Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Militærindgriben forværrer Yemens dybe krise

Efter næsten to og et halvt års militær indgriben har Yemen udviklet en politisk og humanitær krise.

Artiklens øverste billede
En halv million yemenitter er på grund af borgerkrigen blevet smittet af kolera, bl.a. gennem drikkevandet. Arkivfoto: Hani Mohammed/AP

Yemen har en lang tradition for løsning af konflikter via forhandling, men den nuværende krise truer med at nedbryde landets sammenhængskraft. Hvert 10. minut dør et barn i Yemen af sult og sygdomme, der ville kunne behandles, hvis landets sundhedssystem fungerede, og nødhjælp nåede de nødlidende.

I øjeblikket er der fokus på den igangværende koleraepidemi, hvor der er registreret næsten 500.000 tilfælde og knap 2.000 dødsfald siden april 2017, men den humanitære krise er dyb og kompleks. Ingen aktør kan løse konflikten alene, men både eksterne og interne aktører har et ansvar for, at det er gået så galt.

Yemens tidligere præsident Ali Abdullah Saleh var længe i stand til at fastholde magten i et land med alle ingredienserne til et statskollaps, herunder en aktiv afdeling af al-Qaeda. Men vigende olieindtægter og voksende utilfredshed betød, at scenen var sat til omfattende folkelige protester som en del af Det Arabiske Forår. Protesterne førte til præsident Salehs afgang, men Yemen er nu opslugt af en borgerkrig og genstand for en saudiskledet militær intervention uden afslutning i sigte.

Den nuværende krise i Yemen er således en konsekvens af årtier med politisk og økonomisk marginalisering af store dele af det yemenitiske samfund. Konflikten løses derfor heller ikke ved at få genindsat overgangspræsidenten Abd Rabbuh Mansour Hadi, som ellers er det officielle mål for den igangværende saudiskledte militære intervention. Hadi har ikke intern opbakning til at regere Yemen. Men det var heller aldrig hans tiltænkte funktion. Hadi blev indsat som præsident i 2012 for en toårig periode med et begrænset mandat til at styre Yemen igennem en overgangsperiode, der efter planen skulle have ført til valg i 2014.

Det skete som bekendt ikke. I starten af 2014 tog houthierne, en oprørsbevægelse fra det nordlige Yemen, kontrol med hovedstaden Sana’a, hvilket efterfølgende udløste den saudiskledte intervention.

FN har vanskeligt ved at operere i Yemen, hvor alliancer er flydende, og formelle titler ikke nødvendigvis kan oversættes til reel magt.

Men houthierne er langt fra den eneste relevante politiske aktør. I syd er der en stærk uafhængighedsbevægelse, kaldet Hirak, der er resultat af årtier med politisk og økonomisk marginalisering af det tidligere Sydyemen, en selvstændig stat indtil 1990.

Det er vanskeligt at forestille sig en politisk løsning, der ikke tager højde for dette. Både houthierne og Hirak har omfattende lokal opbakning, fordi de fremstår som alternativer til de aktører, der var en del af Salehs regime. Endelig skal Yemens stammer inkluderes i fredsforhandlingerne. Stammerne har en afgørende rolle, både politisk og socialt, og det vil derfor være nødvendigt at inddrage dem, hvis Yemen skal stabiliseres.

Den nuværende krise er blevet forværret af eksterne aktørers indblanding. Her spiller Saudi-Arabien den afgørende rolle. Selvom krigen i Yemen ofte beskrives som en stedfortræderkrig mellem Saudi-Arabien og Iran, er det misvisende at ligestille de to landes engagement i Yemen. Iran har på ingen måde investeret samme mængde ressourcer i Yemen, hverken materielt eller symbolsk, som Saudi-Arabien. Den amerikanske Yemen-politik fokuserer primært på kontraterrorisme, hvilket betyder en nedprioritering af langsigtet politisk og økonomisk udvikling. Samtidig støtter USA den saudiskledte intervention i Yemen både direkte og indirekte via våbensalg. USA har derfor begrænset troværdighed som en mulig neutral mægler og bør i stedet fokusere på at presse Saudi-Arabien til at indgå i reelle fredsforhandlinger.

FN har en vigtig funktion med at samle parterne om forhandlingsbordet. Indtil videre har FN dog haft begrænset succes med få parterne til at indgå forpligtende aftaler. Samtidig har FN vanskeligt ved at operere i Yemen, hvor alliancer er flydende, og formelle titler ikke nødvendigvis kan oversættes til reel magt.

Efter år med borgerkrig og ekstern indblanding har alle aktører begrænset tillid til, at politiske aftaler vil blive overholdt. Det gør det vanskeligt at overtale lokale aktører til at lægge våbnene fra sig. Men krisen kan løses.

Det første afgørende skridt er at overbevise Saudi-Arabien om at indstille landets intervention. Derefter skal lokale yemenitiske aktører på banen for at forhandle sig frem til det kludetæppe af lokale våbenhviler, der er nødvendige for at sikre en holdbar fred.

Det internationale samfund bør sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til Yemens genopbygning.

Det er et åbent spørgsmål, om dette kan ske inden for et føderalt Yemen, eller om et samlet Yemen hører til i historiebøgerne.

Det er dog sikkert, at enhver langsigtet løsning kræver, at Yemens mange politiske aktører bliver inkluderet og får garantier for en høj grad af fremtidig lokal selvbestemmelse.

Maria-Louise Clausen er post.doc. ved Diis og forsker i Islamisk Stat og statsopbygning i blandt andet Yemen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.