Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Ambassadørens krystalkugle: 2016 var ikke et godt år for Tyrkiet

Det mest påtrængende spørgsmål i 2017 er, hvordan Tyrkiet vil reagere på sikkerhedsudfordringerne. Vælger man yderligere stramninger og mindre tolerance over for dem, der udfordrer systemet?

Regeringen med præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen fremlagde 10/12 et forslag til en ny tyrkisk forfatning. Målet er at erstatte det parlamentariske system med et præsidentielt system, som vi kender det fra fx USA og Frankrig. Arkivfoto: Yasin Bulbul, Presidential Press Service/AP

Ambassadørens krystalkugle
  • I den kommende til vil en række af Danmarks ambassadører give deres bud på, hvad vi kan vente os i 2017.
  • De vil se tilbage og frem og identificere tendenser og udviklingen, som vi skal være opmærksomme på i det kommende år.
I løbet af december kunne man her i Ankara fornemme, at de hårdt prøvede tyrkere nu virkelig trængte til nytår. At få vendt et blad i historiebogen og komme videre med en vis portion optimisme for det nye år – først og fremmest med et ønske om et mere fredeligt 2017.

Men desværre fik 2017 den værst tænkelige start for Tyrkiet. Året var kun lidt over en time gammelt, da et blodigt terrorangreb mod natklubben Reina i Istanbul krævede 39 dødsofre og 70 sårede. Angrebet lægger sig i forlængelse af striben af brutale terroranslag i 2016.

Bare i december måned blev 44 personer dræbt under et bombeanslag i Istanbul, og min russiske kollega blev skudt og dræbt her i Ankara. Hertil kan man lægge de betydelige ofre, som den intensiverede konflikt med den kurdiske separatistbevægelse PKK i det sydøstlige Tyrkiet og nu også den tyrkiske intervention i det nordlige Syrien kræver.

Det forfejlede kupforsøg

Som om det ikke var nok, blev Tyrkiet helt uventet udsat for et blodigt, militært kupforsøg 15/7. Kupforsøget fejlede. Men det førte til indførelse af undtagelsestilstand, som stadig er gældende.

Europa har en interesse i et fortsat stærkt og demokratisk Tyrkiet, som kan være partner i vigtige udfordringer som fx Syrien-konflikten og migration, men også som attraktivt marked for vores varer.

Regeringen har reageret på kupforsøget med massive anholdelser, fyringer og suspenderinger blandt offentligt ansatte. Over 100.000 er ramt og under mistanke for at være gülenister, dvs. i ledtog med imamen Fethullah Gülen, som regeringen og de fleste tyrkere mener stod bag kupforsøget.

Tiltagene under undtagelsestilstanden er bredt ud til også at omfatte bl.a. kampen mod PKK og kurdisk separatisme. Det har betydet, at demokrati og ytringsfrihed har lidt nogle alvorlige tilbageslag. Oppositionelle medier er lukket. Journalister og folkevalgte er arresteret, heriblandt medlemmer af det tyrkiske parlament.

Navnlig det sidste har ført til fornyede spændinger med EU. Ledende europæiske politikere har spurgt, om det på denne baggrund giver mening at fortsætte EU-optagelsesforhandlingerne.

Så tyrkerne er hårdt prøvede, og demokratiet er udfordret. Det mest påtrængende spørgsmål i Tyrkiet for 2017 er derfor, hvordan Tyrkiet vil reagere på sikkerhedsudfordringerne. Vælger man yderligere stramninger og mindre tolerance over for dem, der udfordrer systemet? Eller slår man tilbage på de europæiske liberale demokratiers vej, sådan som EU insisterende inviterer til?

Pejlemærker for 2017

Det er vi klogere på om et år. Men her er mit bud på de fire vigtigste 2017-pejlemærker for, hvor Tyrkiet bevæger sig hen:

Forværres sikkerheden yderligere?

Tyrkiet-kender i kronik: Tyrkiets geopolitiske orientering er ændret

Hvis den oplevede sikkerhed for tyrkerne forværres yderligere, kan det vanskeliggøre arbejdet for de kræfter, der insisterer på demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed. Her skal man især holde øje med tre områder:

For det første terroranslag, hvor risikoen i 2017 fra navnlig Islamisk Stat og kurdiske ekstremister fortsat må vurderes som høj. For det andet det kurdiske spørgsmål, hvor de fortsatte kampe i det sydøstlige Tyrkiet næsten dagligt kræver ofre, og en forhandlingsløsning lige nu synes langt væk. For det tredje den tyrkiske intervention i det nordlige Syrien, hvor man nu står over for Islamisk Stat i al-Bab. Nogle frygter, at Tyrkiet dermed kan blive trukket længere ind i Syrien-konflikten.

Undtagelsestilstand forlænget

Får Tyrkiet en ny forfatning?

Regeringen fremlagde 10/12 et forslag til en ny tyrkisk forfatning. Målet er at erstatte det parlamentariske system med et præsidentielt system, som vi kender det fra fx USA og Frankrig. Der forhandles lige nu om udkastet. Noget af det, man skal holde nøje øje med, er, om en ny forfatning får de nødvendige checks and balances mellem udøvende, dømmende og lovgivende magt.

Regeringen har formentlig tilstrækkelig støtte i parlamentet til at få forslaget vedtaget i løbet af foråret, og det kan blive sendt til folkeafstemning inden sommeren 2017.

Ophæves undtagelsestilstanden?

Det er i denne uge besluttet at forlænge undtagelsestilstanden frem til 19/4. En ophævelse af undtagelsestilstanden vil være psykologisk vigtig og kan føre til, at grebet om oppositionen løsnes en smule, idet visse beslutninger dermed annulleres, og tilbageholdelse i længere tid vanskeliggøres.

Turister vil holde sig væk

Undgår Tyrkiet recession?

Efter mange år med høj vækst måtte Tyrkiet i tredje kvartal 2016 registrere et direkte fald i bnp. Hvis tallene også bliver negative for fjerde kvartal, vil Tyrkiet officielt gå ind i 2017 i recession.

Man kan finde økonomer, der er særdeles pessimistiske for tyrkisk økonomi. De peger på, at man må forvente, at turister og investorer også i 2017 vil holde sig hjemme. Der er vedvarende forlydender om kapitalflugt og om offentlige finanser, som i virkeligheden er i værre forfatning, end de officielle tal viser.

En recession kan blive en udfordring for regeringspartiet AKP, hvis popularitet bl.a. bygger på, at præsident Erdogan har leveret massiv økonomisk fremgang i det seneste årti.

EU aftager 50 pct. af eksporten

Europa har en interesse i et fortsat stærkt og demokratisk Tyrkiet, som kan være partner i vigtige udfordringer som fx Syrien-konflikten og migration, men også som attraktivt marked for vores varer.

Men et skuffet Tyrkiet har truet med at opsige netop EU-Tyrkiet-aftalen fra marts 2016 om bl.a. at begrænse migration til Europa. Den aftale er vigtig for EU og for Danmark. De færreste kan dog se, hvorledes det skulle være i tyrkisk interesse at genåbne grænserne. Man ville dermed dels sætte forholdet til EU og den massive finansiering, der følger med, helt over styr; dels igen blive hovedtransitland for migrationsforsøg til Europa fra hele verden.

Helt overordnet har Tyrkiet endog meget stærke interesser i at fastholde sin forankring i vestlige økonomiske og sikkerhedsmæssige strukturer. EU står fx for 75 pct. af alle udenlandske investeringer i landet og aftager 50 pct. af den tyrkiske eksport. Og måske endnu vigtigere: Tyrkiet er medlem af Nato, og ingen anden organisation vil kunne stille samme stærke sikkerhedsgarantier for Tyrkiet i en urolig region.

Et nødvendigt samarbejde

De strategiske interesser i et godt og tæt tyrkisk-europæisk samarbejde er derfor stærke på begge sider. EU vil selvsagt stå fast på sine værdier. Men netop derfor er der ikke plads til, at misforståelser og forhastede beslutninger sender nødvendigt samarbejde ud på et sidespor. Det må vi forsøge at undgå i 2017. Det vil også være det bedste, vi kan gøre, for at støtte demokratiet i Tyrkiet.

 
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her