Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Vi frygter terror og overser klimatruslen

De største internationale trusler mod Danmark er terror, kold krig og immigrationsbølger. Eller er det? Nylige undersøgelser har vist, at vi er mest bange for indvandringen til Danmark. Efter de uhyggelige begivenheder i København er vi blevet mere bange for terror.

Vi er bange for ISIL.

Vi er bange for en ny kold krig i Europa. Hver dag er der historier fra et sted i verden, der kan passe ind i én af vores frygtbokse. Et overfald i Nigeria. Et slag i Irak med mange døde. Endnu et våbenhvilebrud i Ukraine.

Historierne er vigtige og væsentlige. Trusler mod os alle fylder de sociale medier. Militante, voldsperverse personer halshugger, skyder og sætter ild til. Det kan ses i tv-nyhederne med ekspertkommentarer og politiske reaktioner bundet i halen på hvert eneste indslag.

Politikere i alle lande vedtager terrorpakker.

Kravet er, at udenrigspolitikken skal indrettes efter de nye store trusler og hjælpe med til, at danskerne kan føle sig sikrere.

Vi bliver alle påvirkede af det – og ikke uden grund.

Terror rammer de få, miljøtruslen rammer os alle.

Men er det de største globale trusler?

Er der trusler, der er stærkere og større end nogen terror?

Voldsommere i sine perspektiver end nogen ny kold krig?

Det er en trussel, vi alle sammen kender, anerkender og vedkender. Den giver ikke anledning til mange nyhedshistorier, og når den gør, har vi hørt det før. Vi nikker og tænker: Ja, det er også rigtigt.

Miljøtruslen i top

Det er miljøtruslen, jeg taler om. Nåh ja, tænker vi. Det ved vi godt. Ikke noget nyt i det. Og så er det alligevel. Davosrapporten om globale trusler sætter for første gang i 2015 miljøtruslen helt i top. Men det er så abstrakt.

En ny bog af den amerikanske journalist Mark Schapiro med titlen ”Carbon Shock” fik mit frygtbarometer til at slå helt om på uvejr. Bogen fortæller om konkrete eksempler i ni velskrevne kapitler. Bogens to første ord er ”kaos og usikkerhed”. Terror rammer de få, miljøtruslen rammer os alle.

I Californiens frugtbare dalområder hugges mandeltræer ned. Hele marker af mandeltræer forsvinder, fordi der enten ikke er vand nok, eller fordi det vand, der pumpes op, er blevet saltholdigt. Mere end halvdelen af verdens befolkning lever i lande, hvor adgangen til vand er blevet et problem.

Sikken en dejlig regn

Her i Nordcalifornien, hvor jeg bor i øjeblikket, har vi netop haft to dages regnvejr. I modsætning til i Danmark gik alle rundt med smil på læben. »Sikken en dejlig regn,« sagde folk, når de mødtes.

Californien er både et af de rigeste områder og en af de teknologisk mest udviklede stater i verden, og her er man ved at løbe tør. Både for vand, for teknologier og for muligheder. Floder og søer kan ikke tømmes mere. Der spares på vandet. Men fire år med tørke er mere, end vi kan løse med forbrugsændringer.

Vandmangel i Californien er den lokale konsekvens af globale klimaforandringer. De rammer Danmark på en anden måde, men det er den samme globale trussel. Presset på staternes ressourcer er stigende og bliver hurtigt enorme. Landmænd i USA og i Europa får en vis kompensation for klimaforandringer, men det er uholdbart.

Træerne fældes nu

En gruppe unge mennesker i USA har i god amerikansk stil anlagt sag mod regeringen for at ødelægge det fremtidens miljø, som de skal leve i. Med det som grundlag kører der retssager i en række delstater i USA.

Der er fokus på miljø. Men selvom USA’s nyligt offentliggjorte sikkerhedsstrategi har klimatruslen blandt overskrifterne, er de fleste ubekymrede.

Når vi ser terror og indvandring som de største trusler mod vores sikkerhed, er det ikke fordi, miljøtruslen er ukendt.

Det virker bare så fjernt, mens terror er nu og her. Men alligevel er det den største trussel, vi står overfor, fordi det er nu, træerne bliver fældet.

Det er nu, forsikringspræmierne stiger i Danmark på grund af hyppigere storme. Det er nu, landmændene i Californien går konkurs og lader markerne forfalde.

Miljøforandringerne, de økonomiske konsekvenser heraf og utilstrækkelig politisk handlekraft danner tilsammen en frygtindgydende cocktail.

Tænk, hvis det holdt op med at regne ...

Hans Henrik Holm er afdelingsforstander og Jean Monnet-professor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.