Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Donald Trumps uafhængige USA er et "risikoområde"

I januar hvert år offentliggør Eurasia Group en liste over vigtige politiske risikoområder i verden for det kommende år. I 2017 er der mange årsager til, at ”et uafhængigt USA” står øverst på listen over udsatte områder.

Artiklens øverste billede
Republican presidential candidate Donald Trump points to the crowd while speaking at a rally Tuesday, Jan. 12, 2016, in Cedar Falls, Iowa. (AP Photo/Jae C. Hong)

Uafhængighed er den centrale grundlæggende værdi for USA.

Præsident George Washington rådede kommende amerikanske præsidenter til at undgå varige alliancer med andre lande, præsidenterne Woodrow Wilson og Franklin D. Roosevelt holdt sig klar af de to verdenskrige længst muligt, og senere præsidenter har forsikret, at de ville reagere på fremmede magthaveres aggression »på et tidspunkt og sted efter eget valg«. USA’s kommende præsident, Donald Trump, har nu bebudet en ny form for amerikansk uafhængighed – en, der sandsynligvis kommer til at forandre amerikansk udenrigspolitik.

I januar hvert år offentliggør Eurasia Group en liste over vigtige politiske risikoområder i verden for det kommende år. I 2017 er der mange årsager til, at vi har sat ”et uafhængigt USA” øverst på listen over udsatte områder.

Donald Trump gik til valg på et løfte om at genskabe fordums storhed for USA’s vedkommende (”make America great again”), men han lovede tillige, at han ville indføre en tilgang til verden ud fra princippet om, at USA’s interesser skulle komme i første række (“America first”).

Det betyder resolut afvisning af forestillingen om, at USA er den uundgåelige lederskikkelse i verdensanliggender. Det er ellers et princip, som har haft en central placering i amerikansk udenrigspolitik siden 1945. Et sådant skridt vil blive hilst velkommen af mange verden over, som ikke stoler på USA, men Donald Trumps holdning indebærer også en ren forretningsorienteret tilgang til samarbejdspartnere, herunder traditionelle allierede.

Desværre for Donald Trump og alle andre kommer han til at lære af sine fejltagelser, efterhånden som han begår dem. Han er den første folkevalgte præsident i USA, der aldrig nogen sinde har gjort tjeneste i hverken politik eller forsvaret.

Skal USA yde støtte, koster det så og så meget, og skal USA yde beskyttelse, koster det mere. Det vil andre lande få at høre masser af gange i indeværende år. Donald Trump har tilkendegivet, at verdens eneste supermagt vil anvende sine midler udelukkende til fremme af amerikanske kerneinteresser – uanset hvilken betydning det får for andre.

Hvad sikkerhed, handel og klimapolitik angår, står alle traktater og alliancer ifølge Donald Trump til at blive underkastet fornyet overvejelse.

Det er ikke isolationisme. Donald Trump vil bruge USA’s magt langt mindre forsigtigt, end Barack Obama har gjort. Det er udtalt unilateralisme, der udspringer af Donald Trumps overbevisning om, at andre lande påberåber sig traditionelle bånd og fælles værdier for at udnytte amerikanske skatteborgere.

Vil lære af fejl

Desværre for Donald Trump og alle andre kommer han til at lære af sine fejltagelser, efterhånden som han begår dem. Han er den første folkevalgte præsident i USA, der aldrig nogen sinde har gjort tjeneste i hverken politik eller forsvaret. Han har begrænset kendskab til omverdenen og har endnu til gode at konstatere, hvilke rådgivere og embedsmænd han kan forlade sig på i henseende til fornuftig rådgivning.

Verdens stærkeste land står til at blive langt mere uforudsigeligt. I Europa vil Donald Trumps betingede støtte til Nato, hans hældning mod Vladimir Putins Rusland og hans politiske åndsslægtskab med EU-fjendtlige populister gøre den transatlantiske alliance svagere end på noget tidspunkt siden 1930’erne.

I Mellemøsten har energirevolutionen i USA støt og roligt mindsket USA’s interesse for rivaliseringen i regionen, så rivaliserende magtfaktorer, det være sig i og uden for et lands styre, kan kæmpe om magten. Donald Trumps skepsis over for internationale institutioner som FN og Verdensbanken vil undergrave det arbejde, de udfører i henseende til konfliktløsning, boliger, fødevarer, beskyttelse af flygtninge samt investeringer i udviklingslande.

Risiko for konflikt med Kina

Mest bekymringsvækkende er den voksende risiko for konflikt mellem USA og et Kina, der er på vej frem. Præsident Xi Jinping vil bruge Donald Trumps erklæring om USA’s uafhængighed til at fremme kinesiske sikkerhedsinteresser i Asien og Kinas økonomiske interesser alle vegne.

I nylige taler har han forsikret, at det bliver Kina og ikke det samhandelsskeptiske USA, der kommer til at stå for fortsat globalisering. Det er et budskab, der bliver understreget af hans tilstedeværelse i næste uge ved World Economic Forums årsmøde i Davos – det er første gang nogen sinde, at en kinesisk præsident er til stede – og hans støtte til FN’s nye generalsekretær, António Guterres, der er uden fortilfælde.

Kina er ikke længere nogen ”teenager, der er ved at udvikle sig”, og som endnu ikke parat til at påtage sig en lederrolle. Som magtfaktor er Kina trådt frem på scenen.

Det vil gå op for Donald Trump. Han vil opdage, at sædvanlige allierede i Sydøstasien retter deres troskab mod Kina, fordi de tvivler på, hvor stærkt og målbevidst USA er. Han vil bemærke, at Kina er ved at blive mere selvsikker på internationale møder. Han vil komme til at indse, at præsident Xi Jinping, der er ved at forberede sig på en vigtig politisk ændring senere på året, tager kraftigt til genmæle over for hans kritik af Kinas handlinger i Det Sydkinesiske Hav eller kinesisk handel og konkurrencepolitik. Præsident Xi Jinping vil fordømme USA’s gøren og laden, som efter hans opfattelse er provokerende.

Fremskridt vil være truet

Hvis Donald Trump lukker Taiwan ind i varmen for at presse Kina, hvis Xi Jinping føler, at demokratiaktivister i Hongkong skaber problemer for hans styre, hvis Kinas forhold til den amerikanske allierede Japan forringes, eller hvis en nødsituation i Nordkorea fører til, at USA og Kina kommer skævt ind på hinanden, vil det amerikansk-kinesiske forhold i den grad blive sat på en prøve.

Da hhv. George Bush og Barack Obama var præsident i USA, skete der en mærkbar forbedring i kommunikationen mellem Kina og USA. Men i et år, da både den amerikanske og den kinesiske præsident skal bevise noget, vil de fremskridt, der blev gjort da, være i fare som aldrig før.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.