*

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Terrorismens nye ansigter

Kriminalitet, stofmisbrug og voldsideologi inspireret af Islamisk Stat er blandet sammen i en ubehagelig cocktail. Stoffer og alkohol blev konsumeret af det belgisk-franske netværk, der stod bag terrorangrebene i Bruxelles og Paris, og også terroristen i Berlin var på stoffer.

Et stort flertal af dem, der har været involveret i terrorisme i Europa, kommer fra kriminelle miljøer, og mange er tillige stofmisbrugere. Således var Anis Amri, som stod bag terror angrebet på et julemarked i Berlin 19. december 2016, hvor 12 mennesker mistede livet, stofmisbruger. Foto: Michael Sohn/AP

Når terrorisme rammer gågader som i Stockholm i april, et parlament og turistattraktioner som i London i marts eller et julemarked som i Berlin i december 2016, skaber det med det samme stor frygt og intens medieopmærksomhed. Alle stiller sig umiddelbart spørgsmålene: Hvem er disse terrorister, og hvad vil de opnå?

Meget hurtigt identificeres nye mønstre, og nye teorier opstår. Angrebet i Berlin den 19. december 2016, hvor en afvist asylsøger kaprede en lastbil, kørte den ind i et julemarked og slog 12 mennesker ihjel, blev straks knyttet sammen med flygtningekrisen i 2015. Gerningsmanden i Stockholm, der stjal en lastbil på strøget og dræbte fire, inden han bankede ind i et stormagasin, var også afvist asylsøger.

Det førte til teorien om, at afviste asylsøgere måske udgør en særlig gruppe, der fostrer terrorister. Gerningsmanden i Stockholm viste sig at være fra Usbekistan, og da gerningsmanden bag bombeangrebet i Sankt Petersborgs metro kort forinden var fra Kirgisistan, rettede opmærksomheden sig mod Centralasien som et nyt område, hvor terrorister rekrutteres fra.

Det uhyggelige – ud over den terrorisme, de selv udøver – er, at de undertiden tilsyneladende inspirerer personer helt uden for netværkene til at efterligne deres handlinger af uvisse, men givetvis personlighedsforstyrrede motiver.

Ved det brutale angreb ligeledes med en lastbil i Nice den 14. juli 2016, hvor 85 blev dræbt, konstaterede man, at gerningsmanden først meget sent havde udvist interesse for jihad-inspireret vold. På den baggrund indførte man det nye begreb ”lynradikalisering” til at beskrive en radikalisering, der kan finde sted på få uger.

Det er naturligt, at alle søger svar på de spørgsmål, der rejser sig, når sagesløse bliver ofre for terrorisme. Men ved nærmere eftersyn viser de hurtigt producerede teorier sig ofte både at være forhastede og forenklede. Vi må gang på gang konstatere, at terrorisme er et komplekst fænomen, som der hverken er klare og enkle forklaringer eller løsninger på. Desværre.

Flygtningekrisen i 2015 er gjort ansvarlig for den øgede terrortrussel, men faktisk har kun få flygtninge fra 2015 været involveret i terrorangreb i Europa. Få har ganske rigtigt været involveret i angreb, og flere har været tilbageholdt under mistanke for at have planer om terrorisme, men tallet er lavt.

Der er også eksempler på, at terrorister er rejst ind i EU under dække af at være flygtninge, bl.a. ved det store terrorangreb i Paris i november: 14 af de involverede var EU-borgere, som havde været i Syrien, og de udnyttede flygtningekrisen til at rejse ind i EU. De var imidlertid kendt af myndighederne og stod i Europols database.

Anis Amri, gerningsmanden i Berlin, var kommet til EU i 2011 og havde været overvåget i Tyskland, hvor politiet i lange perioder aflyttede hans telefon og flere gange anholdt ham. Da de konstaterede, at han var kriminel, stofmisbruger og handlede med stoffer, afskrev de ham som en terrortrussel, på trods af at han havde tætte kontakter til et kendt jihad-sympatiserende netværk i Tyskland.

Myndighederne antog, at en stofmisbruger ikke også kunne være jihadist med planer om at begå terror. Det viser sig imidlertid, at et stort flertal af dem, der har været involveret i terrorisme i Europa, faktisk kommer fra kriminelle miljøer, og at mange tillige er stofmisbrugere.

Det såkaldte crossover-begreb giver i den sammenhæng ikke megen mening: Crossover dækker over, at kriminelle, ofte med stofmisbrug, bliver radikaliserede og skifter til den voldsideologi, der siden 2014 er forbundet med Islamisk Stat. Men der er som regel ikke noget crossover: Kriminalitet, stofmisbrug og voldsideologi inspireret af Islamisk Stat er blandet sammen i en stor ubehagelig cocktail.

Der er selvfølgelig også undtagelser: I de netværk, der længe har eksisteret i engelske byer som London, Luton og Birmingham – nogle af dem bygget op omkring den nu fængslede Anjem Choudary – er stoffer og alkohol bandlyst.

Men Islamisk Stat ser tilsyneladende igennem fingre med brug af stoffer og alkohol – i hvert fald blev begge dele hyppigt konsumeret af det belgisk-franske netværk, der stod bag terrorangrebene i Bruxelles og Paris, og Islamisk Stat styrede også Anis Amri i Berlin, selv om han var på stoffer.

Disse netværk, som ofte er kendt af myndighederne i Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Belgien og andre lande, har fostret langt de fleste af terroristerne siden 2014. Noget tyder på, at centrale personer organiserer og styrer disse netværk, ofte med tæt forbindelse til kontakter i toppen af Islamisk Stat. Statistisk fylder de meget mere end to-fire afviste asylsøgere eller et lille antal gerningsmænd fra Centralasien.

Det uhyggelige – ud over den terrorisme, de selv udøver – er, at de undertiden tilsyneladende inspirerer personer helt uden for netværkene til at efterligne deres handlinger af uvisse, men givetvis personlighedsforstyrrede motiver.

Meget tyder på, at gerningsmanden bag terrorangrebet i Nice hører til i denne gruppe. Kort tid inden angrebet så han voldsvideoer fra Islamisk Stat, og derfor opfandt man begrebet ”lynradikalisering” for at forklare hans handling. Men i den sammenhæng forklarer det desværre ikke andet end syg optagethed af vold.

Lars Erslev Andersen er forsker i terrorisme, sikkerhedspolitik og Mellemøstens politiske udvikling ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her