Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Brexit-afstemning løser ikke briternes forkvaklede forhold til EU

Uanset udfaldet af den britiske EU-afstemning i dag vil det vrimle med ubesvarede spørgsmål dagen derpå. Nogle af dem søges besvaret i dette interview med den britiske EU-blogger Jon Worth.

Artiklens øverste billede
Et ja til at blive i EU kan også blive til fare for premierminister David Cameron, som muligvis kan vente et kup fra de konservatives brexit-tilhængere. Arkivfoto: Virginia Mayo/AP

Den anerkendte EU-blogger Jon Worth, der beskriver sig selv som »en idealistisk europæer med britisk pas«, svarer her på spørgsmål om konsekvenserne af brexit-afstemningen. Jon Worth er kåret til en af de 40 mest indflydelsesrige briter i EU-debatten.

Hvad vil være de mest sandsynlige næste skridt for Storbritannien efter hhv. et ”leave” eller ”remain”? Og vil udfaldet – uanset hvad det bliver – lægge en dæmper på debatten om landets plads i Europa?

Hvis ”leave”-fløjen vinder, stirrer Storbritannien ud over afgrunden. Cameron har erklæret, at han straks vil sætte Lissabontraktatens artikel 50 i kraft, så processen med at træde ud af unionen går i gang. Pundet vil styrtdykke og tvinge landet ud på kanten af recession. Cameron vil være færdig som premierminister, selvom han kan blive nødt til at drive et forretningsministerium for at håndtere de politiske og økonomiske konsekvenser af afstemningen. Regeringen vil dernæst skulle sammensætte et hold af forhandlere, der skal finde ud af, hvordan processen med at træde ud af EU skal foregå – for det findes der hverken fortilfælde eller en samlet plan for.

Selv hvis forhandlingerne bliver ekstremt komplicerede, og den britiske økonomi bliver ramt hårdt, vil chancen for, at Storbritannien ønsker at genindtræde i EU, være meget lille. Briterne vil snarere give resten af EU skylden for at stille for hårde betingelser end at indrømme deres egen fejl.

Hvis et flertal af briterne vælger at blive i EU, vil meget lidt ændre sig på kort sigt. Det politiske establishment i Storbritannien vil drage et lettelsens suk, og EU-institutionerne vil se frem til at kunne kaste sig over mere presserende emner. Men lettelsen kan hurtigt fortone sig. Camerons nyligt indgåede særaftale med EU skal implementeres, og samtidig vil Storbritannien sandsynligvis ryge ind i en periode med politisk ustabilitet. Cameron genopstiller ikke ved valget i 2020, og pro-brexit-fløjen i det konservative parti (støttet af tre fjerdedele af partimedlemmerne) vil muligvis gennemføre et kup mod ham og vælge en pro-brexit-premierminister i stedet, sandsynligvis Londons tidligere borgmester Boris Johnson. En sejr til ”remain”-fløjen vil på ingen måde løse Storbritanniens forhold til EU. Det vil i så fald være en smal sejr, og det vil ikke få kravene fra Nigel Farage og UKIP til at forstumme.

Har kvaliteten og karakteren af EUdebatten i Storbritannien ændret sig i valgkampen? Eller mere specifikt: Hvor står den euroskeptiske kritik efter afstemningen?

Kvaliteten har ændret sig – til det værre – men efter min mening er hele grundlaget for debatten et større problem. Især to ting skriger til himlen: For det første er EU Storbritannien, og Storbritannien er EU, men det har ikke været fremført i debatten. EU er blevet etableret som noget ydre, noget, man skal bekæmpe. Der er næsten lige så mange britiske statsborgere i andre EU-lande, som der er EU-borgere i Storbritannien – så bevægelsesfrihed går begge veje. Men de påståede problemer med andre EU-borgere i Storbritannien får al opmærksomheden – briterne er de gode, europæerne de onde. Det er temmelig uappetitligt.

Forestillingen om, at den britiske folkeafstemning kan danne præcedens for andre lande, bliver ofte nævnt af akademikere, men sjældent af politikerne.

Jon Worth, EU-blogger

Det virker, som om hele valgkampen er EU-skeptisk. Cameron har gang på gang hamret løs på EU, og nu ender han med at skulle argumentere for at blive. ”Leave”-siden har kørt hårdt på idéen om, at Storbritannien kan genvinde en form for ”kontrol”, og på frygten for indvandring. Man står tilbage med den følelse, at begge sider taler om noget helt andet end EU.

Uanset resultatet af afstemningen vil forholdet mellem Storbritannien og EU være kompliceret i lang tid fremover. Camerons krav forud for afstemningen og hans opførsel under valgkampen er blevet mødt med en kombination af ligegyldighed, frygt og frustration i Bruxelles og andre europæiske hovedstæder.

Har temaer som Europas rolle i verden, svækkelsen af EU-integrationen, eller at folkeafstemningen kan danne præcedens for andre EU-lande spillet nogen rolle i valgkampen? Og omvendt: Vil afstemningen gøre det muligt for resten af europæerne at se Storbritanniens rolle i EU i et andet lys?

Hvad omverdenen mener om afstemningen og Storbritanniens rolle i EU, er knap nok blevet nævnt i valgkampen. Selv da Obama udtalte, at han gik ind for et Storbritannien i EU, var det glemt efter et døgn. Jeg tror ikke, at ydre påvirkninger kan spille nogen rolle, medmindre de er negative. Terrorangrebene i Bruxelles gavnede ”leave”-kampagnen, for et flertal af briterne mener, at Storbritannien vil være mere sikkert uden for EU – uagtet at gerningsmændene bag det største terrorangreb i landet, bomberne i London i 2005, var homegrown (hjemmeavlede, red.). Forestillingen om, at den britiske folkeafstemning kan danne præcedens for andre lande, bliver ofte nævnt af akademikere, men sjældent af politikerne. Det er meget sigende, synes jeg. Det viser et Storbritannien, der er usikkert, selvisk, og som trækker sig ind i sig selv.

Umiddelbart efter Cameron indgik sin aftale med EU, udtalte det danske medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt (DF)i et interview: »Det er første gang nogensinde, at jeg kan anbefale et ja til EU«. Det siger måske mere om, hvilken drejning den britiske EU-debat har taget end om den danske. Hvad er i dine øjne de vigtigste elementer, pro- og anti-EU-fløjene i et land som Danmark kan tage til sig?

Det springer i øjnene, at Morten Messerschmidt lægger mere mærke til Camerons aftale end nogen andre. Substansen i aftalen er tyndbenet, og den har ikke for alvor været en del af valgkampen. Jeg kan kun fortolke det, som om Messerschmidt og DF, ligesom Cameron, har brug for et skalkeskjul for deres nuværende pragmatisme omkring EU: Hvis det er for farligt at træde ud, så prøv at svække EU indefra.

Konklusionen for EU-fjendtlige partier i resten af unionen er klar: Forsøg at knytte EU til alt, der bekymrer befolkningerne i øjeblikket, tag let på fakta, og vær hensynsløs i jeres angreb. Lektien for pro-EU-siden er sværere at definere, for ”remain”-siden har langtfra ført en eksemplarisk kampagne. Men det er klart, at kombinationen af at angribe EU, samtidig med at man anbefaler vælgerne at blive i unionen, efterlader vælgerne forvirrede.

Valgkampen bliver udkæmpet på et tidspunkt, hvor politikerleden og antipatien mod eliten i Storbritannien er kolossal. Det virker, som om det ikke kun er det britiske medlemskab af EU, der er under angreb, men grundpillerne i det moderne, repræsentative demokrati. Hvis ”leave”-siden sejrer, vil det efterlade både Storbritannien og EU i en meget farlig situation.

Fabrizio Tassinari er seniorforsker ved Diis og forsker i EU-forhold.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.