA Robert Gates med, at hans yndlingsdefinition på diplomati var »at klappe en hund og sige ”god vovse”, indtil man kan finde en sten«.

Så vilkårlig kan USA’s globale strategi være. Det kom dog til noget, der er tæt på en sammenhængende konsensuspolitik over for Rusland, under en fire dage lang konference i regi af det tværpolitiske forum Aspen Strategy Group (ASG) i Aspen, Colorado. Diskussionerne var uden for referat, men der opfordredes til at dele hovedtrækkene i debatten og dens konklusioner.

Debatten samlede sig om en holdning, der afviser præsident Vladimir Putins fremstød i Ukraine og samtidig går i dialog med Rusland økonomisk og politisk. »Giv ikke efter for Putin, men opgiv (heller) ikke Rusland«. Sådan opsummerede en deltager forsamlingens konklusion.

ASG’s direktør, Harvard-professor Nick Burns, opsummerede således: »Hvordan kan vi afskrække Putin fra yderligere aggression i Ukraine og skærpe konsekvenserne for ham og samtidig bevare forbindelsen til ham, hvad atomsikkerhed, spredning af atomvåben og Iran angår?«

Debatten i Aspen afspejlede den officielle debat i politiske kredse i USA. Fordelingen mellem republikanere og demokrater var nogenlunde lige stor, og konklusionerne var noget mere høgeagtige end Obama-regeringens politik. Men i lighed med regeringen mente deltagerne, at der er behov for dialog og kattelemme, der gør det muligt for Rusland at acceptere et suverænt, men ikkefjendtligt Ukraine.

Planen om at sende nødhjælp bistået af Internationalt Røde Kors i russiske lastbiler ind over grænsen til det østlige Ukraine var ved at tage form, da vi mødtes. Nogle hævdede, at det var en måde, hvorpå Putin kunne redde ansigt. Andre mente, at det var et påskud for en russisk invasion.

Et gennemgående tema var Ruslands grundlæggende svaghed trods Putins forsøg på at gøre Sovjet-æraens autoritet gældende igen. En af debatindlederne kom ind på Ruslands demografiske katastrofe: en befolkning, der bliver stedse mindre, en kronisk sundhedskrise, der placerer Rusland mellem Tanzania og Angola, hvad angår mænds forventede levealder, og manglende iværksætteri, så Rusland nu rangerer under den amerikanske delstat Alabama, hvad angår tildeling af patentrettigheder de seneste 10 år.

Derfor er det klart, noterede en paneldeltager, at Rusland er i tilbagegang. Spørgsmålet er, om nedgangen bliver pludselig eller gradvis. Der var enighed om, at hastig tilbagegang og deraf følgende ustabilitet ikke var i USA’s interesse.

Tidligt i debatrunden lød der skarp kritik af ”putinismen” og dens hævdelse af russisk magt. Ifølge nogle led Putin af vrangforestillinger med sine tanker om, at han kunne genskabe Sovjetunionens autoritet. Andre advarede om, at Putins handlinger var en forudsigelig reaktion på Ruslands ydmygelse efter Sovjetunionens sammenbrud – og at USA (til forskel fra den impulsive Putin) skulle satse på en langsigtet strategi.

Putin havde begået tre store fejltagelser i Ukraine, noterede en kommentator. Han troede, at slaget om det østlige Ukraine ville være hurtigt overstået for hans stedfortræderstyrker, ligesom Krim var, at de prorussiske separatister kunne kontrolleres, og at præsident Petro Porosjenkos nyvalgte regering ville være svag og ikke holde længe. Han tog fejl på alle tre punkter.

Efterhånden som debatten skred frem, fokuserede deltagerne i stigende grad på positive skridt, som USA kunne tage for at supplere presset fra sanktioner. At hjælpe Porosjenkos Ukraine med at blive et stærkere, mindre korrupt land havde topprioritet.

At Ukraine skulle hjælpes til at modstå en russisk invasion, var der enighed om, ligesom der var enighed om, at en direkte amerikansk eller europæisk militær invasion var usandsynlig. Mange deltagere anførte dog, at det ville være fornuftigt at hjælpe Ukraine med våben. Adskillige bemærkede også, at USA skulle rådgive Ukraine diskret om, hvordan en invasion kunne gøres bekostelig for Rusland.

I debattens løb opstod der en spændt atmosfære mellem ”strammere” og ”slappere”, som en deltager karakteriserede mødets høge og duer. Men interessant nok gik uenigheden ikke efter partiskel. I den frie debat anslog demokrater somme tider en hårdere tone end republikanere.

Kort sagt formodes politikskabelsesprocessen at fungere sådan i USA, men det gør den sjældent.

© The Washington Post

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.