Sierra Leone er tynget af korruption

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Før ebola ramte Sierra Leone i 2014 var der en udpræget optimisme i det lille vestafrikanske land. Borgerkrigen, der varede i over et årti, sluttede i 2002 og var så småt ved at være på afstand. Derudover betød fundet af jernmalm og et tilsyneladende umætteligt kinesisk boligmarked, at landet havde en af verdens hurtigst voksende økonomier i 2013 med vækstrater på svimlende 20,1 pct.

For første gang fortalte en af mine bekendte mig i begyndelsen af 2014, der på det tidspunkt var en af de øverst placerede embedsmænd i landet, at der i Sierra Leone var et reelt økonomisk boom. Det fandt sted på samme tid, som Europa og resten af den vestlige verden fortsat kæmpede med konsekvenserne af den største økonomiske krise siden Anden Verdenskrig.

Da ebola ramte Sierra Leone var det derfor et hårdt slag for landet. Udbruddet udviklede sig ikke til den epidemi, som det var frygtet i slutningen af 2014. Ikke desto mindre har FN estimeret, at Vestafrika som helhed har tabt og fortsat vil tabe hen imod 3,6 mia. dollars pr. år mellem 2014 og 2017 som følge af manglende handel, lukning af grænser og begrænset udenlandsk investering.

Ebola har tydeligvis haft stor betydning for Sierra Leones økonomiske udvikling. Men der er to andre faktorer, der har formet landet i langt højere grad og reelt har ført til en vedholdende økonomisk krise, der potentielt kan true med at undergrave landets stabilitet i den umiddelbare fremtid. Blandt dem er faldende priser på jernmalm, men især korruption.

Fald i priser på jernmalm

For det første faldt de globale markedspriser på jernmalm markant, hvilket sammen med udbruddet af ebola uden tvivl bidrog til en dramatisk tilbagegang i landets vækstrater fra 20,1 pct. i 2013 til 4,6 pct. i 2014 – og -21,1 pct. i 2015.

Prisen på jern halveredes i 2014, og det selskab, der primært stod for minedrift i landet, lukkede. Det er selvsagt et problem i et land, hvor indkomsten fra jernmalm udgjorde 25 pct. af den nationale økonomi og stod for halvdelen af landets udenlandske valuta (i alt 85 pct. kommer fra salg af råstoffer).

Resultatet for almindelige mennesker er, at pengene er blevet mindre værd, faktisk halveret i værdi mellem 2014 og 2017, mens priserne på mad og benzin er steget markant. Priserne på benzin er presset yderligere op af det faktum, at regeringen ikke længere har råd til at subsidiere benzin, der nu sælges til markedspris.

Korruptionens væsen

Men landets største problem er hverken ebola eller faldende priser på jernmalm, selv om begge har haft afgørende betydning for den krise, som landet står i i dag.

Et lang større og langt mere presserende problem for Sierra Leone er den korruption, der gennemsyrer landets administration og vækker minder om slut-80’erne. Kort sagt var der to grunde til, at krig brød ud i Sierra Leone i 1991, skarpt efterfulgt af et militærkup i 1992 og 10 års borgerkrig.

Krigen var imod en korrupt regering ført an af unge marginaliserede mænd, der stod uden for den lille magtelite, der styrede landet. Kuppet var udtryk for nogle af de samme dynamikker og blev ført an af unge vrede officerer i militæret – også mænd – der stod på frontlinjen i den østlige del af landet uden løn eller forsyninger.

I 2017 står Sierra Leone igen i en alvorlig økonomisk krise, og det er regeringen hele vejen op til præsidenten, der står for skud, når det gælder anklager om korruption.

Den nuværende præsident, Ernest Bai Koroma, kom til magten i 2007 og fulgte efter Ahmad Tejan Kabbah, der førte landet til fred i 2002. Den store forskel mellem de to ledere er, at mens Kabbah fokuserede på at udvikle demokratiske institutioner, har Koroma fokuseret på landets infrastruktur. Det giver rig lejlighed for korruption, bl.a. ved at sikre returkommission og tildeling af kontrakter til familiemedlemmer og nære venner.

Anklagerne om korruption sker samtidig med, at regeringen i stigende grad finder det vanskeligt at udbetale lønninger til de statsansatte. Der er med andre ord ikke længere nogen undskyldning for at lade stå til, når det kommer til korruption.

»Vi var heldige, at ebola kom,« forklarede en journalist i Freetown mig og fortsatte:

»For den betød en enorm tilstrømning af penge, gav job – sikrede os et par år. På den måde var den af guds nåde.«

Konflikt igen?

Der er en række tegn på, at betingelserne for konflikt igen er til stede i Sierra Leone. Korruption er skyld i den situation – ikke ebola eller dalende jernpriser på det globale marked. Hvis det internationale samfund ønsker at hjælpe Sierra Leone i denne svære situation, er svaret politisk. Enhver form for støtte udefra må nødvendigvis gå hånd i hånd med en direkte konfrontation med korrupte praksisser og deres konsekvenser.

Udviklingsbistand er et politisk redskab, og det skal både bilaterale og multilaterale organisationer være sig bevidst. Politisk brug af bistand fører muligvis til prekære diskussioner om, hvor meget man kan tillade sig at blande sig i suveræne statsanliggender. Men det er nødvendigt, hvis det internationale samfund ikke skal hjælpe Sierra Leone et skridt tættere på konflikt.