Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Skræmmende udsigt for Grønlands økonomi

Det virker, som om man fra Grønlands side ikke har vilje eller evne til at rette op på det, der er i gang.

Artiklens øverste billede
Søren Espersen (DF) er formand for Udenrigspolitisk Nævn.

Alarmklokkerne ringer for Grønland – og de af os, som har en normal hørelse, har hørt dem længe. Klokkeklangen tog for alvor til i styrke, da universitetsrapporten ”Til gavn for Grønland” udkom. Den fastslog, at finanspolitikken ikke længere er holdbar, og at fremtidige offentlige udgifter ikke vil kunne dækkes af bloktilskuddet og forventelige skatteindtægter.

Statsministerens nyeste opgørelse, som kom forleden, dokumenterer, at tilpasning af finanspolitikken er påkrævet i en størrelse af 750 mio. kr. hvert år frem til 2040. Et rystende tal, som omsat til danske forhold ville kræve en budgetforbedring på 75 mia. kr. – hvert år i 25 år. Og det uden noget håb om forbedring af finanserne.

Der er jo to muligheder for at tilpasse finanspolitikken: Der kan skæres i de offentlige udgifter, hvilket synes en umulig øvelse. Social og sundhedsvæsenet er presset til det yderste.

Og så kan der skaffes øgede indtægter, hvilket ikke har gang på Jorden: Bloktilskuddets størrelse er lovbestemt, indtægter fra råstoffer udebliver, og selv store skattestigninger vil ikke kunne kompensere.

Nye vurderinger giver ikke anledning til optimisme. Her er nogle eksempler: Folkeskolen fungerer dårligt. Der er en dramatisk fraflytning: Hver fjerde person, som er født i Grønland, har nu bopæl i Danmark – omkring 16.000.

Råstofefterforskningen ligger død. Der er ingen minedrift længere, oliedrømmene er for længst knust – selskaberne har trukket sig på stribe – og hvad, der eventuelt vil blive fundet af andre råstoffer, vil ikke kunne rette op på økonomien.

Det er ironisk, at vi i Folketinget for halvandet år siden blev bedt om at haste en såkaldt ”storskala-lov” igennem. For at et projekt kan benævnes storskala, skal 3.000-5.000 beskæftiges. Loven skulle igennem her og nu, krævede Landsstyret – for der var masser af spændende projekter i vente.

Men ikke ét projekt er sat i gang. Og der er ingen udsigter til nogen.

Turismen, som i det smukke land burde kunne give vækst og rigdom, bliver ikke rigtigt til noget. Mens Grønland i fjor havde 50.000 turister, havde Island 1 million – altså 20 gange så mange. På Island har man nemlig satset på turisme og har foretaget de nødvendige investeringer, således at der for besøgende er et væld af tilbud.

Fra Grønlands side tror man, at alt sammen har noget med længden på flyenes landingsbaner at gøre. Men det er jo ganske andre, fundamentale problemer, som gør, at Island skaffer turister, mens Grønland, som i min optik er et langt mere attraktivt land, altså ikke kan.

Grønland har eneansvaret

Fra Danmark kan vi frustrerede se til – velvidende, at såfremt status quo opretholdes, er næste stop den økonomiske afgrund.

Grønland har eneansvaret. Og i en situation, hvor der venter 25 magre år forude, skulle man antage, at øens politikere satser alt på at forhindre katastrofen. Men nej: På de kanter tales om alt muligt andet. Således spildes kostbar tid på den frugtesløse, urealistiske snak om selvstændighed.

Så lammende, så altdominerende er drømmerierne, at samfundets udfordringer igen og igen tilsidesættes: ingen skole-, erhvervs-, arbejdsmarkeds- eller socialreformer. Ingen infrastruktur-, sundheds- eller turismereformer. Ingen økonomiske reformer. Ingenting af nogen ting.

Derimod, blandt grønlandske politikere, én endeløs klappen hinanden på skuldrene – og en endeløs fællesforsikring om, at »vi arbejder frem mod selvstændighed« – hvad man så i øvrigt overhovedet ikke gør.

Det skønnes, at Grønland reelt er i bund – men at man undviger katastrofen som følge af, at udlandet ser Grønland som en del af den danske økonomi. Altså en forvisning om, at Danmark ikke vil lade Grønland gå konkurs, hvilket man jo sikkert har ret i. Måske er det netop den sovepude, som gør, at de ansvarlige grønlandske politikere lykkeligt slumrer videre.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.