Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Det nye Asien ligger syd for Sahara

Afrika har på bare et årti gennemgået en enorm udvikling, som de færreste havde forudset: Fra at blive udråbt som det håbløse kontinent af The Economist tilbage i 2000 kan kontinentet i dag kalde sig verdensmester i økonomisk vækst.

Artiklens øverste billede
Nigerias præsident, Goodluck Jonathan, taler under World Economic Forum on Africa i Nigeria. Landet er et af de lande med størst vækst. Arkivfoto: Sunday Alamba/AP

»Det nye årtusinde har bragt mere ulykke end håb til Afrika.«Sådan slog nyhedsmagasinet The Economist situationen for det afrikanske kontinent an i år 2000 og udråbte det samtidig til »Det håbløse kontinent« på forsiden.

Krige, sult- og naturkatastrofer hærgede endnu en gang i flere lande syd for Sahara og lagde et mørkt skær over fremtidsudsigterne. Det anerkendte og toneangivende magasins redaktør havde formodentligt ikke forestillet sig, at forsiden godt et årti senere ville proklamere: »Africa rising«.

De fleste lande har gennemgået en bemærkelsesværdig og historisk udvikling siden årtusindskiftet: Flere gode ledere, færre krige, mindre sygdom og mere uddannelse kombineret med investeringer udefra og efterspørgsel efter afrikanske råvarer. Alene i perioden fra 2000 til 2012 var den gennemsnitlige vækst på 4,6 procent, hvilket gjorde Afrika til en af de hurtigst voksende regioner i verden.

Den afrikanske økonomi har stadig fuld fart fremad. I dag kan kontinentet kalde sig intet mindre end verdensmester i økonomisk vækst ifølge Den Afrikanske Udviklingsbank. I den seneste prognose fra den Internationale Valutafond (IMF) er 11 afrikanske lande på listen over de 20 hurtigst voksende økonomier i verden.

De fleste lande har gennemgået en bemærkelsesværdig og historisk udvikling siden årtusindskiftet.

Den massive vækst er ikke kun kommet rige regeringschefer til gode. Ifølge Den Afrikanske Udviklingsbank har den økonomiske udvikling haft massiv betydning for millioner af afrikanere. Andelen af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen er faldet fra 51 til 39 pct., og hver tredje indbygger på kontinentet er i dag middelklasse.

Modsat tidligere udsving i den afrikanske økonomi, der ofte har været drevet af stigende råvarepriser, vidner det nuværende boom om en sund og langsigtet udvikling i økonomierne hen over kontinentet.

Den afrikanske forbruger er på vej frem og er både en årsag til væksten og en drivkræft for, at den fortsætter. Nigeria, Ghana, Sydafrika, Angola og Kenya er bare nogle af de lande, hvor mange af indbyggerne har fået luft til at gå oftere til frisøren, købe nyt tøj til garderoben eller starte egen virksomhed.

Det afrikanske kontinent er nemlig fyldt med en ny generation af unge iværksættere. Ifølge Verdensbanken er omkostningerne til at blive virksomhedsejer faldet med to tredjedele over de seneste syv år. De enkelte lande arbejder på at forbedre vilkårene for dem, der går med drømme om at starte sit eget. Fra 2011 til 2012 indførte 98 pct. af landene syd for Sahara mindst to reformer, der forbedrede erhvervsklimaet.

Rwanda, som de fleste måske stadig forbinder med 1990’ernes blodigste folkemord, satser massivt på at blive et paradis for driftige iværksættere. På bare fem år har landet implementeret 22 reformer, der blandt andet gør det lettere at starte virksomhed, eksportere varer og få finansieret forretningsideer.

Rwanda tog derfor et historisk spring på Verdensbankens årlige Doing Business Index, der måler erhvervsklimaet over hele verden. Fra en placering nede på nummer 143 ud af 189 lande i 2009 er Rwanda sprunget op til en 32. plads i år. Det centralafrikanske land har dermed overhalet flere europæiske lande som Belgien og Frankrig, der pt. indtager henholdsvis plads 36 og 38. Danmark ligger til sammenligning på en femteplads i 2014.

Afrikas størrelse bliver ofte undervurderet. Klipper man verdens lande ud fra et kort, er der plads til hele USA, Kina, Indien, Japan og Europa på det afrikanske kontinent. Afrika består i dag af 54 forskellige nationer og huser pt. over 15 pct. af verdens befolkning, så der er selvsagt stor forskel på de økonomiske forhold både i de enkelte lande og på tværs af kontinentets grænser.

Alligevel har udviklingen over det seneste årti skabt en markant optimistisk stemning og tro på fremtiden over hele det kæmpe kontinent. 84 procent af alle afrikanere svarer, at de forventer, at de og deres familie vil være langt eller noget bedre stillet om to år end i dag.

I Ghana er befolkningen særligt positive, her forventer 97 procent af befolkningen, at deres situation ser endnu bedre ud inden for to år ifølge en omfattende undersøgelse lavet af McKinsey.

Selvom Afrika på ganske få år har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling, er det stadig sårbart på afgørende områder. Den aktuelle ebolaepidemi er tydeligt eksempel på, at situationen hurtigt kan vende. Særligt i første del af 2014 gav mediedækningen af det historisk voldsomme ebolaudbrud et indtryk af, at kontinentet stadig passer til The Economists dystre forudsigelser ved årtusindskiftet.

Ifølge Den Afrikanske Udviklingsbank har den smitsomme sygdom allerede haft dramatiske konsekvenser for flere af de vestafrikanske økonomier, fordi udenlandske investorer flygter fra regionen. Det går blandt andet hårdt ud over Sierra Leone, der formodentlig får svært ved at holde sin nuværende førsteplads over verdens hurtigst voksende økonomier.

Det er derfor vigtigt at have proportionerne i orden. Selvom hvert et dødsfald forårsaget af virussen er frygteligt tragisk, nærmer dødstallene sig langt fra det antal, der hvert år mister livet til malaria. Og mindst lige så vigtigt: Som med så mange andre klassiske katastrofer i Afrika kunne det have været undgået.

Epidemien har været kendt af lægevidenskaben i fire årtier. Det seneste og hidtil største udbrud med tusindvis af smittede startede i et fattigt og fjerntliggende område på grænsen mellem Sierra Leone, Liberia og Guinea. Her var ingen lægeklinikker eller noget uddannet sundhedspersonale til at behandle de syge eller oplyse om, hvordan man undgår at sprede virussen til andre.

Ifølge Hans Rosling, der er professor i international sundhed og verdenskendt statistiker, ligger både forklaringen på katastrofens omfang og løsningen lige for: »Det er ikke nok, at 90 pct. har adgang til et sundhedsvæsen. Alle mennesker skal med. Det er sådan, man stopper ekstrem fattigdom, og det er sådan man stopper ebola helt fra starten.«

Den løsning kræver investeringer i Afrika. Og det er netop det, hæderkronede revisionsfirmaer som KPMG anbefaler deres kunder at gøre med budskabet om, at det ikke er for sent at komme i gang, faktisk er det nu, kontinentet er klar til vækst. Afrika har nemlig en favorabel demografisk sammensætning, hvor godt halvdelen af befolkningen er under 24 år og dermed i eller på vej mod den arbejdsdygtige alder.

En stor del af dem vil blive en del af den voksende middelklasse, der forventes at runde 500 millioner nye og kvalitetsbevidste forbrugere over de næste 10 år. Både KPMG, Verdensbanken og Den afrikanske Udviklingsbank slår især på, at infrastruktur i og imellem de 54 afrikanske lande er altafgørende for at sikre, at udviklingen fortsætter.

Mens Kina investerer 14 pct. af sin BNP i infrastruktur, er det tal kun 4 pct. for hele Afrika. Når procenten i de kommende år ventes at vokse, vil det – sammenholdt med den økonomiske vækst, de sundere og bedre uddannede befolkninger og de teknologiske fremskridt – kunne skabe et perfekt vækstklima for det nu så håbefulde kontinent.

Thomas Ravn-Pedersen er sekretariatsleder i Verdens Bedste Nyheder, som de danske udviklingsorganisationer driver i samarbejde med FN og Danida.

Karoline Rahbek er projektleder og journalist i Verdens Bedste Nyheder.

© Verdens Bedste Nyheder

Andre læser

Mest læste

Del artiklen