Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

USA’s nye Afrika-initiativer

Artiklens øverste billede

Præsident Barack Obama kaldte ugens amerikansk-afrikanske topmøde »en ekstraordinær begivenhed«. Det kan lyde overdrevet, men mødet bød på innovative ideer til at forhindre terrorisme og lovløshed i at brede sig i Afrika, som det har gjort i Mellemøsten.

Præsidenten fremlagde to initiativer, hvis mål er at hjælpe afrikanske lande med at bekæmpe intern uro og udvikling frem mod voldelig ekstremisme. Det ene gælder et samarbejde om at bistå lande med at etablere indsatsstyrker, som kan gribe ind i tilfælde af kriser. Det andet har til formål at hjælpe udsatte lande med at højne sikkerheden og forvaltningspraksissen for at kunne bekæmpe al-Qaeda-udløbere og andre trusler mod stabiliteten.

Disse initiativer ligger i forlængelse af den terrorbekæmpelsesstrategi, som præsident Obama bebudede i maj. Tanken var, at der skulle være et net af USA-støttede sikkerhedssamarbejdsaftaler fra Marokko til Pakistan, hvor USA udfyldte hullerne med »direkte aktion« i lande som Syrien og Libyen, hvor forvaltningen er brudt sammen. Det lød godt, men detaljerne var vage og i nogle tilfælde (f.eks. Syrien) ikke gennemtænkt.

Med de nye Afrika-initiativer vil man forsøge at undgå tidligere fejltagelser. Bag dem ligger erkendelsen af, at USA’s militær skal stå for uddannelse af samarbejdspartnere og allierede i stedet for at stå for kampindsatsen. De kobler økonomisk udvikling og et retssamfund sammen med terrorbekæmpelse. De fokuserer på de mest habile samarbejdspartnere først. Og de baner vej for at aktivere FN, Den Afrikanske Union og andre multinationale organisationer.

Da jeg læste forslagene, tog jeg mig i at ønske, at USA kunne skrue tiden 20 år tilbage og tage lignende initiativer i Mellemøsten og Sydasien. Det er for sent, men der er en chance for at undgå at gentage gamle fejl ved bekæmpelse af nye terrortrusler i et turbulent Afrika under hastig forandring.

I henhold til det ene initiativ vil USA støtte seks samarbejdspartnere, der allerede har et dueligt forsvar – Senegal, Ghana, Etiopien, Rwanda, Tanzania og Uganda. Disse lande skal dele 110 mio. dollars årligt de næste 3-4 år. Pengene skal finansiere bedre uddannelse og udstyr og den slags katalysatorer (f.eks. transport og logistik), der sætter USA i stand til hurtigt at tage til krisezoner.

De fredsbevarende udfordringer i Afrika er kolossale. Lande, hvor USA i øjeblikket støtter fredsbevarende missioner i regi af FN eller Den Afrikanske Union, tæller Den Centralafrikanske Republik, Elfenbenskysten, DR Congo, Liberia, Mali, Somalia, Sydsudan og Darfur. De fredsbevarende styrker er ofte underlegne og utilstrækkeligt organiseret, og konfliktzonerne er rekrutteringsgrundlag for al-Qaeda og denne gruppes tilknyttede organisationer og udløbere.

I henhold til det andet initiativ ydes 65 mio. dollars det første år til seks lande, som ekstremister forsøger at destabilisere: Ghana, Kenya, Mali, Niger, Nigeria og Tunesien. De udgør frontlinjestaterne i inddæmningen af al-Qaeda. Hjælpen skal delvis gå til lokale sikkerhedstjenester, delvis til fremme af et demokratisk styre, et retssamfund og økonomisk udvikling. Det er ikke mange penge til så ambitiøse mål, og der burde søges en større bevilling.

Noget, som USA lærte i Afghanistan, var, at oprørere lukrerer på manglende retshåndhævelse og retspleje. Det er derfor godt, at sikkerhedsinitiativet forestiller sig »at styrke et justitsministeriums og en offentlig anklagemyndigheds mulighed for at være spydspids for en bred indsats mod terror og andre tværnationale retskrænkelser (og) sørge for kontrol …«.

En af farerne ved Afrika-initiativerne er, at USA skal se de komplekse problemer gennem terrorbekæmpelsens undertiden forvrængende linser. En stærk militær- og sikkerhedstjeneste, der muliggør økonomisk udvikling som i Rwanda, kan også slå om til noget, der er tæt på undertrykkelse. Måske i erkendelse af risikoen for militarisme gjorde det notat, som Det Hvide Hus udsendte i denne uge, ikke det store nummer ud af, hvilken rolle det amerikanske forsvarsministeriums regionalkommando, Africom, skal spille. Og hvad det nye sikkerhedsinitiativ angår, er det bemærkelsesværdigt, at det skal henhøre under Udenrigsministeriet og ikke Forsvarsministeriet – hvilket giver mening, så længe Udenrigsministeriet har ressourcerne og ånden til at få det til at fungere.

Det afrikansk-amerikanske topmøde markerede de muligheder, som Afrika har i vente. Men det må ikke glemmes, at nogle af de største og mest lovende lande – f.eks. Nigeria, Kenya og Ghana – er mål for terrorister.

© The Washington Post

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.