USA holder ikke orden i eget hus

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

EU og Danmark har i sidste uge forlænget sanktionerne mod Rusland efter voldsomt amerikansk pres. Både økonomiske og politiske sanktioner skal skærpes yderligere, mener USA.

Et af de argumenter, USA bruger, er, at Rusland bryder indgåede internationale aftaler både om Ukraines ukrænkelighed og våbenhvileaftalerne Minsk I og II. Hvis ikke det internationale samfund reagerer over for aftalebrud, gøres diplomatiske løsninger umulige. En international retsorden er nødvendig.

Princippet om en international retsorden er en af grundstenene i det internationale system. Siden 1648 har vi bygget på staternes suverænitet og respekt for internationale aftaler. Derfor indgik staterne internationale aftaler om alt fra postbesørgelse og beskyttelse af international skibsfart til aftaler som Unclos og Kyoto, der regulerer de helt store fællesområder som havret og klima.

Betydningen af, at internationale aftaler respekteres, er enorm. USA har ret i, at Ruslands adfærd over for Georgien og nu Ukraine er åbenlyse overtrædelser af internationale aftale, men for at staterne kan tale med troværdighed i stemmen, kræves det, at man holder orden i eget hus. Med sin militære hovedrolle i det internationale system har USA nøglen til retssystemets opretholdelse.

USA har selv stået bag en lang række af de aftaler, som retssystemet bygger på – f.eks. FN. Men dagens USA tager i stigende grad forbehold over for de aftaler, som er retssystemets indhold.

Listen er lang

Listen over aftaler USA har underskrevet (med forbehold), men ikke ratificeret, er lang: Den Internationale Straffedomstol (her har Rusland heller ikke ratificeret), børnekonventionen (her mangler kun Sydsudan, Somalia og USA), torturprotokollen, konventionen imod diskrimination mod kvinder, Kyoto-aftalen om miljø, den internationale havretsaftale og senest våbenhandelstraktaten.

I de sidste fire år har USA’s senat kun ratificeret fire små internationale aftaler, der alle handlede om fiskeri i Stillehavet. Ellers er alle andre aftaler afvist. I nogle tilfælde som ved havretsaftalen prøver amerikanske regeringer de facto at respektere dele af aftalerne, selvom de ikke kan få dem ratificeret. I andre tilfælde har USA gennemført lignende lovgivning som i de internationale aftaler. Det gælder på miljøområdet, hvor delstater som Californien har gennemført dele af Kyoto-aftalen.

På andre områder overtræder USA bevidst retssystemets grundprincipper. USA har indrømmet at have anvendt tortur, foretaget ulovlig spionage bl.a. af Angela Merkel, og Guantanamo-fængslet opretholdes. USA har afvist at ratificere havretskonventionen, men har kritiseret Kinas adfærd i det sydkinesiske hav som en overtrædelse.

USA’s ikkedeltagelse i store, vigtige internationale aftaler svækker dets kritik af, at andre lande sætter sig udenfor. Det gør, at Rusland og Kina kan sige, at ”så vil vi heller ikke overholde internationale aftaler”. I efteråret kommer en stor klimaaftale forhåbentlig på bordet ved COP21 i Paris, og USA vil være meget aktive i forhandlingerne. Obama har gjort det til én af sine nøglesager. Men selvom Obama underskriver, vil han ikke kunne få den igennem Senatet.

Et problem for Danmark

USA’s politik er et stort problem for Danmark. Det har været et kendetegn for dansk udenrigspolitik med et par enkelte skønhedspletter at støtte en international retsorden. Danmarks sikkerhed og velstand er helt afhængige af respekten for internationale aftaler.

Danmarks nye udenrigsminister burde gå forrest i at markere over for Rusland, at krig og selvtægt er overgreb på den retsorden, vi alle er afhængige af. Samtidig bør vi – også igennem EU – markere over for USA, at det kan gøres meget bedre. Styrken og troværdigheden af det amerikanske argument om respekt for den internationale retsorden svækkes, så længe USA ikke kan eller vil anvende det i andre oplagte tilfælde. Det kunne jo starte med COP21 i Paris.