*

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Eurovision i den politiske skygge

For en del lande er Eurovision mere end blot en sangkonkurrence. Det er også politik. Sidste år skabte den ukrainske vindersang konflikt mellem Ukraine og Rusland.

Den ukrainske sangerinde Jamala vandt Eurovision-konkurrencen i 2016 med sangen ”1944”. Sangen skabte konflikt mellem Ukraine og Rusland. Arkivfoto: Maja Suslin/AP

Konflikten mellem Ukraine og Rusland er for alvor rykket ind i Eurovision-familien. Det begyndte sidste år, da den ukrainske sangerinde Jamala vandt konkurrencen med ”1944”.

Jamalas sang handler om det sovjetiske styres deportation af krimtatarerne til Centralasien under Anden Verdenskrig, men teksten blev hurtigt læst som en slet skjult kritik af Ruslands invasion og senere annektering af den ukrainske halvø Krim i foråret 2014. Det er bl.a. en strofe som »når fremmede kommer. De kommer til dit hus. De dræber jer alle. Og siger ”vi er ikke skyldige. Ikke skyldige”«, som har fået mange til at se Jamalas sang som et politisk indspark i en nutidig konflikt.

Den russiske sanger Sergej Lazarev var i øvrigt udråbt til forhåndsfavorit, men han måtte tage til takke med en ærefuld tredjeplads, hvilket dog ikke blev positivt modtaget i Rusland. Her talte man om stemmemanipulation og hybridkrig, og det blev klart, at for en del lande er Eurovision mere end blot en sangkonkurrence. Det er også politik.

Jamalas sejr betød, at Eurovision i år bliver afholdt i Kiev. Allerede på et tidligt tidspunkt gav konflikten mellem Ukraine og Rusland anledning til bekymringer, for hvad nu, hvis arrangementet ville blive brugt politisk af den ene eller den anden side? F.eks. kunne man forestille sig sange med let slørede politiske budskaber eller en lille videovignet om Rusland, fremstillet af de ukrainske værter, som måske gik helt til stregen eller måske endda lige over … I EBU, sammenslutningen af public service-medier, som har rettighederne til Eurovision, holdt man givetvis vejret, mens man afventede, hvad der ville ske.

Netop ”østblokken” er et eksempel på en venskabsblok, hvor landene typisk stemmer på hinanden, og både Ukraine og Rusland indgår i denne.

Imens blev de nationale konkurrencer afholdt, og i Rusland vandt sangerinden Julia Samojlova med sangen ”Flame is burning”. Samojlova har dog optrådt på Krim i 2015, dvs. efter den russiske annektering, og det fik de ukrainske myndigheder til at forbyde hende adgang til konkurrencen i Kiev. Der kom en officiel protest fra Rusland, men ukrainerne ville ikke give sig og heller ikke tillade f.esk. deltagelse via transmission fra Moskva, og så meddelte det russiske stats-tv, at de ikke ville sende fra konkurrencen. Eurovision bliver således uden russisk deltagelse og sending.

Konflikten mellem Ukraine og Rusland ses dog ikke så meget på det folkelige plan. Sidste år gav de nationale ekspertjuryer i de to lande den andens sang 0 point, men sms-stemmerne var helt anderledes. Således belønnede de russiske seere Jamala med 10 point – på trods af sangens kontroversielle indhold – mens de ukrainske seere gav Lazarev de maksimale 12 point. Det er jo positivt, at konflikt kan blive trumfet af andre og meget mere varme følelser, og der synes at være masser af dem i Eurovision.

Vi kender alle til snakken om ”stemmemafiaer” i Eurovision, dvs. lande, som altid og uden undtagelse støtter hinanden. Det er faktisk et seriøst forskningsfelt at forstå disse mønstre, og mange tyr til store matematiske modeller for at finde sammenhænge. Netop ”østblokken” er et eksempel på en venskabsblok, hvor landene typisk stemmer på hinanden, og både Ukraine og Rusland indgår i denne.

Den nordiske blok er dog stærkere, hvilket mange læsere sikkert genkender og forventer, når stemmerne på lørdag skal fordeles. Så skal Anja helst have 12 point af vore nordiske naboer – på trods alle tidligere konflikter og krige.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: 7,5 procent er virkeligheden, Anders Samuelsen

Siddik Lausten
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd?

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her