Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

FN er ude på et skråplan

FN er kommet så langt væk fra den oprindelige idé, at vi burde nedtone vort FN-engagement for i stedet at bruge vor energi og penge i de vestligt orienterede, sekulære kredse, vi allerede har.

Søren Espersen (DF) er formand for Udenrigspolitisk Nævn.

Mange ofre, aktivister, diplomater, journalister, politikere og studerende bruger megen tid på at rette et nødvendigt fokus på frihedsrettigheder og andre menneskerettigheder. Og det er naturligvis som oftest FN’s Menneskerettighedsråd, man henvender sig til, når man fremdrager og præsenterer dokumentationer i titusindvis af grusomme overgreb.

Desværre lytter rådet ikke. Og årsagen til, at rådet ikke lyttes til, er, at én ud af fire nationsmedlemmer af rådet i én uendelighed overtræder rettighederne selv. Og det er jo lidt vanskeligt at fordømme andres forbrydelser, hvis man selv dagligt udfører dem.

Af rådets 47 medlemsstater bliver 11 af dem – af Washingtons ”Freedom House” – betegnet som ”ikke-frie”, når det kommer til politiske og civile rettigheder. Yderligere 15 får betegnelsen ”delvist frie”. Med andre ord er kun knap halvdelen ”frie”. Det er dog ikke just således, rådet beskriver sig selv. På websiden kan man læse en uforbeholden ros til alle rådets 47 medlemmer for »deres store bidrag til beskyttelse af menneskerettighederne« og for »deres frivillige løfte og forpligtelse til at overholde menneskerettighederne.«

Idiotisk situation

Årsagen til denne helt idiotiske situation må vi finde i FN’s generalforsamling, som efterhånden dårligt burde tages seriøst af den demokratiske, frie verden. Eksempelvis er generalforsamlingens faste hobby at udstede tonsvis af resolutioner mod Israel for overtrædelser af dit og dat – men kun ganske få, om nogen, mod den arabiske verden.

Fra 2012-2015 rettedes således 97 resolutioner mod enkeltlande – ud af disse var 83 rettet mod Israel.

Det er altså denne anløbne generalforsamling, som omhyggeligt har valgt disse forfærdelige, ufrie – ofte modbydelige — lande til menneskerettighedsrådet.

Dannelsen af en sådan kaffeklub behøver ikke betyde et farvel til FN, men snarere en mild neddrosling af den vestlige verdens engagement.

Ved valget var der ikke én af de 11 ”ikkefrie” nationer, som fik færre end 74 pct. af stemmerne fra de 193 medlemmer, og enkelte af dem fik mere end 90 pct. af stemmerne. Ja, faktisk var det de lande, som er allerværst til at overtræde alle rettigheder, som fik det fleste antal stemmer. Her er listen – med stemmerne: Burundi (162), Kommunist-Kina (180), Congo (185), Cuba (160), Egypten (173), Etiopien (186), Irak (173), Qatar (142), Rwanda (176), Saudi-Arabien (152) og De Forenede Arabiske Emirater (159).

Dette går jo ikke. Men hvad stiller vi op? Ja, tanken om, at man kun vælger medlemsstater, som generelt overholder menneskerettighederne er ikke gangbar. Kommunist-Kina, de arabiske lande, islamistiske lande, vanvittige diktaturer sætter kursen, mens vi frie, vestligt orienterede lande i dag bliver skubbet rundt i FN – med underforståede trusler, nærmest som det passer Kommunist-Kina og dets allierede. Vi har sat os selv skakmat.

Nu er FN kommet så langt væk fra den oprindelige idé, at vi burde nedtone vort FN-engagement – for i stedet at bruge vor energi og penge i de vestligt orienterede, sekulære kredse, vi allerede har – eksempelvis Nato – for at skabe et nyt fællesskab sideløbende med vort FN-medlemskab, som skal have til formål at tjene Vestens interesser. I dette nye samarbejde ville der yderligere blive plads til lande som New Zealand, Australien, Israel, Japan – og om muligt, Rusland.

Mild neddrosling

En sådan ny, løsere sammenslutning – vel nærmest en kaffeklub – af frie, vestligt orienterede, sekulære lande, hvis væsentligste opgave vil være at tjene Vestens interesser – såvel ved diplomatiske tiltag som ved militære at stå op imod den voksende islamisering af Vesten, som ved at stå op imod fascisme og kommunisme.

Dannelsen af en sådan kaffeklub behøver ikke betyde et farvel til FN, men snarere en mild neddrosling af den vestlige verdens engagement i FN, og noget kunne tyde på, at den frie, sekulære verdens ledere – og måske kommende ledere – tænker i denne retning.

 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.